Cookie- og Privatlivspolitik

A Quiet Place

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en spændingspræget og meget urovækkende grundstemning. Den indeholder adskillige angstfyldte scener, hvor hovedpersonerne skræmmes af livtruende farer, og i flere scener ser man mennesker, heriblandt børn, der jages og dræbes af uhyggelige, alienagtige væsener. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
05.04.2018
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
A Quiet Place
|
Versioner: se alle
2D, 4DX, Babybio, 2D Sidste Ch
|

Gyser-thrilleren 'A Quiet Place' udspiller sig i en ikke så fjern fremtid, hvor verden er blevet ramt af en monster-epidemi, der betyder, at den mindste lyd kan slå dig ihjel.

Familien Abbott har isoleret sig på deres gård, hvor de har taget så mange forholdsregler som muligt for at overleve i stilhed. Et nyt barn er dog på vej, og nye udfordringer venter for de to forældre, hvis ældre børn kæmper med deres egne problemer.

Filmen er instrueret af John Kransinski, der også ses på rollelisten med sin hustru Emily Blunt, hvor de faktisk spiller mand og kone. Det er netop forældrerollen, som bliver tematiseret - hvor langt vil du gå for at beskytte dit barn?

'A Quiet Place' går i andre gyserfilms fodspor, der udnytter stilheden, som fx Don't Breathe og 'Hush'. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (407 votes)
4.6
4.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Weekendavisen

    "A Quiet Place er det modsatte af et dumt, effektjagende genrestykke. Filmen er et de bedste gys i mands minde." (Bo Green Jensen)

  • BT

    "... takket være instruktør og manuskriptforfatter John Krasinski er 'A Quiet Place' en gyserfilm, der også bør ses af folk, der tror, de hader gysere." (Henning Høeg)

  • Jyllands-Posten

    "[John Krasinski] leger [...] med lyden som både reaktionsfremkalder og som plotredskab. Det er virkelig gruopvækkende godt gjort." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "I fraværet af dialog lykkes det John Krasinski og Emily Blunt at etablere et intimt forhold, der på grund af plottets rolige udfoldelse får plads til at rodfæste sig i tilskueren." (Joakim Grundahl)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Wayne

Ideen om at konstruere en "silent" movie som en "gyser" er kort sagt, godt fundet på.

Egentlig er gysergenren ofte noget jeg springer over, og i første omgang havde jeg også overset denne. Min interesse kom af det ellers sløje udbud af film, lige pt. - samt at der lige er landet en 2'er, som har fået pæn omtale. Og så var jeg jo nødt til at starte med begyndelsen.

Gyserfilm kræver jo som regel at der er et skræmmende element - gerne det ukendte og skjulte, som sjældent - eller aldrig kommer helt frem og afsløres.

Den del lykkes ikke helt - på trods af nogle monstre, som både ubehageligt hurtige og nærmest uovervindelige så føles det mere som en thriller, men det er måske mig som har et for distanceret forhold til gys.

Historien er kort, velkomponeret og mange steder spændende - men overgør det desværre et par gange i jagten på underholdning, frem for frygten for det usete.

Tilbage sad jeg med fornemmelsen af en historie som havde klassikerpotentiale som ikke blev helt forløst.

7/10

Lukas

Ærligt, så kunne jeg faktisk virkelig godt lide denne film, både med det fantastiske børne-skuespil, og gode historie.
Men jeg kan også godt forstå hvis der var nogen som der ikke rigtig blev “fanget” af filmen. Den kan måske godt være langtrukket, eller dum for nogen.
Men der er nogen spørgsmål som man ikke får svar på, hvor jeg tabte lidt filmen. Fks i scenen hvor børnene falder ned i den der kornsilo, så efter et par minutter, ser vi dem ude fra kravle ned fra selve siloen. (Spoiler) eller i en af de første scener af filmen ser vi drengen lege med en legetøjs-raket, hvor han så sætter lyd på. Altså, de er jo 87 dage inde i det, så burde han jo have lært det.
Men nok om det, personligt nød jeg den fra start til slut, og var til tider lidt skræmmende.

