Krigsdramaet '1917' handler om de to unge, britiske soldater Blake og Schofield, der bliver stillet overfor en umiddelbart umulig mission en dag under Første Verdenskrig.
Blake og Schofield bliver sendt dybt ind på fjendens territorium for at advare deres egne mænd om et skæbnesvangert baghold.
Hvis de to unge soldater fejler, vil 1600 mænd miste livet.
'1917' er skudt som én lang sekvens, hvor kameraet næsten uden at klippe følger de to soldater gennem skyttegrave, pigtråd og eksplosioner.
Fotografen Roger Deakins modtog en Oscar for cinematografien, der byder på både storslåede action-sekvenser og naturens rolige skønhed. Samtidig vandt '1917' Oscars for Bedste lydmiks og Bedste visuelle effekter.
Filmen er instrueret af Sam Mendes, som tidligere har stået bag film som Skyfall og American Beauty, og har bl.a. Colin Firth, Benedict Cumberbatch og Mark Strong på rollelisten. (copyright: kino.dk)
Sikke en stor filmoplevelse, fuldt fortjent den har fået så mange gode anmeldere over hele verden.
Et rigtig godt bud på top 100 over bedste film i verden, helt klart noget man ikke må gå glip af. Både hvis du holder af krigsfilm eller bare en god film.
1917 har fået rigtig meget ros med på sin vej. Meget af den velfortjent, men ser du frem til en klassisk krigsfilm a la SAVING PRIVATE RYAN eller APOCALYPSE NOW, så bliver du nok skuffet. Filmen indeholder såmænd rigeligt af kaos og ødelæggelse, men faktisk kun ganske få scener, hvor volden rigtig får lov til at udfolde sig.
I stedet er filmen snare en form for odyssé, hvor vi gennem to britiske soldaters strabadser får et indblik i, hvor rædselsfuld og forfærdelig livet på fronten under første verdenskrig har været. Her kommer filmen virkelig til sin ret, og man bliver totalt opslugt af det uhyggelige univers, som SAM MENDES har skabt.
Filmens historie er meget ligetil, hvilket også gør den en anelse forudsigelig. Der er ikke mange overraskelser med undervejs, og man undrer sig indimellem over nogle af de valg, som hovedpersonerne tager. Det overskygger dog ikke for, at 1917 er en rigtig god film og et absolut must-see for alle historie-aficionados.
Helt klart en af de bedste krigsfilm jeg har set længe. En krigsfilm hvor det ikke af hvem der vinder i en overgjort krigsscene med to hærer der går mod hinanden. Tværtimod går den mere ned i personer og det er en super intens film med masser af nervepirrende øjeblikke der giver kild i maven på den gode vis. 10/10 ville anbefale til en ven.
Jeg ved ikke om Saul's Søn har været en inspiration for Sam Mendes, da han begyndte at skrive manus til filmen. Under alle omstændigheder søger han samme Point of View oplevelse, som man havde i netop den film - og som også blev brugt i Gravity.
Betragtningsvinklen har det formål, at tilskueren bliver en del af historien - for man oplever ensidigt det som vores hovedperson/hovedpersoner - helt uden et forklarende overblik på situationen, eller et forvarsel om kommende begivenheder.
Det skaber en klaustofobisk oplevelse, hvor man aldrig ved hvad der sker bag næste højdedrag - eller i forladte bygninger. Det giver et højspændt kontinuerligt adrealin kick - som først forløses, da man indser at filmen slutter.
Filmen er skudt som et one-take - selvom der er tidspunkter undervejs, hvor der er mulighed for en tiltrængt pause. Kameraet slipper kun ganske kort - og kun et par gange betragtningsvinklen. Men det sker aldrig for at skabe et overblik, og den ene gang udelukkende for at godtgøre en tidsforskydning. Mendes har allieret sig med en af de bedste, Roger Deakins - som han tidligere har arbejdet sammen med på Skyfall, og som har film som Blade Runner 2049, Sicario, Prisoners, No Country for Old Men, The Big Lebowski, En verden udenfor - på sit CV (bare for at nævne nogen, blandt en helt enestående række af præstationer).
Hele filmen er en gigantisk bedrift, af samme årsag. Man oplever kilometervis af medvirkende, hvor timing er altafgørende for at hele den foregående præstation ikke ødelægges af en enkel fejl.
Fra start er det imponerende at se den scenografi, der udspiller sig. Vores helte bevæger sig gennem et militæranlæg og en slagmark, hvor hver enkel frame og alle omgivelser kunne være et perfekt studie i WW1. På intet tidspukt fornemmede jeg en fejl i sceneriet - hvilket underbyggede den reelle oplevelse i at være der selv.
Hovedpersonerne har brugt et halvt år på at øve, for at intet gik galt undervejs - og det svarer vel meget godt til en reel teateroptræden - uden en sufflør til at redde det hele. Og modsat til teateret - så er der her også reel action og skiftende scenerier at tage hensyn til.
Hvor man kunne have nøjes med at zoome ind på hovedpersonerne, vælger Mendes at zoome ud - så vi bliver en del af stemningen, og oplever tusindvis af personer som man nemt kunne have dvælet ved - for de har indlysende også spændende historier at fortælle.
Det er indiskutabelt en stor film - modstandere vil mene at historien er for enkel, men målet er at opleve krigens gru helt tæt på - og det lykkes ganske overlegent.
Gæsteoptrædender af kendte skuespillere, som ikke skal nævnes her - tilføjer en ekstra dimension til det hele.
Det er en af de få gange, hvor jeg honorerer med fuld hus for præstationen. En stor og knugende oplevelse, som det faktisk var ambivalent at skulle forlade, men som tvang tårer i øjenen på mig i slutsekunderne - men ikke før.
Bedste film 2019
10/10 - 6/6
Det er en flot, original og modigt eksekveret krigsfilm, men jeg synes nu ikke filmen lever op til de anmelderroste anmeldelser. Plottet er en smule kedeligt, lineært og simpelt, og havde jeg ikke set filmen i biografen, ville jeg nok have fundet noget andet. 3/6 stjerner.
Filmen er simpelt sat op med få skuespiller og et konstant bevægende kamera, men det gør slet ikke spor... Har været i løbegange og skytte huller i den virkelige verden, og kan kun sige at jeg blev hevet tilbage i dem, jeg mærkede trætheden ved at Skulle kæmpe sig igennem mudderet, disorienteringen det hele, følte virkelig at jeg gik i hælene på de hovedpersoner...
Har gået patruljer NB i Afghanistan og kender kun alt for godt til stilheden og den nervepirrende følelse af at lige om lidt bliver der skudt, som man konstant forventer i filmen..
Så sad helt ude på spidsen af stolen igennem filmen og virkelig mærkede suset, fra det stærke følelser..
Så man ligger slet ikke mærke til at det ikke er 1000ner af mennesker omkring hovedpersonerne og kæmpemæssige slag, at der egentlig ikke er mange kulisser, effekter, eksplosioner osv...
For de 2 er alt der skal til...
Bravo skal helt tilbage til band og brothers eller saving private Ryan for at kunne sammenligne det sus man får.
Det er længe siden jeg har set SÅ god en film.
Hvis du bare så meget som overvejer at se den, så kom afsted!
Det er en af dem der bør ses i biografen.
Bruger anmeldelser (26)
Skriv din egen anmeldelse