I ´10+4´, den uofficielle fortsættelse til ´Ten´ har Mania Akbari indtaget instruktørstolen og giver fluen-på-væggen-stilen endnu et nøk. Vi ser bl.a. hvilken kærlig ung mand, sønnen Amin er blevet fem år senere, og vi Mania Akbari på flere kræftbehandlings-stadier: Fattet og glasklar, døsig og vævende. Filmens egentlige hovedperson er måske Teheran – en by spækket med store følelser og alt for lille albuerum – her bliver bilen en effektiv metafor.