I filmen 'Abernes planet: Opgøret' vender Caesar tilbage, og sammen med de andre aber bliver han tvunget ud i en dødbringende konflikt med en gruppe bevæbnede mennesker, der er under ledelsen af den nådesløse Oberst.
Aberne lider stort tab, og den intelligente chimpanse må nu påbegynde en indre kamp med sine instinkter for at skabe retfærdighed for sine artsfæller. Krigen om planetens fremtid er startet!
'Abernes planet: Opgøret' er det tredje kapitel i den genstartede science fiction-filmserie. Sammen med Abernes planet: Oprindelsen og Abernes planet: Revolutionen udgør 'Opgøret' en trilogi af prequels, der fortæller forhistorien til den klassiske Charlton Heston-film fra 1968.
Motion capture-mesteren Andy Serkis, der blev verdensberømt for sin præstation som Gollum i Ringenes Herre-filmene, spiller igen Caesar, der næppe kan karakteriseres som andet end den mest imponerende, animerede abe i filmhistorien.
Efter de to første fantastiske film var der virkelig lagt i ovnen til en fantastisk finale, og den første halve time tegner også godt, men.........
Resten af filmen er det rene makværk hvor den ene scene efter den anden bliver ligegyldig og langtrukken, der forsøges krampagtigt at få følelserne i spil, moset ind i lange dialoger.
Den store finale mellem helt og skurk udebliver helt det er for mig svært at se "Det store opgør"
super flot lavet, lidt mere følelsesladet end de andre.. man blir revet med.
Har du set og elsket de 2 første, vil du også elske denne.
Hvis ikke er der noget galt med dine smagsløg.
Efter to fantastiske film i trilogien, havde jeg frygtet at den 3. og sidste del ville blive dårlig. Hvis der er andre, der har den tanke. Frygt ej. Se den og I vil blive godt underholdt.
Abernes planet: opgøret handler igen om aben Caesar, der stadig har magten over. En krig er startet mellem menneskene og aberne på grund af en abe lavede krig i 2’eren. Nogle aber er på menneskenes side, så Caesar skal passe på og han ikke rigtig stole på nogen.
En dag efter et lille slag, kommer nogle mennesker ind i abernes skjulested og dræber Caesars familie, på nær en. På grund af at deres skjulested er blevet opdaget, må aberne flygte og finde et nyt sted at bo. Men Caesar kan ikke holde sin hævn tilbage. Han ville have hævn over mennesket, der dræbte hans familie. Derfor rejser han med en lille gruppe ud for at søge efter mennesket.
Som sagt er trilogien vellykket. Den sætter mange spørgsmålstegn og man ser, hvordan mennesket behandler aberne. Og ikke mindste gør den i denne film. Filmen foregår ude i fremtiden og alligevel kan den godt mindes om nogle ting i dag. Ikke at der går en masse aber rundt og kan tale som mennesker, men mere den måde vi mennesker behandler dyr. I denne film lagde jeg mærke til, hvordan menneskene brugte aberne til at bygge. Nævner selvfølgelig ikke hvad, det skal man selv opleve.
Filmen har også nogle følelsesladede scener, hvilket også gør at trilogien er fantastisk. Man har fornemmelsen af, at hver en abe er vigtig, og de aber man kommer til at kende, får man en uddybende karakter, som ikke er en der er der i 5 minutter og så var det det.
Filmen havde en længde på ca. 140 minutter, hvilket passer fint. Den skulle ikke være kortere. Instruktøren bruger de 140 minutter fornuftig, og gør at man får mere af vide om karaktererne.
Skuespillet var i top og igen gjorde Andy Serkis det godt igen med hans bevægelser.
En film, der godt kan anbefales, men se de to andre først, for det er en trilogi, man skal se i rækkefølge, også selvom, det er hver årgang filmen foregår i.
Der er ikke lagt skjul på referencerne til Coppola’s Apocalypse Now. Faktisk bliver det skåret lige lovligt meget ud i pap. Woody Harrelsons oberst er en direkte kopi af oberst Kurtz, og på en væg ser man på et tidspunkt med grafitti teksten ”Ape-pocalypse now”. Man må da også sige, at det bestemt ER en dommedagsfilm, for menneskeheden står overfor total udryddelse af den virus, som allerede begyndte at sprede sig i slutningen af den første film.
