Colony
Foto: Showbox

Train to Busan-instruktør er tilbage: Eneste mulighed for at opleve ny zombiefilm i biografen

Kino.dk
Publiceret:
Følg os:

Af instruktøren bag 'Train to Busan'

Det går hurtigt fra slemt til meget værre i den nye sydkoreanske zombiefilm Colony. Nu har du en unik mulighed for at opleve sjaskeren i biografen i henholdsvis København og Aarhus.

Det sker på filmfestivalen Blodig Weekend, der løber fra den 11.-15. november og ligeledes indtager både Odense og Aalborg.

'Colony' er skrevet og medforfattet af Yeon Sang-ho, der bl.a. også står bag den vilde zombiefilm 'Train to Busan' og dens blodige fortsættelse 'Peninsula' samt en række andre gys og skræmmende serier.

Til visningen af 'Colony' i Empire Bio i København søndag den 15. november kl. 19:30 bliver filmen desuden introduceret af Kino.dk's gysernørd og redaktør Bjarke Friis Kristensen.

Colony
Foto: Showbox

Nu er Yeon Sang-ho så klar med sin nye og actionfyldte skrækfilm, der tager et brutalt og opfindsomt greb om zombiegenren. Således byder filmen både på farlig bioteknologi, en muterende virus og naturligvis mennesker, der forvandles til frådende monstre.

Man følger her en flok mennesker, der fanges i en stor bygning, hvor det dødelig virusudbrud spreder sig med lynets hast, hvorfor myndighederne snart afspærrer bygningen.

Det gælder nu for den lille gruppe overlevende at kæmpe for alt, hvad de har kært, hvis de skal overleve. Men hvordan overvinder man overhovedet den tilsyneladende ustoppelige smitte?

Du finder det fulde program for Blodig Weekend 2026 her. Både for filmfestivalen i København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Se traileren for 'Colony' herunder:

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: