Se den første trailer: Hollywood-stjerne er ikke til at genkende i komplet vanvittig film

Emma Stone i ny Frankenstein-fortælling
Billede
(© Searchlight Pictures)

Filmskaber Yorgos Lanthimos har delt vandene med værkene Dogtooth, The Lobster, The Killing of a Sacred Deer og The Favourite - og nu er den græske instruktør klar til det igen.

Denne gang med filmen Poor Things, der netop har fået sin første - komplet vanvittige - trailer. Se den øverst.

Filmen er baseret på en roman af Alistair Grey fra 1992 og fortæller historien Bella Baxter - en ung kvinde, der vækkes til live af den geniale og uortodokse Dr. Godwin Baxter. En ny verden åbner sig for kvinden, der er ivrig efter at lære og meget eventyrlysten.

 

LÆS OGSÅ: Lars Mikkelsen om sin skøre Marvel-casting: "Fuldstændig vanvittigt"

'Poor Things' beskrives som en Frankenstein-fortælling - og den første trailer byder i den grad også på flere bizarre optrin. Se også bare filmens plakat nederst.

Rollelisten er stjernespækket med Emma Stone i front, mens en næsten ukendelig Willem Dafoe spiller dr. Baxter. Ydermere kan man glæde sig til at opleve Mark Ruffalo, Margaret Qualley og Jerrod Carmichael.

'Poor Things' afventer en dansk premieredato, men har international premiere til september.

(Kan du ikke se traileren herover, så tryk på linket her og tillad alle cookies)