Skuespiller forlader Nolans stjernespækkede storfilm: Erstatningen er fundet

Optagelserne til Christopher Nolans næste film, The Odyssey, er i fuld sving - og bliver indspillet i Marokko, Italien, Irland og Skotland.
Rollelisten er stjernespækket med Matt Damon, Tom Holland, Zendaya, Charlize Theron, Robert Pattinson og Anne Hathaway.
Men nu kan Deadline meddele, at stortalentet Cosmo Jarvis ('Shōgun', 'Warfare') har måtte springe fra 'The Odyssey' kort tid før sine optagelser. Det skyldes en konflikt med en anden film, som Jarvis skal til at indspille.
35-årige Cosmo Jarvis har nemlig hovedrollen i 'Young Stalin', hvor han spiller den russiske diktator.
En erstatning til Nolans film er dog allerede blevet fundet.

48-årige Logan Marshall-Green har overtaget Cosmo Jarvis' ukendte rolle i 'The Odyssey'.
Den 13 år ældre skuespiller har en del erfaring fra flere storfilm og fremtrædende roller i bl.a. film som Prometheus, The Invitation, Upgrade og Spider-Man: Homecoming samt serierne 'The Defeated', 'Big Sky' og senest i Sex and The City-efterfølgeren 'And Just Like That...'.
Den første teaser-trailer til 'The Odyssey' er allerede ude - men kun i biografen. Det kan du læse mere om her, hvor du også kan læse mere om filmen og se den første plakat.
'The Odyssey' får dansk biografpremiere den 16. juli 2026.