Jeg vil give A Quiet Place:

5/6 eller 8/10 eller A-

Jen Headuser/1439276

Har jeg set den forkerte film eller hvad? Jeg hader ikke A Quiet Place, fordi den er et familiedrama forklædt som horrorfilm, dette var den eneste del, som gjorde at jeg kunne holde ud at se den færdig. Filmen er jo snotdum. Præmissen er ambitiøs men udført så seerens hjerneceller falder, jo mere man tænker over den. Alt fra far til mor til børn træffer beslutninger, der er så åndsvagt dumme og urealistiske at filmen ikke engang er sjov at følge med i. Rumvæsenernes svaghed stemmer ikke overens, taget i betragtning af at den foregår på jorden. Og så er den sindsygt langtrukkende film. Sad og ventede på, at de alle kom galt afsted for med de beslutninger de bruger 2 timer på at tage, virker det, som om de også selv ønskede at dø hurtigs muligt, så de ikke skulle være en del af dette makværk. Spildt potentiale.

Christina

Alle film skal jo lige i gang og denne her, er derfor heller ingen undtagelse. Filmen starter helt fint, men begynder at blive lidt tam, når børnene er flygtet til bilen og faderen er lige bag dem...

Søren

Det er i min optik flere år siden, at filmindustrien har formået at komme med et friskt pus når det kommer til gys og gru.

A Quiet Place formår netop dette! Jeg så filmen med en lidt halvhjertet forhåbning om at dette ikke blot var endnu en klassisk amerikansk post-apokalyptisk horror-film, med et plot, som vil kunne spåes fra start til slut, og dette var ABSOLUT ikke tilfældet. Filmen indeholder et originalt plot, samt et fantastisk skuespil af skuespillerparret John Krasinski og Emily Blunt.

Jeg kan varmt anbefale denne film - tag det fra en, som normalt ikke lader sig overraske af gyserfilm. Denne film vil du - der sætter pris på horror med et selvstædnigt og originalt plot - absolut elske!

Louise

Der var alt for mange ting, som ikke gav mening i filmen. Jeg var ved at rejse mig og gå flere gange.

Filuppa

Kedelig film hvis du er mega hardcore gyser fan. Vi sad i Imperial muse stille igennem hele filmen, jeg blev drevet til vandvid. Man turde ikke engang spise sine popkorn for ikke at "larme". Jeg var restløs. Aliens eller hvad det var keder mig enormt. Heldigvis vandt min ven billeterne, for det var ikke penge værd. Emily Blunt er dog fantastisk, derfor 3 stjerner.

Jakob

Det simple plot lever ikke op til forventninger til en gyserfilm, og jeg husker mest af alt filmen, som en lang og kedelig tur gennem et univers, der ikke kunne bære en fuld spillefilm

Anton Berg

... den har nogle frustrerende plothuller, der holder mig fra at kalde den god. Handlingen og ideen med monstrene er interessant og god, og skuespillerne (undtagen de to sønner) var gode... men i helhed ville handlingen fungerer bedre i en kortfilm. Første og andet akt er intetsigende og kedelige, og tredje akt er ufrivilligt komisk. Undervejs træffer alle mærkelige beslutninger, som om de konstant glemmer hvor farefuldt miljøet egentligt er, og det er endda beslutninger, der tydeligvis sætter dem i farer og alligevel fortsætter de med at træffe dem. Jo mere jeg tænker over den, jo værre bliver den. Jeg er glad for at gysere begynder at blive mere anerkendt, da der bestemt findes gode, men A quiet place forstår jeg ikke, hvorfor får så god omtale.

Rikkeuser/744254

MEGET spændende :) helt klart pengene værd.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.