Cookie- og Privatlivspolitik

American Hustle

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en dramatisk og følelsesladet stemning. Den indeholder en række scener med hovedfigurer i affekt. Par der skændes, græder, slås og er fulde. Enkelte scener indeholder desuden korte klip med skyderier eller voldelige overfald. Da filmen ikke indeholder detaljeret vold, og desuden er præget af en humoristisk undertone, vurderes det at den kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
23.01.2014
| |
2 timer 18 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
American Hustle
|

Filmen 'American Hustle' foregår i 70ernes USA, der er præget af økonomisk uro og alarmerende arbejdsløshedstal. For Irving Rosenfeld er den eneste vej gennem dagen og vejen at snyde. Sammen med den lige så snu og ikke mindst forførende Sydney Prosser opretter de to et firma, der tager penge for at udstede lån, som de aldrig udbetaler.

Forretningen vokser, men en dag går de lige i FBI’s fælde. Den entusiastiske og iltre FBI-agent, Richie DiMaso, giver dem to valg: en tur i fængsel eller et arbejde for FBI. Valget falder på det sidste, og snart bliver Irving og Sydney draget ind i en verden af politisk korruption, intimiderende mafiosoer og masser af bondefangeri.

Filmen er løst baseret på virkelige hændelser fra slutningen af årtiet, hvor FBI i samarbejde med en svindler forsøgte at afsløre kriminalitet blandt forretningsfolk og politikere, hvilket bl.a. inkluderede en falsk sheik.

I filmen spilles Irving af kamæleonen Christian Bale. Bale er kendt for sin ekstreme dedikation til en rolle, som set tidligere i ’The Machinist’ (2004), ’Batman Begins’ (2005) og endelig David O. Russells ’The Fighter’ (2011), der indbragte ham en Oscar for Bedste birolle. 

Christian Bale er imidlertid ikke den eneste, instruktøren David O. Russell har hentet med fra ’The Fighter’. Amy Adams har fået rollen som Sydney, der både bruger list og sit smukke ydre til at udføre sine lumske gerninger.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (515 votes)
4.1
4.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "De fleste filmfans vil more sig voldsomt over situationerne i filmen og den behændighed, de afleveres med, og så kan man jo altid læse Nietzsche eller Kierkegaard en anden dag." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'American Hustle' varer lidt over to timer. Men den er alligevel ikke et minut for lang. Historiens lag tager nemlig sin tid." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "Den mangler simpelt hen konsekvens, fokus og retning og fremstår derfor mere som en række veloplagte (og for det meste stærkt underholdende) enkeltscener end et sammenhængende værk." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Historien er lige lovligt lang, og trods flamboyante scener er det, som om den ikke rigtig kan finde det toptunede tempo, men instruktøren [...] kan sit kram og har i de afgørende øjeblikke sikkert greb om komediestilen." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "'American Hustle' er et begavet, sjovt og farverigt trekantsdrama forløst i passende smagløs 70'er-stil, hvor alle snyder alle, og de fleste bedrager sig selv." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "... i bund og grund en luksuriøs komedie - hverken mere eller mindre." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "Tal om at have charme. Hér bliver den hældt på i spandevis." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
ChazzleBedazzle

I min optik efterlader filmen en del tilbage at ønske, hvad angår handling. Filmen når desværre at slutte, inden den overhovedet er kommet i gang, og det skal ses i lyset af, at filmen altså varer næsten to en halv time.

Der bliver brugt for meget tid på fortælling i form af sentimentale erindringer, og det kommer til at drukne plottet, som jo egentlig er spændende nok i sig selv. Jeg savner lidt tempo, lidt kækhed, lidt forførelse.

Jeg har intet at udsætte på skuespillerne, og her synes jeg især, at Bale er fantastisk (hvornår er han ikke det), men han alene kan desværre ikke redde filmen. Det er ærgerligt, at filmens mangler overskygger de faktisk fine præstationer af skuespillerne over hele linjen.

