behind.jpg
Foto: Tommy V. Films

Skoven vrimler med klovne i ny gysertrailer

Mere skræmmende end Pennywise?

Stakkels Pjerrot. Klovne blev bare aldrig det samme, efter Stephen Kings legendariske dræberklovn, Pennywise, skræmte livet af os i romanen og miniserien ’It’ fra henholdsvis 1986 og 1990.

Med den nærtstående premiere på den første spillefilm over bogen, og i kølvandet på sidste års ubehagelige klovneaktiviteter verden over, ser cirkuskarakteren ej heller ud til at få en renæssance.

Filmverdenen gyser dog på ny, og i dagens trailer til ’Behind the Sightings’ ser vi en iscenesat dokumentar, der følger to unge menneskers undersøgelse af et fænomen, hvor klovne terroriserer uskyldige mennesker.

Da de kommer til bunds i sagen, er den selvfølgelig langt værre end først antaget, og snart er de fanget i en skov omringet af monstre iført store sko og ballondyr.

’Behind the Sightings’ forventes ikke at få dansk premiere.

It får til gengæld dansk premiere den 7. september.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.
Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: