Cookie- og Privatlivspolitik

A Hero

Tilladt for børn over 11 år
Filmen er fortalt roligt og realistisk, dog med flere scener med voksne i affekt. Der er enkelte scener som er præget af voldsomme og realistiske slagsmål. Et barn bliver i enkelte scener presset til at præstere ud over hvad der er rimeligt. Barnet er ligeledes i konstant risiko for at blive separeret fra sin far. Da de voldsomme scener er korte og fortællingen ellers er rolig og til tider let humoristisk, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får på denne baggrund en 11 års vurdering.

Se mere på medierådet.dk
25.05.2022
| |
2 timer 7 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
A Hero
|

Den iranske film 'A Hero' handler om den fængslede Rahim, der forsøger at forhandle med sine kreditorer under en udgangstilladelse fra fængslet. 

Rahim sidder i fængsel, fordi han har en ubetalte gæld. Manden som han skylder penge er bror til Rahims vrede ekskone.

Da han får udgangstilladelse fra fængslet i to dage, forsøger han, at forhandle gælden ned, men svogeren er nådesløs, og Rahims plan tager hurtigt en uventet drejning.

Den kritikerroste instruktør Asghar Farhadis film er kendt for sine nuancerede karakterskildringer samt intense fremstilling af komplekse konflikter, der rammer en universel realisme. Han har tidligere stået bag blandt andet Nader og Simin - En Separation og Sælgeren, som begge vandt en Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film.

Filmen modtog Grand Prix - andenpræmien - på Cannes Film Festival i 2021, og var Irans Oscar-kandidat 2022.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (7 votes)
4.2
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Uden at have den helt store pegepind fremme understreger 'A Hero' på glimrende vis, at den offentlige sandhed og den rigtige sandhed ikke nødvendigvis er det samme, men at det klart er den offentlige sandhed, der er vigtigst. Og at skæbnen i øvrigt kan være en kæmpe skiderik, og livet nogle gange er et lotteri uden vindere." (Thomas Brunstrøm)

  • Børsen

    "Kulturen er fremmedartet, og skuespillerne ukendte for os danskere, men hold op, hvor bliver man trukket ind i historien og involveret i dilemmaerne. Det er fremragende turneret af Asghar Farhadi og hans team." (Michael Solgaard)

  • Filmmagasinet Ekko

    "Vurderet på egne egenskaber alene er Asghar Farhadis nye film dog mere end bestået. Den rummer skuespil i topklasse, smertelige dilemmaer og troværdige miljøskildringer i højt tempo. Det er en film, alle vil have udbytte af, for hvis ikke man fanges af spændingen, gør man det af det kulturelle indblik og de subtile analyser af et sygt samfund, der også spejler vores eget." (Rasmus Brendstrup)

  • Information

    "Iranske Asghar Farhadi gransker i sin mesterlige hverdagsthriller 'A Hero' de mange uventede forviklinger omkring en umiddelbart god gerning." (Eva Novrup Redvall)

  • Jyllands-Posten

    "Helt eller skurk? Der er ingen lette svar i stor humanistisk skildring af en mand på jagt efter sin tabte ære." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    I modsætning til Farhadis franske 'Fortiden' og den spanskbaserede ’Alle ved det’, er 'A Hero' en gennemført vellykket Farhadi-fortælling i den klassiske iranske stil, der både pga. tradition og økonomi er fortalt som hverdagsrealisme med subtil replikkunst. Det er muligt, at Asghar Farhadi har tyvstjålet ideen, men uanset sandhedsværdien i den anklage, så er 'A Hero' sin egen vægt værd i filmguld. (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "Samtidig har 'A Hero' en samfundskritisk nerve, når den viser, hvordan folk med magt kan gradbøje sandheden efter behov. Selvom menneskerne på samfundets bund forsøger at holde sammen, kæmper hierarkierne omkring dem imod og tvinger dem til at vende sig mod hinanden. Forestillingen om den barmhjertige samaritaner bliver sprunget til atomer." (Jakob Freudendal)

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.