Cookie- og Privatlivspolitik

Apollo 11

Tilladt for alle
Filmen benytter sig ofte af en spændingspræget musik, men da der handlingsmæssigt og visuelt ikke er tale om nogle dramatiske begivenheder, vurderes filmen ikke at ville virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
27.06.2019
| |
1 time 33 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Apollo 11
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX (u/undertekster), Særvisning, Særvisning m. intro
|

Dokumentarfilmen 'Apollo 11' ser nærmere på den første bemandede landing på Månen med kommandør Neil Armstrong og pilot Buzz Aldrin i 1969.

Filmoplevelsen har været intet mindre end 50 år undervejs, da den først er blevet til, efter man fandt guld i form af hidtil usete 70 mm-optagelser af opsendelsen.

'Apollo 11' tager os med ind i hjertet af NASAs mest berømte mission - nemlig den, der satte den første mand på månen og gjorde de to astronauter Neil Armstrong og Buzz Aldrin til super stjerner verden over.

Vi er med helt tæt på de tre astronauter ombord på Apollo 11, vi er med folkene i Mission Control og så følger filmen, de millioner af tilskuere, der oplevede de vigtige dage og timer i 1969, da menneskeheden tog et stort spring i fremtiden.

Rum-missionen er flere gange blevet skildret i fiktionsfilm som bl.a. First Man og Mænd af den rette støbning (The Right Stuff).

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (53 votes)
4.6
5.7

Instruktører

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Ekstra Bladet

    "Jeg foreslår, at Apollo 11 straks bliver obligatorisk pensum i de ældste folkeskoleklasser. Ikke blot for sin historiske signifikans, men også fordi den på fornemmeste vis [...] viser, hvad vi mennesker i stand til at udføre sammen, hvis bare fællesskabet og visionen er stærk nok." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Filmen er et elegant sammenklip af arkivmaterialer, der i hænderne på Miller kommer til live, som var de filmet i går. Optagelserne fremtræder så ægte og er klippet utroligt smukt sammen, at månelandingen - selv med 50 år på bagen - får fornyet aktualitet." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "... den overordnede virkning af det pletfrie restaurerings- og klinisk fedtfri klippearbejde (Millers eget) i de vaskeægte film- og lydoptagelser fra dengang er først og fremmest, at begivenheden trods det halve århundrede fremtræder kemisk renset for museumsstøv." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "'Apollo 11' ligner ikke andre film om månelandingen. Det er frem for alt den ekstreme klarhed, som gør en afgørende forskel. [...] på et stort IMAX-lærred i biografen, hvor formatet er blæst op i 70 mm, står detaljerne så skærende, at filmen bliver en ren tidsmaskine." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Hans

Super god film, men jeg har altid undret mig over om der er el radiatorer på rumbaserne i verden? Kunne være fedt at finde ud af.

Vh

Hans

Nicolai

Jeg har har aldrig tidligere haft så god en biograf oplevelse som da jeg så Apollo 11. Det er en fantastisk dokumentar, den er perfekt på alle måder. Fik et Biograf Gavekort af min søster så vi så denne fantastiske dokumentar sammen i biografen.

Christian Betting

Virkelig flotte, tekniske billeder. Alt i alt en solid dokumentar.

Claus Asperud

Har lige set den i Empire Bio, man sidder godt og lyden er også god, men synd at de store biografer ikke har haft den på programmet, men så har de lidt mindre bioer haft glæde af den.
Jeg er glad for at den er kommet til DK.

Sørenuser/775052

En Rigtig Superhelte film.

Dette er en af de bedste film i år(2019). Jeg var så heldig at se den i IMAX på Fisketorvet, med et foredrag med astronaut Andreas Mogensen bagefter. Selve filmen er filmisk et mesterværk, fyldige og flotte billeder, der giver èn en følelse af den fantastiske opgave, som tusindvis af mennesker var involveret i. Bag superhelte står, andre ”super-mænd” klædt i hvide skjorter, sorte slips, ofte med briller, med uendelige statistik tal og beregninger af forskellige belastninger. Rigtig videnskab, med ingeniører i hovedrollen.

Jeg kan godt lide Marvel film, og Tony Stark er en fantastisk karakter. Men han er ikke virkelig, dette er virkeligt, dette viser hvorfor dokumentar film er så utroligt fascinerende. Et ægte blik ind i den virkelige verden, hvor heltene virkeliget kan død. Hvor der burde være frygt, er der i stedet er stålsatte mænd, der yder endnu mere for at opfylde målet, om at sætte en mand på månen, og bringe ham sikkert tilbage.

Der er en scene i begyndelsen af filmen, med påklædningen af Neil Armstrong, Michael Collins, Buzz Aldrin, og jeg har aldrig set så koncentrerede mennesker. Det var ægte helte, der viste hvilke fare de skulle overvinde, og hvor stor den statistiske usikkerheden var for, at noget gik galt, og alligevel valgte at tage af sted. De var i zen, andet sted, så utroligt fokuserede på missionen at omgivelserne nærmest forsvandt.

De voldsomme billeder af Saturn 5 rakettens start er stadig, nu 50 år efter, overvældende. Samtidig for man et indblik i mængden af interesserede tilskuere ved opsendelsen.
De vidunderlige 70 mm billeder giver filmen et moderne look.
Samtidig er musikken lavet af Matt Morton helt fantastisk, pulserende spændende og perfekt egnet til filmen.

Se denne film på det STØRST mulige lærred, helst IMAX, du vil ikke fortryde dette.

Mvh.
S

kim

Ville ønske jeg kunne have set den i IMAX.

Thomas

dette er fakta baseret på officiel presse om filmen:

"65mm Panavision collection" consist of 61 65mm reels of Apollo 11 footage, out of a collection of 165 reels of 65mm film about the Apollo missions (Apollo 8 - 13) made by NASA for public relations and MGM Studios for the project: "Moon Walk One", MGM Studios and the story of the NASA Apollo Program.

Daniel Bentien

For at gøre os opmærksomme på dette. Vi har tydeligvis misforstået noget information og har rettet til.

Thomas

Altid til tjeneste med fakta - god weekend. Meget mere her om 70mm film i al' almindelighed: www.in70mm.com

S. Rico

Filmen har nogle voldsomt imponerende billeder, især fra Cape Canaveral, hvor de udendørs optagelser bare står knivskarpt. Det er som at komme i en tidsmaskine 50 år tilbage i tiden og selv stå som tilskuer og se Saturn raketten løfte Apollo 11 op fra Pad 39A.

Det kniber lidt mere med optagelser inde fra Apollo 11 kapslen. Det ville have været fedt med et personligt indblik i de tre astronauters hverdag i løbet af de 9 dage, som missionen varer. Men desværre er der kun få - og meget grynede - optagelser inde fra selve kapslen og på Månen. Det løses så ved en række meget flotte still-billeder kombineret med animerede sekvenser, der viser teknikken i missionen. Herudover en hel masse (lidt for mange) optagelser fra diverse kontrolrum nede på Jorden.

På den måde er det primært en (fremragende) teknisk observerende film, og ikke så meget en film, der fokuserer på personerne. Det kan absolut anbefales, at se den i Imax.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.