I action-thrilleren '2 Guns' er Trench og Stigman agenter fra forskellige specialafdelinger, der uden at kende til hinanden begge arbejder undercover for at infiltrere det samme narkokartel.
Hver især tror de, at den anden blot er hyret muskelkraft og havner derfor sammen i et bankrøveri, hvor de ganske uvidende kommer til at stjæle 50 mio. dollars fra CIA.
Efter røveriet afsløres de to alfahanners sande identiter, og Trench og Stigman beslutter derfor at flygte sammen fra en klynge af både underverdenens hårdeste kriminelle og agenturets bedste folk.
Denzel Washington (Flight) og Mark Wahlberg (Ted) spiller det umage par i action-thrilleren '2 Guns', der er baseret på en tegneserie af Steven Grant, som også har arbejdet med tegneserieversionerne af 'The Hulk' og 'The Avengers'.
'2 Guns' instrueres af Baltasar Kormákur, der er født og opvokset i Island, men har allerede et solidt fodfæste i Hollywood med bl.a. Mark Wahlberg-filmen ’Contraband’ (2012) på CV'et. I denne måned er Kormákur også aktuel med det islandske drama Dybet.
Kontra kontra agent undercover kammerater, kun et lille men; hvorfor frem og tilbage klip i handling? Ellers er det bare at tisse af, spænde selen og fare afsted, Okay? Okay.
Super film, skuespillerne, humoren Ja det hele er super godt lavet! Fantastisk film siger jeg bare! Og så det twist som er i, hvem havde set det komme? Fantastisk film
Uværgerligt kommer man til at tænke på Dødbringende våben, og andre makkerpar film - og sammenligningen ligger også lige for. Action blandet med humor, og slemme skruppelløse skurke. Mark Wahlberg bliver aldrig den store skuespiller - men han ved også hvor hans begrænsninger ligger. Denzel Washington fungerer også fint i rollen, selvom det er sjældent at han har humoristiske roller, det ligger ikke naturligt for ham.
Jeg var fint underholdt, og der kan sagtens komme en to'er - men filmverdenen overlever fint, hvis der ikke gør.
Kanon fed film med masser af fede kommentare og masser af god aktion. Et rigtig godt sammespil mellem Walhberg og Wahsington. Helt klart værd at gå ind og se.
Pil op for Mark Wahlberg, som er super herlig som den rapkæftede Stig. Denzel er også ganske udmærket, og kemien mellem dem kan der ikke sættes en finger på.
Det kan der til gengæld på historien, som er rodet og utroværdig. Man har taget nogle idéer fra The Departed og fra Snatch og hældt dem ned i en pose tilsat en masse drengerøvs humor. Resultatet er desværre kun lige bestået. Filmen kunne have været meget bedre med et ordentligt manuskript.
Kæft jeg var underholdt. Interessant spænene og dejligt underholene så længer sekunderne er igang. Godt skuespil med interessante karakterer og en yderst godt tænkt historie og handling! En actionfilm med stil og meget mere!
Det var en actionfilm som man håber den bør være.. Fyldt med god humor, spænding og fede kampscener. Fedt endelig at se en sjov actionfilm uden for meget blod..
Fortryder bestemt ikke at jeg så den, den er rigtig god, men det gjorde filmen bedre at jeg havde min bror med til at kommenter på filmen !! Men hallo hvem vil ikke se en film med Mark Wahlberg og Denzel Washington
Bruger anmeldelser (36)
Skriv din egen anmeldelse