Cookie- og Privatlivspolitik

Akira (1988)

Censur ukendt

Se mere på medierådet.dk
05.11.2020
| |
2 timer 4 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Akira
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX, Filmnørdernes hjørne
|

Anime-klassikeren 'Akira' fra 1988 baseret på Katsuhiro Ôtomos japanske manga af samme navn.

Vi befinder os i et fremtidigt Neo Tokyo anno 2019, 31 år efter Tredje Verdenskrig. Byen domineres af vold og uro, og befolkes af alt fra børne-motorcykelbander, terrorister og undercover embedsmænd med lysky affærer.

Midt i al tumulten udfører staten hemmelige forsøg på en række børn med telekinesiske evner. Da drengen Tetsuo er ude for en ulykke, bliver han pludseligt et slags hemmeligt våben af utæmmelige kræfter.

Staten kidnapper Tetsuo til deres fosøg, men motorcykelbandens leder, Kaneda, er ustoppelig i sit forsøg på at redde sin barndomsven.

Spørgsmålet er så, om Tetsuo vil reddes. For der er meget, der tyder på, at han måske er det længe ventede overmenneske: Akira.

'Akira' er et banebrydende animationsmesterværk, der på trods af en lækker 80er-æstetik aldrig har mistet sin relevans. 

Katsuhiro Ôtomo har selv instrueret værket, der på mange måder er japans svar på Blade Runner møder The Matrix.

Filmen, der bestemt ikke er for børn, vises nu i ny-restaureret 4K-version. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (38 votes)
4.8
4.3

Instruktør

Instruktører

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Filmland P1

    "Det er ikke den stramme logik, men derimod stilen, idéerne, energien og det særlige univers, man skal se – eller gense - 'Akira' for i den nyrestaurerede biografaktuelle udgave." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "... lever på grund af sine billeder. Og på trods af sin til tider hysteriske tone." (Jacob Wendt Jensen)

  • Politiken

    "... de to timers tegnekunst - 178.000 håndtegninger! - er én lang visuel fest, psykedeliske og postapokalyptiske skrækvisioner som kunstnerisk modtræk til Hiroshima-bombernes forgiftning af livslysten." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Handlingen er kompleks og kompakt, fuld af forsiringer og ormehuller, som fører på kryds og tværs i strukturen. Tegnestilen er bjergtagende detaljeret. En amerikansk realfilm har været i forproduktion meget længe. Den får svært ved at matche animationsfilmens futuristiske skønhed." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
S. Rico

Filmen lægger hårdt ud med et voldsomt opgør mellem to rivaliserende motorcykelbander. Vi er i Tokyo 30 år efter 3. verdenskrig. Anakien og volden hersker i gaderne. Politiet, militæret og regeringen forsøger hver især at trække i diverse tråde og mele deres egne korrupte kager. En oprørsbevægelse er på spil, og der laves hemmelige forsøg på børn, der giver dem overnaturlige kræfter. Der er med andre ord gang i rigtig mange ting på én gang i denne ambitiøse og flotte sci-fi klassiker.

Jeg så den lige efter den næsten lige så klassiske "søsterfilm" Ghost in the Shell. Sammenlignet med den er Akira langt mere episk og fascinerende - og med en slutning, der er lige så syret som i 2001: A Space Odessey.

Michael

Det interessante aspekt ved "Akira" er nok et af de vigtigste årsager til, at en forholdsvis hyggelig aften endte med en ruin for mig. Filmen ligger ganske enkelt op til en observerende tilgang fra tilskuerens side. Der er ingen tekst i anslaget, der fortæller os om det futuristiske samfund Neo Tokyos regler, som man har set det i "Star Wars", "I, robot", "Judge Dredd" etc. I forhold til andre science fiction-film virker det sjældent her som om, at man forsøger at stoppe handlingen og kommunikere direkte til os, så vi kan følge med og ikke behøver at tænke mere på det. Hvordan denne verden fungerer, og hvad der i det hele taget sker, må man selv finde ud af ved at observere. Den politiske situation kan udregnes ved at holde øje med fjernsynsudsendelser i baggrunden og en masse sætninger bliver aldrig færdiggjorte. Det lyder som en udfordrende intellektuel oplevelse - men hvis man beder os om at studere hver eneste detalje i filmen, så må man også sørge for, at der er noget interessant at se på.

Neo Tokyo ligner Tokyo med lidt flere højhuse (den forskel er jeg ikke engang sikker på), og karaktererne er ikke specielt eksotiske. Med det menes der bestemt ikke, at de er stereotyper. De er afgrænsede individer med hver deres motivation. Det er motivationen, der ikke er specielt eksotisk. Det meste af vores tid bliver brugt på at se nogle fjogede bøller fra en motorcykelbande. For dem handler det om sjov i gaden, en dame under armen og at beskytte vennerne mod andre bander eller staten. Ingen skal fortælle dem, hvad de skal gøre, men det betyder ikke, at de gør noget uventet.

Måske er karaktererne og deres miljø blevet gjort banale for at gøre observationstjansen overskuelig - men på den måde er der bare kun få ting, der er værd at observere. Små blå børn med gamle kroppe og telekinetiske evner samt den mystiske person Akira er det, der tiltrækker min opmærksomhed. Resten kan klippes væk. Det bliver kun gjort værre af et alt for langt tredje akt, hvor vi bliver udsat for, hvad der føles som to klimaks. Al den rabalder, al den imponerende animation og jeg er ligeglad. "Akira" varer to timer, men føles som tre, og jeg gider ikke se på den igen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.