‘Æblet’ er den sande historie om to døtre, der blev holdt indespærret i hjemmet af deres forældre i 12 år. Samira Makhmalbaf følger dem, efter de er blevet overgivet til de sociale myndigheder.

Men det dokumentariske aspekt får en modvægt ved at både døtrene og forældrene her genopfører deres tidligere liv sammen. Derved får både ofre og overgrebsfolk en stemme (i øvrigt den samme metode, som Abbas Kiarostami brugte i ’Close-Up’, der har Samira Makhmalbafs berømte far, Mohsen, som en af hovedpersonerne).

Filmens første billede viser en hånd, der med stort besvær forsøger at vande en potteplante. Kvinden med kanden er blind, og hendes mand vil ikke slippe parrets to døtre ud i den ydre verden – han henviser til, at hans døtre er som blomster, der ikke må udsættes for sollys. Så vil de falme.

En film fuld af tyst poesi og grumhed, virkelighed og sanselig iscenesættelse, mørke og lyd.