I filmen ‘Alien: Covenant’ møder vi den næstkommanderende Daniels og resten af rumfartøjet Covenants besætning, der er på opdagelse efter en ny beboelig planet i en fjern galakse.
Sammen med cirka 2.000 øvrige sjæle, der er lagt i hypersøvn, er besætningen på vej til Origae-6, da de støder på en ukendt klode, der ser ud til at være et uforstyrret paradis.
Men da de lander mellem idylliske bjergtoppe, indser de hurtigt, at virkeligheden på planeten er en helt anden end forventet, og besætningen står snart overfor et livstruende monster.
'Alien: Covenant' foregår, ligesom forgængeren, Prometheus, før den oprindelige franchise, der begyndte i 1979 med Alien. Ridley Scott har instrueret de tre film, og også Michael Fassbender vender tilbage til universet i rollen som androiden David.
Selvom originalen næppe nogensinde bliver overgået, så er denne udgave i Alien historien heldigvis knap så ambitiøs som Prometheus - hvor vi var vidne til Ridely Scott's udgave af skabelseshistorien, intet mindre. Og det er vist at tage begrebet rumgyser, lidt for vidt.
Dette er et velfungerende forsøg på at binde de to verdener sammen - og det er glimrende håndværk, hele vejen. Filmens twist er desværre for nem at gennemskue, men jeg var godt underholdt hele vejen.
Alien Covenant er en velfungerende blockbuster. Flot, effektfuld og underholdende. Men også hurtigt glemt. Den mangler storheden og de mytiske elementer fra Prometheus. Jeg savner en opfølgning på The Engineers, og jeg savner mystikken og den originalitet, som vi så i Prometheus.
Det som Alien Covenant primært har at byde på, er Michael Fassbender i en glimrende dobbeltrolle. Han spiller udmærket og er ret fascinerende, men alle de øvrige medvirkende er desværre ligegyldige bipersoner, som man ikke føler noget for. Og dermed er der heller ingen spænding om udfaldet.
Ærgerligt at Ridley Scott lod sig presse til at forlade den rute, han var på vej ud af med Prometheus. Alien Covenant ligner handlingsmæssigt et slags remake af hans første Alien film - bare med et uinteressant karaktergalleri. Jeg vil ikke direkte kalde det en dårlig film. For mens jeg så den, var underholdningsniveauet på 4 stjerner. Men jo mere jeg tænker over det, jo mere falder den i værdi. Jeg har svært ved at se, hvordan de næste film i rækken skal have noget interessant at byde på, hvis det er den vej han fortsætter med.
Endnu en gang er vi på besøg i Alien-universet, og igen igen er der et rumskib med mennesker og en enkelt androide på vej ud mod en fjern planet.
Selvfølgelig sker der et par uforudsete ting undervejs, men det må man jo forvente - det man til gengæld ikke må forvente, og som er et meget irriterende element, er at personerne i filmen opfører sig irrationelt.
De lander på en planet som de intet ved om, de checker om de kan trække vejret og så render de ellers ud på planeten iført deres hverdagstøj og en haglbøsse - enhver med bare et minimum af omløb i hovedet ville insistere på en heldragt for hvem ved hvilke baciller der er på sådan en planet...
Denne ene "dumhed" kan man sikkert tilgive da den er essentiel for at få filmens handling i gang, men personerne bliver dummere og dummere undervejs og indtil de er reduceret til kanonføde for Alien-væsenet.
Denne film er underholdende som gyser, Fassebender gør det eminent med det manuskript han har fået, men hele filmen er forudsigelig og bagefter sidder man og er lidt tom, for det er en flot film, men man kan ikke huske én eneste af figurerne (ud over Fassbenders).
Vil man holde sig opdateret på Alien-universet, så se den, men ellers vil jeg mene man godt kan springe denne film over - det bliver ikke en film man kommer til at snakke om efterfølgende.
Jeg tror Covenant er det perfekte eksempel på en "meh"-film. Den er ikke dårlig eller noget - men der sker bare intet i den hvor man er på kanten af sæddet. Slutningen falder også ret flat, da man har set twisted komme det øjeblik, at vi ser den opdaterede; David, skal med på rumrejsen.
Og så en helt anden ting - jeg synes virkelig cgi'en var dårlig i den her. Jeg plejer normalt ikke at være så kritisk på sådan nogle områder - men lige her var det næsten pinligt.
Udover det er der ikke så meget at sige. Man har glemt den igen efter 5 minutter, men hvis man er fan af alien serien, bør man nok give den en chance.
