Stor rokade: Ny Avengers-film, 'Deadpool 3' og flere andre Marvel-film rykker premieredatoer

Vi skal vente endnu længere!
Billede
(© The Avengers / Disney)

Vi har tidligere skrevet om, at optagelserne til den nye Blade er blevet udsat, hvilket betyder, at Marvel-filmen har måtte skrifte premieredato fra november 2023 til september 2024. Det skriver Varierty.

Det skifte har nu betydet, at Disney har lavet en stor omrokering i premieredatoerne på deres kommende Marvel-titler. Se listen med de nye premieredatoer herunder.

 

LÆS OGSÅ: Hvilke Marvel-helte er på Avengers-holdet i de kommende film?

- 'Blade' rykker fra 2. november 2023 til 6. september 2024.

- Deadpool 3 rykker fra 6. september 2024 til 8. november 2024.

- Fantastic Four rykker fra 8. november 2024 til 14. februar 2025

- En unavngiven Marvel-film bliver skubbet fra 14. februar 2025 til 7. november 2025

- Avengers: Secret Wars rykker fra 7. november 2025 til 1. maj 2026.

- Mens endnu en unavngiven Marvel-film, der skulle have haft premiere den 1. maj 2026, er helt fjernet fra premierekalenderen.

Det er således værd at bemærke, at den første af de to nye Avengers-film, Avengers: The Kang Dynasty bibeholder sin premiere den 2. maj 2025.

At 'Blade' alene kan foresage denne store omrokering, kan formentlig betyde, at vampyrjægeren ikke får en ubetydelig rolle i de fremtidige Marvel-film - og man har således brug for at få ham etableret i sin egen solofilm først.

Disney kunne i samme ombæring afslører premieredatoerne på en række nye film, herunder det kommende Hercule Poirot-mysterium A Haunting in Venice får premiere 15. september 2023, og den nye Kingdom of the Planet of the Apes lander i biograferne den 24. maj 2024.

*Amerikanske premieredatoer. Vi afventer de danske, men det er formentlig på omkring samme tidspunkt.