
Årets mange gys er offentliggjort: Det fulde program for filmfestivalen Blodig Weekend 2026
Glæd jer til skræk og rædsel i København, Aarhus, Odense og Aalborg
Den årlige genrefilmfestival Blodig Weekend indtager igen både Empire Bio i København, biografen Øst for Paradis i Aarhus og Café Biografen i Odense, mens de grumme festligheder i år udvider med visninger også i Biffen Nordkraft i Aalborg.
Se programmerne for de fire biografer nederst i artiklen.
Der venter således en lang række skrækfilm og øvrige titler i den dystre ende af filmlandskabet i biografens mørke, der altså for første gang i festivalens historie indtager hele fire byer.
Blodig Weekend præsenterer vanen tro primært helt nye gyserfilm, hvor mange vises eksklusivt på festivalen her i landet. Så det er altså nu, hvis du skal opleve titlerne på det store lærred.
Blodig Weekend afholdes fra den 11.-15. november i København (Empire Bio), Aarhus (Øst for Paradis), Odense (Café Biografen) og Aalborg (Biffen Nordkraft).

Selvom gys måske nok er den genremæssige kerne for Blodig Weekend, så byder festivalen på et bredt spænd af genrefilm, der udover den blodige horror også bevæger sig indenfor bl.a. science fiction og andre skumle genreafarter.
Som medarrangør af Blodig Weekend Lene Rasmussen udtaler:
- Vi ønsker at give publikum mulighed for at opleve det brede spektrum af, hvad horror kan være - fra det psykologiske og poetiske til det groteske, humoristiske og samfundskritiske.
- For os er det netop mangfoldigheden, der gør horror så levende og vedkommende.

Blodig Weekend er også mere end sine mange filmvisninger. Det er en festival, hvor man kan mødes om gyset og diverse genrefilm i et fællesskab af andre filmfans.
Flere af filmene introduceres desuden af en række fagpersoner, mens der også er folk fra flere af filmene til stede på festivalen.
Bl.a. introducerer Kino.dk's redaktør Bjarke Friis Kristensen to film, både en 30-års jubilæumsvisning af vampyrfilmen 'From Dusk till Dawn' og zombie-sjaskeren 'Colony’ af instruktøren bag zombie-hittet 'Train to Busan’, mens Kino.dk's nyhedsredaktionschef Daniel Hartvig introducerer home invasion-shockeren 'Drag'.
Blodig Weekend afholdes fra den 11.-15. november i København (Empire Bio), Aarhus (Øst for Paradis), Odense (Café Biografen) og Aalborg (Biffen Nordkraft).

PROGRAMMET FOR BLODIG WEEKEND I EMPIRE BIO, KØBENHAVN:
Fredag den 23. oktober: Blodig Weekend-forfest:
- Kl. 19:30: Forfest + visning af THE INFLUENCER PROJECT: Q&A med instruktør Mike Nybroe udført af Kino.dk’s Daniel Hartvig.
Onsdag den 11. november:
- Kl. 17:30: BLODIG QUIZ
- Kl. 18:30: Åbning af Blodig Weekend med drinks og merchandise i Empire Bios lobby.
- Kl. 19:00: FACES OF DEATH: Oplæg om mondofilm af Aaron French fra The Dark Arts Research Group ved Københavns Universitet.
- Kl. 21:15: DRACULA: THE NIGHT AROUND US + visning af kortfilmen 'Memento Mori'.
Torsdag den 12. november:
- Kl. 17:00: THE GLORIOUS DEAD: Q&A med filmskaber og skuespiller Toby Poser.
- Kl. 19:00: BREEDER
- Kl. 21:00: SANGUINE: Introduktion af gyserpodcasten Rædselskabinettet.
Fredag den 13. november:
- Kl. 16:30: RECLUSE: Q&A med filmskaber og skuespiller Toby Poser.
- Kl. 19:00: BLACK SHEEPS: Q&A med skuespiller Nathan Meister.
- Kl. 21:30: ONSLAUGHT
Lørdag den 14. november:
- Kl. 12:00-16:00: Collector's Market + mulighed for at få en tatovering.
- Kl. 12:00: ODDITIES
- Kl. 14:00: VIOLENT NIGHT 2
- Kl. 16:45: FROM DUSK TILL DAWN: Introduktion af Bjarke Friis Kristensen, redaktør ved Kino.dk.
- Kl. 19:15: DRAG: Introduktion af Daniel Hartvig, Redaktionschef ved Kino.dk.
- Kl. 21:30: GHOST IN THE CELL
Søndag den 15. november:
- Kl. 12:30: NIGHTBORN: Interviewklip med instruktør Hanna Bergholm.
- Kl. 14:45: IMPOSTERS + visning af kortfilmen 'Återsådd'.
- Kl. 17:00: CRAWLERS
- Kl. 19:30: COLONY: Introduktion af Bjarke Friis Kristensen, redaktør ved Kino.dk.

PROGRAMMET FOR BLODIG WEEKEND I ØST FOR PARADIS, AARHUS:
Onsdag den 11. november:
- Kl. 19:00: FACES OF DEATH: Med introduktion.
- Kl. 21:00: CANNIBAL HOLOCAUST: Introduktion af Mikkel Abel fra Den sidste filmpodcast.
Fredag den 13. november:
- Kl. 19:00: PET SEMATARY: Introduktion af Joachim Jelle fra podcasten Gysergutterne.
- Kl. 21:00: DRAG
Lørdag den 14. november:
- Kl. 19:00: Metal-kortfilm med Q&A.
- Kl. 21:00: SANGUINE
Søndag den 15. november:
- Kl. 19:00: ONSLAUGHT
- Kl. 21:00: COLONY

PROGRAMMET FOR BLODIG WEEKEND I CAFÉ BIOGRAFEN, ODENSE:
Torsdag 12. november:
- Kl. 17:30: PET SEMATARY: Introduktion om Stephen King af forsker i horrorfiktion og rekreativ frygt, Mathias Clasen.
Fredag den 13. november:
- Kl. 17:30: GHOST IN THE CELL
- Kl. 20:00: SPECIES
Lørdag den 14. november:
- Kl. 17:30: SCREAM: Oplæg ved filmanmelder og gyserekspert Jane Valeur.
- Kl. 20:00: ONSLAUGHT

PROGRAMMET FOR BLODIG WEEKEND I BIFFEN NORDKRAFT, AALBORG:
Onsdag den 11. november:
- Kl. 20:40: FACES OF DEATH
Fredag den 13. november:
- Kl. 20:40: SANGUINE
Lørdag den 14. november:
- Kl. 20:40: GHOST IN THE CELL
Søndag den 15. november
- Kl. 20:40: DRAG
Blodig Weekend afholdes fra den 11.-15. november i København (Empire Bio), Aarhus (Øst for Paradis), Odense (Café Biografen) og Aalborg (Biffen Nordkraft).