Så vidt jeg kan se på anmeldelser af både publikum og kritikere, er Alien: Covenant tilsyneladende en film, der deler vandene.. Og det forstår jeg egentlig godt.
Da jeg forlod biografsalen, var det ligeledes med en meget ambivalent følelse. Er den underholdende, vellavet og byder den på rigtig gode skuespil-præstationer (her tænker jeg især på Fassbender) - HELL YES.
Men samtidig er den også lidt en rodebutik, med en masse karakterer der tager nogle dumme beslutninger og et overambitiøst plot, der kun halvhjertet forsøger at svare på nogle af de store spørgsmål, som filmen stiller.
Behøvede vi to prequels til den første Alien film? Nej. Men det gør dem alligevel ikke helt uinteressante. Og laver de én til i samme kvalitet som Alien: Covenant - så kan man nok godt finde mig i billetkøen endnu engang..
God, spændende, godt skuespil og ikke mindst Alien-splat og overraskelser :) Helt sikkert se-værdig, hvis man holder af Alien filmene.
Fik endelig set denne længe ventede film.
Jeg er kæmpe Alien fan, og ganske betaget af universet og den uhygge Scott har formået at få ind i lys og skygger.
Jeg var besnæret, om end ikke 100% overbevist med Prometheus. Så jeg havde set frem til opfølgeren, som jeg håbede kunne redde trådene nu for mig.
Men nej, jeg blev egentlig kun efterladt med flere spørgsmål, og løse ender. Ja, der er Aliens med, som der skal være. Men slet ikke samme nærværende uhygge, som kan løbe en kold ned ad ryggen, som de tidligere. Den manglende indlevelse og klaustrofobi, som sine forgængere.
Dermed ikke sagt at jeg ikke var underholdt, for det var jeg. Men det var ikke en film som der skulle tænkes nærmere over, slet ikke i forhold til filmenes tidligere storyline.
De er jo ikke landet på LV426 og det skal ske for at ringen er sluttet.
Den eneste reference til prometeus er David. Men da han slår alle kolonisterne ombord ihjel, så kan det ikke være dem der lander på LV426. Altså må der mangle noget i sekvensen.
Rookies synes nok den er uhyggelig men sammenlignet med Scott's tidligere udgaver så er dette som en skovtur med madpakker. Scott er blevet kommerciel.
Dette er en ligegyldig fodnote i Alien-universet. De tre stjerne er for det visuelle og for forsøget. Lad os nu få krøllen og læg den så i seng. Den kan ikke holde yderligere tiltag
Jeg gik ind til denne film med en eneste forventning: At den var bedre end Prometheus og havde mere at gøre med det oprindelige univers. Da rulleteksterne kom krybende lagde jeg mærke til at samtlige i salen sad helt stille med et dødt ansigt. Jeg havde selv en særdeles død smag i munden og havde mest af alt bare lyst til at komme væk.
Blandt filmens mange store problemer var specielt det tynde plot og ligegyldige persongalleri noget jeg ikke kunne se bort fra. Det er mig en gåde hvordan det lykkedes Ridley Scott at lave Alien (1979), en film hvor både plottet var helt enkelt (og virkede) og hvor karaktererne var så veldefineret at man faktisk stadig husker deres dødsfald i detaljer. Karaktererne var helt todimensionelle og tog helt afsindige dumme beslutninger - fordi skriptet forlangte det. Den eneste karakter jeg faktisk vil huske er David - hvilket nok ikke er tilfældigt. Katherine Waterstons karakter er en tydelig reference til Weavers Ripley, men helt uden nogen gejst eller overbevisning. Hun er dog, ikke overraskende, den eneste af besætningen som besidder en lille form for fornuft.
Uden at gå i detaljer med et rodet plot og en helt ligegyldig historie, så er filmens helt store synd det faktum (spoilers) at David faktisk er skaberen af Xenomorphs (/spoiler). Kort og godt så bringer filmen intet nyt til universet og for mig ønsker jeg ikke længere at se hvad Ridley Scott har planlagt. Alien universet døde i 2017 men heldigvis har vi stadig de 3 første film. Jeg håber at vi en dag får lov til at se Neill Blomkamps film når Scott er kommet på plejehjem og ikke længere kan ødelægge et fantastisk sci-fi univers han paradoksalt var med til at skabe.
Hvis I virkelig vil have en Alien oplevelse så se, eller spil, Alien: Isolation.
Virkelig fed og god efterfølger til Prometheus. Historierne hænger godt sammen hvis man ellers holder tungen lige i munden... Fassbender er i top
Bruger anmeldelser (79)
Skriv din egen anmeldelse