Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Adèles liv - kapitel 1 & 2

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en stærkt følelsesladet stemning. Den har et overvejende roligt forløb, men indeholder også en del scener med gråd, skænderier og håndgemæng. Filmen har en del sexscener, som er særdeles intense og detaljerede. Herunder ses onani, samleje, oralsex samt nærbilleder af kønsorganer. Det vurderes at de stærke sexscener vil kunne virke skræmmende og/eller grænseoverskridende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
05.12.2013
| |
2 timer 59 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
La vie d'Adèle
|

Filmen 'Adéles liv - kapitel 1 & 2' følger gymnasiepigen Adèle, der bor hos sine forældre og fører en ret sædvanlig teenagetilværelse med lektier, drenge og fester. Hendes skolegang går lidt op og ned, men hun er ret sikker på, at hun vil være lærer, efter hun har fået studenterhuen. Hendes far kokkererer den samme spaghetti hver aften, der går med at se TV ved middagsbordet, og få ord udveksles mellem dem.

Adèles liv ændrer sig dramatisk, da hun møder den blåhårede, lidt ældre og drengede Emma. Først er Adèle usikker på sine følelser, men da hun først giver sig hen til kærligheden og elskoven, lærer hun både at hævde sig selv som kvinde og voksen. Men kan forholdet bestå, mens hun søger efter sig selv?

I modsætning til mange andre film om homoseksualitet handler ’Adèles liv: Kapitel 1 & 2’ ikke udpræget om omverdenens fordomme, men derimod om et stormfuldt kærlighedsforhold og de op- og nedture, det medfører. Det er skildringen af overgangen fra teenager til voksen med alt, hvad det indebærer af usikkerhed, fejldisponeringer, afprøvning af seksuelle grænser og ikke mindst ubetinget hengivenhed til et andet menneske.

Adèle Exarchopoulos er intet mindre end et fund i hovedrollen, og sammen med Léa Seydoux (kendt fra bl.a. ’Mission: Impossible - Ghost Protocol’) leverer de to hovedroller ekstremt udfordrende samt både sjæleligt og fysisk nøgne præstationer.

Filmens realisme og skuespil gik rent ind hos juryen i Cannes, der honorerede den med Guldpalmen tidligere på året, og alt i alt har instruktøren Abdellatif Kechiche skabt en kontroversiel film med sine langvarende, lesbiske sexscener og hudløse skuespil.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (330 votes)
4.5
5

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] et meget rørende og ægte portræt af en dyb, inderlig og medrivende kærlighedsaffære [...]." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "En film man får lyst til at diskutere. Fordi den så råt og forførende godt vækker følelser i os." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "At lave en film på tre timer, uden der på noget tidspunkt trædes dødvande, er i sig selv en præstation." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "[...] en magisk historie om to menneskers møde. I en realismebåret, subtilt afdæmpet form inviteres man indenfor i livets største og vigtigste bekendtskab: Kærligheden." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "[...] en dannelseshistorie, hvor kærligheden hænger sømløst sammen med sorgen, og filmens tre timer flyver af sted." (Sophie Engberg Sonne)

  • Radio24syv

    "Det er en fransk udgave af den amerikanske coming-of-age-genre. Den meget fysiske film, virker både belastende og fascinerende på samme tid." (Rikke Rottensten - Femina)

  • Weekendavisen

    "Det er en forbløffende film, som begejstrer spontant, fordi den fanger virkeligheden i flugten." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nicolasuser/668742

At udleve et lesbisk forhold er ikke en fetish på linje med s/m og andre udskejelser - det er en seksuel orientering, som udgør en fundamental del af personens identitet.

Jeg skrev: "Essensen i filmen er Adèles forvirring i forhold til sig selv, sine følelser og ikke mindst sin seksuelle orientering." Der tror jeg, at du fik læst forkert eller blot misforstået min pointe.