Filmen kan få tre stjerner for skuespillet. Den mister desværre tre på underholdningen.

Helena

American Hustle er en sjov og underholdende film med mange gode skuespillere, der leverer nogle fantastiske præstationer og alle er fortjent Oscarnominerede. 70'er-kostumerne, -håret og -scenografien ligner mere en overdrevet parodi end et realistisk tidsbillede, men på den fede måde. Plottet er ambitiøst, måske for ambitiøst, men det er aldrig kedeligt, og dialogen er skarp og sjov. Man har dog hele tiden fornemmelsen af, at holdet og skuespillerne havde det sjovere med at lave filmen end man har det med at se den, men det er nu stadig en fed, omend ikke uforglemmelig, filmoplevelse.

Mette

2 timer og 18 min. Er aaalt for lang tid til sådan en film! Den er god, og handlingen er også fed nok, men den er for langtrukkent og mangler noget action engang i mellem.

Kirstenuser/423684

En ret kedelig film.. det sjoveste var at grine af tøjet... det var totalt nostalgi...

Lukas

Skuespillet er lige i øjet. Endnu engang viser Christian Bale sin evne til at transformere sin krop ift. rollen, og det fungerer. Manden viser for alvor i den her film, at han er en dygtig skuespiller. Sammen med Bradley Cooper, Jeremy Renner, Amy Adams og Jennifer Lawrence, er det skuespil og udstråling i topklasse. Intet at tage fejl af der.

Trekantsdramaet der udspiller sig gennem hele filmen, er spændende, men mangler intensitet. Som seer bliver man selv "hustlet", men filmen formår ikke i nogen større grad at chokere eller overraske - til gengæld er den spækket til randen med scener hvor især musikken kommer til sin ret. Det kinematografiske fejler bestemt heller ikke noget.

Men er den god nok til at vinde både det ene og det andet? Tja. Den er i hvert fald god nok til at blive nomineret, det er der ingen tvivl om. Det er dog rimelig tydeligt at se, at anmeldere og brugere er stærkt splittede - anmelderne roser den til skyerne, mens brugerne savner intensitet og handling. Tag endelig ikke fejl, filmen kan godt få dig ud på kanten af sædet, men trailere og umiddelbare beskrivelser af filmen kan give indtrykket af noget andet.

En udemærket film, men ikke noget der er helt oppe at ringe for mig.

Tukas2450

Jeg blev underholdt i samtlige minutter filmen varede, god musik-gode skuespillere og en sjov historie.

Mikkeluser/609931

Den er nu okay, den er meget landtruknet synes jeg og lidt lang i starten med at komme igang. ellers synes jeg ik den bliver den er så god igen.

agneta

Film er simpelthen nul for mig.Der er ingneting i filmen som jeg kunne ellers lide lidt.Jeg er i chok at den viser ingen "film niveau",den er bare under alt kritik. NUL stjerner...Hvem for alverden har givet 10 Oscars nominieringer ??!!

Jan Engel

God musik. Skuespillerne er rigtigt gode, undtagen Bradley Cooper som ikke er på samme niveau som de andre og som ofte overspiller (eller bare ikke kan spille). Handlingen går ind i mellem i stå og ødelægger det tempo og flow der skal være i enhver film, især i en komedie.

Karouser/10730

Jeg gik indtil filmen uden at have undersøgt meget om den, og måske var det dette der gjorde at jeg blev positivt overrasket.

Jeg var fanget af historien som filmen fortalte hele vejen igennem, og var dybt imponeret af skuespillernes præstationer (især Christian Bale, jeg synes han var helt igennem genial!). Dertil gjorde små godter som lækker musik og et lag af comedy, at jeg gik ud af biografen med et godt indtryk af filmen.

Som andre også påpeger kunne filmen godt have været lidt kortere, men for mit vedkommende var det ikke noget der endte med at få stor betydning. Jeg synes at historien var solid nok til at kunne trækkes så langt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.