I Dawn of the Planet of the Apes begyndte opgøret mellem aber og mennesker. Og det fortsætter i War for the Planet of the Apes lidt i samme tone. Denne gang bliver det dog mere personligt for Caesar. Han tager på en hævnmission mod obersten, der slog hans familie ihjel. Det gør filmen lidt mere anderledes og roadmovie-agtig end den foregående. Og undervejs lærer vi også mere om den virus, som i sidste ende får vendt om på rollerne mellem mennesker og aber. Hævndelen af filmen står ikke super stærkt alene. Måske derfor er der også tilføjet et comic relief i form af den nye abe ”Bad Ape”, som kan virke malplaceret, men som jeg personligt syntes var ganske charmerende. Herudover er der også klistret en redningsaktion ovenpå hævnmissionen. Og det hjælper alt sammen til at gøre filmen ganske underholdende trods den lange spilletid.
Den engelske titel (War for...) må siges at være en anelse misvisende. Det er ikke en film, der skildrer det endelige episke slag mellem mennesker og aber. Det er som nævnt en enkelt personlig mission, der er omdrejningspunktet. Indtil videre ser det ud til, at den primære udvikling sker MELLEM filmene og kommer til udtryk i de rulletekst informationer, der vises i starten af film 2 og 3. Der skulle efter sigende være en fjerde film undervejs. Det bliver spændende, at se, om vi her får det endelige-endelige opgør, eller det bliver endnu en enkelt-missions-film. Eller om vi måske er så langt ude i fremtiden, at det nu kommer til at handler om menneskenes revolution mod aberne...
Forventningerne var høje til tredje film i rækken. Sidste film er dog meget anderledes end de to tidligere, så de er svære at sammenligne. Den er mere dyster og vi kommer helt tæt på Ceaser og forholdes til hans familie. Filmen er utrolig flot lavet og plottet holder hele vejen igennem. Slutningen er måske lidt for gennemskuelig, men den runder alligevel fint af. Den første film var fuldstændig fantastisk - de to næste er også gode film, men får altså kun 5 ud af 6 stjerner herfra.
Yes, så fik vi den sidste af Abernes planet. Super underholdende og til tider trist. Synes det fungerede fint.
Det er næsten for fed en film. Alt spiller.
Kan kun sige det er en af dem der skal ses.
To år har konflikten raset siden Koba udnyttede Caesar, og den lille koloni af overlevende mennesker fik kontakt med soldater. Indtil videre har aberne haft held med at skjule sig i skoven, men behovet for et nyt hjem er støt stigende. Uvidende om at virussen, som praktisk talt har udrydddet homo sapiens, har muteret indleder Caesar et personligt hævntogt på Obersten, der ovenikøbet er raget uklar med sine overordnede. Pludselig er aberne havnet i en intern klonflikt imellem menneskene, som giver dem mulighed for at arve planeten. Men tidligere Koba tilhængere, og aber der frygter menneskets teknologiske overlegenhed, kæmper også imod dem.
Personligt køber jeg ikke idéen om, at den her prequel trilogi leder op til 1968 klassikeren. Den oprindelige serie kom med en forklaring, der overhovedet ikke stemmer overens med hvad der kommer frem her. Men noget meget lignende vil ske, da det hintes i Oprindelsen. Her i Opgøret er der tale om det afgørende vendepunkt, som stadfæster Caesars position i abernes mytologi. Den er helt og aldeles fremragende, og et fornemt punktum i denne del af sagaen.