Min vurdering af selve filmen er som allerede nævnt, at der er for meget tomt fyld og for mange ligegyldige dialoger, med en hulens masse intellektuel name-dropping. De erotiske scener virker påklistrede og fylder uforholdsmæssigt meget i forhold til resten af filmen. Man kan ganske vist tydeligt fornemme, at hendes engagement er meget større, da hun er sammen med Emma, i forhold til fyren, som hun kortvarigt var sammen med. Men det havde slet-slet ikke behøvet at blive udpenslet i den pornografiske skala, som man her bliver vidne til. Det bidrager til troværdigheden, at der er tale om to helt "almindelige" piger, frem for to lækre, smækre modeltyper. Men hvorfor Adèle falder for Emma får vi til gengæld aldrig nogen dybere forklaring på. Tiltrækningen virker søgt.

Scenen, hvor kammeraterne udspørger hende om Emma, er helt ude af proportioner. Der er da ingen, der ville reagere så stærkt på en så svag indikation af en persons eventuelle interesse for samme køn. Urealistisk situation, hvor filmen desperat forsøger at skabe bare en lille smule suspense i en ellers så banal og triviel hverdagshistorie.

Jeg gik ind til filmen med åbent sind, men jeg kunne selv med min bedste vilje ikke få øje på en eneste detalje, der berettigede til de gyldne palmer.

En langt bedre fransk film, der ganske vist portrætterere en heteroseksuel pige, men som også er en meget virkeligheds-forankret historie om ung kærlighed, finder man i "Un amour de jeunesse" af Mia Hansen-Løve. Der er mindre snak, men langt smukkere billeder, og historien hænger bedre og mere meningsfuldt sammen. Stærk fortælling uden råben-skrigen, uden fyld og uden den ene lange sexscene efter den anden.

Nicolas

Nicolasuser/668742

Aldrig har jeg set en film med så meget tomt fyld og ligegyldige dialoger, og aldrig havde jeg troet, at jeg skulle komme til at føle, at en films erotiske scener simpelthen blev for meget af det gode. Der var udervejs tre-fire udvandringer fra Dagmar, og havde jeg ikke været i et selskab, havde jeg også taget mit gode tøj og gået min vej. Ikke på grund af de omtalte scener, men snarere på grund af hvordan filmen igen og igen træder vande og slet og ret ikke bevæger sig ud af stedet. De tre timer kunne snildt klippes ned til to timer uden at man mistede noget som helst. Man må aldrig lave fyld for fyldets skyld, men det har man flere gange gjort her, hvilket burde diskvalificere til de gyldne palmer. En pris, som snarere blev tildelt af politisk korrekte grunde, end kunstneriske, qua debatten om homoseksuelles vilkår, som florerede samtidigt med festivallen i Cannes. Man turde ikke vælge den fra. Nærbilleder af munde, der skovler store mængder af spaghetti bolognese ind, mens de taler, er der pinefuldt mange af. Decideret ulækkert. Jeg kan lyde meget kritisk her, især når man stiller det i kontrast til de mange (for mig uforståelige) roser, men prøv at se den norske "Kyss mig", der behandler samme tema, og oplev hvor enkelt og uprætentiøst, det i virkeligheden kan gøres. "Mud", der spiller samtidigt, var god, men heller ikke prangende, men dog klart bedre end "Adèles liv" hvis jeg skal lave en anden sammenligning. Stærk historie, godt skuespil, smukke billeder og masser af suspense. Jeg fornemmer, at Adele får langt bedre kritik end berettiget, alene på grund af dens tema. Og netop derfor er det nok ikke uden risiko at jeg går imod den offentlige mening og vende tommelfingeren nedad. Men det gør jeg. Absolut ufortjente palmer. Indholdet er pludselig blevet vigtigere end formen, bare det lefler tilstrækkeligt meget for de rigtige meninger.

Lindauser/495261

Nu behøver jeg ikke selv skrive et indlæg, for du har allerede formuleret præcist det jeg og min veninde mente om filmen. Og den var AAAALT for lang!!

gitte

Følte jeg var inde og se en pornofilm. Rimelig overraskende. Mange intense scener, og fabelagtige skuespillere. Men rimelig langtrukken film.

