Se første trailer: Godzilla og King Kong er nyt team i episk monsterfilm

Stor, større, størst
Godzilla x Kong: The New Empire
(© Warner Bros.)

Den står på episk monster-action i den første trailer til Godzilla x Kong: The New Empire, der netop er udkommet online.

De to monstre, der efterhånden har en del film bag sig, både sammen og hver for sig, mødes igen, og det er der også brug for.

Som traileren afslører, er der endnu større farer på færde, og derfor er selv ikke mægtige King Kong stærk nok til at bekæmpe den nye fjende. Han får brug for sin gamle modstander, den nedfrossede Godzilla, og sammen er monstrene klar til at redde verden som de umage helte, de er.

'Godzilla x Kong: The New Empire' er en direkte efterfølger til Godzilla vs. Kong fra 2021, der igen følger op på solofilmene Godzilla (2015), Kong: Skull Island (2017) og Godzilla: King of the Monsters (2019).

Den nye film har Brian Tyree Henry, Rebecca Hall og Dan Stevens på rollelisten.

Kan du ikke vente til biografpremieren næste år, kan du se 'Godzilla: Minus One' i udvalgte biografer lige nu. Find dine billetter lige her.

Godzilla x Kong: The New Empire får biografpremiere den 11. april 2024.