War for the Planet of the Apes, er den tredje film i Planet of the Apes-trilogien. Så vidt jeg ved, er det ikke planen at der skal laves flere. Dog kan man mistænke, at nu hvor Nova, som vi jo husker fra den oprindelige Planet of the Apes (1968), er blevet en del af handlingen, holder pengenemændene bag franchisen døren åben for endnu et kapitel sagaen om aberne, hvis treeren bliver en stor nok succes. Anyways, vi så filmen i NFB Lyngby i deres funklende nye Supremesal. Det startede med en Supreme-kage og et glas bobler. Ikke helt samme niveau som til en gallapremiere i Imperial, men ganske fint endda. Her får man god plads, godt udsyn og fede sæder samt ikke mindst superlækker Dolby Atmos-lyd. Vi fik en lille demo af hvordan det lyder og ser ud, når de rigtigt skruer op for volumen. Her kan man for alvor tale om at MÆRKE lyden. Nice! Oven i det, viste de i demoen også mulighederne med deres Philips Amilight-klone-ting. Blæret ser det ud, men måske også en feature som vil kunne virke en anelse trættende, hvis man skal se en hel film med disse effekter …
Nå, men War for the Planet of the Apes starter hvor Dawn of the Planet of the Apes slap. Altså aberne befinder sig i skoven i den nordvestlige del af USA. Der ønsker de sådan set bare at leve i fred, men det vil de overlevende soldater ikke tillade. The Colonel, som leder en deling ikke helt regeringstro tropper, er ude på at få udryddet Ceasar, altså lederaben, og dens fæller. Filmen starter med en kamp i skoven, som aberne vinder, dog ikke uden store per-abelige tab for Ceasar! Aberne bevæger sig herefter langsomt, alt for l a n g s o m t, mod den nordlige grænse til Californien, da aberne mener at det er i den californiske ørken de kan finde lykken. På deres vej møder Ceasar og hans lille forpost, en stum forældreløs menneskepige, som de kalder Nova. Selv om de godt ved at det ikke er en god idé, vælger de dog at tage pige med sig. Da de når frem til grænsen, er det at det store slag mod The Colonel og hans tropper skal slås.
Vurdering
Aberne i War for the Planet of the Apes er superfedt lavet. Stor applaus til de mange folk i VFX-teamet, for deres animationsarbejde. Aberne er i stand til at vise følelser og interagere med deres omgivelser på et niveau, som vi vist ikke har set før. Faktisk virker aberne langt mindre træagtige, end Woody Harrelson (The Colonel), som godt nok ikke har mange strenge at spille på i denne film. Andy Serkis, som lægger stemme til Ceasar, er i stand til at gøre denne abe lange mere levende, end Harrelson og de øvrige mennesker i filmen. Det skal dog siges, at Amiah Miller gør det ret godt som Nova. Matt Reeves, som også instruerede Dawn of the Planet of the Apes, har ikke det vildeste CV. Umiddelbart kan jeg kun komme i tanke om den noget overhypede Cloverfield fra 2008. Han bliver vist aldrig en af mine favoritinstruktører. Det forlyder, at han i øjeblikket er i gang med pre-prod på The Batman? Om det bliver en re-re-reboot eller hvad, har jeg ingen idé om.
Bortset fra en enkelt feed 70’er sang, er soundtracket, som er komponeret af Michael Giacchino, som også var manden bag musikken til Doctor Strange og Jurassic World (2015), en anelse for storladent og kvalmt for min smag. En mere dystopisk og mørk musik havde, synes jeg, klædt filmen bedre. Af og til går musikken hen og bliver nærmest Disneyagtig og alt for glad, og så er det at mine øren er lige ved at melde pas.
Rise of the Planet of the Apes var en spændende, gribende og barsk film. I Dawn of the Planet of the Apes blev tempoet I den grad trukket ud af begivenhederne, men filmen var stadig interessant. I War for the Planet of the Apes, er abernes eventyr I den grad ved at have mistet deres dragende effekt, og uden noget egentligt nyt. Og filmens komiske indslag, i form af Bad Ape (Steve Zahn), er så tåbelig, malplaceret og Gollomagtig, at mine krummede tæer ikke er rettet ud endnu …
Konklusion – War for the Planet of the Apes
War for the Planet of the Apes er absolut ikke nogen elendig film, men særlig fantastisk er den så heller ikke. Med sine 140 minutter, er den også mindst en halv time for lang. Den bliver simpelthen for lang-traurig og decideret søvndyssende undervejs. Jeg var virkelig i tvivl om hvor mange stjerner filmen fortjener. Men efter moden overvejelse, er jeg nået frem til at War for the Planet of the Apes får 3 flotte stjerner.
blog.nilsbuch.dk
Bruger anmeldelser (27)
Skriv din egen anmeldelse