Bjarke

er simpelt hen så irreterene at den har 15 år grense øv øv øv

Loneuser/945821

Den bedste filmoplevelse længe. Skuespillet var så meget i top, at jeg glemte, at jeg så en film. Jeg blev en del af deres virkelighed. Fantastisk gået af disse to unge kvinder. Hvilken følelsesmæssig indlevelse.

Der er et utroligt nærvær i filmen. Der er lange, intense scener, der kalder på fordybelse og indlevelse. SKØNT. Er lidt træt af de meget hurtige sceneskift, der er i mange film, og som får dem til at fremstå en anelse overfladiske.

De tre timer fløj afsted.

The Artist

... uden at det bliver en tåbelig klichée. Hvilket det uden tvivl ville været blevet, såfremt Hollywood havde fortalt om Adéles liv. Men i en klassisk fransk optik, får vi Adéle som hun er; fra vild og eksperimenterende teenagepige, som smager på livet og sanseligheden, udforsker egen sexualitet og egne grænser - til ung kvinde, der har fundet egen plads i livet, oplevet kærlighed og sorg og socialgruppesammenstød.

Men Adéle er ikke 'bare' lesbisk, hun er som alle andre - hun stigmatiseres ikke som en pige, der opdager at hun er lesbisk, men fremstilles som et menneske, som vi alle kan identificere os med - en kvinde, som både kan være sexet og lidenskabelig, men ligeledes grim og triviel og 'udannet'. Det gør hende skøn menneskelig, og giver filmen en langt større dybde end den givetvis ville have fået i Hollywoodperspektiv ;)

De 3 timer synes alt for korte - sceneskiftene er intense og kontrastfyldte, hvilket skaber skøn dynamik og foranderlighed.

suzanne skyumuser/832892

God film óg meget medrivende

Segoyuser/116755

Jeg synes den var fantastisk velspillet, tema ungdom, første forelskelse med alt hvad det er, de fleste kan nok huske tilbage på dengang..... at der så er seksualitet både imellem mand/kvinde- kvinde/kvinde med et ungdommeligt menneske der gør sit til at finde fodfeste er veludført af de skuespillere.
Den fortjente sin pris.
Det er så mere interessant at høre skuespillerne fortælle deres bevæggrunde, holdning til filmen, det har måtte være en stor udfordring.
Synes helt bestemt den har mere end et budskab.

Simon

Jeg gik ind til filmen med forventningen om at gennemgå et rollercoaster-ride af følelser og to menneskers hengivenhed til hinanden - og det var præcis hvad jeg fik, og for FANDEN, hvor var den god!

Tror ikke jeg har set nogen præstation som især Adèle Exarchopoulos', der spiller pigen af samme navn i filmen, og hendes medspiller, Léa Seydoux. Fuldstændig mageløse og modige præstationer som bæger hele filmen på deres skuldrer.

Jeg vil ikke fortælle for meget om handlingen, end at det selvfølgelig handler om at de to piger får et lesbisk og fuldstændigt hengivende forhold til hinanden, som både skaber lykke og konsekvenser.

Mange har diskuteret de meget explicite sex-scener i filmen, og om det er for meget, om de nærmest er pornografiske og om de er for overdrevet. Jeg skal ikke kunne sige hvordan lesbiske elsker med hinanden, men for mig virkede det ret naturligt at de ville gøre det, som i filmen, og det fede ved scenerne er, at man ikke tænker på det som værende sex og "udstillende", men blot at det er to mennesker der hengiver sig til hinanden og bare elsker (det indtryk fik jeg i hvert falde). Ved det er et ømtåleligt emne for mange, men var virkelig ikke af den opfattelse at de var "for meget". Synes de virkede meget rene og naturlige og det er ufattelig modigt af de to skuespillerinder at de er gået med på de scener.

Eneste lille bemærkning kunne være, at jeg godt kunne have tænkt mig at filmen lige var 5-10 min længere. Det lyder underligt, når det er en film på 3 timer, men når folk ser den, vil de måske forstå. Slutningen virkede dog alligevel rigtig godt, men ville ikke have gjort noget med lidt ekstra spilletid.

Alt i alt en af de bedste film i år, og en meget velfortjent Palm d'Or vinder i Cannes.

10/10
Respekt.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.