Manden bag populær gangster-serie skriver næste James Bond-film

Denis Villeneuve instruerer
No Time to Die James Bond Daniel Craig
(© FOTO: NICOLA STYLES / MGM)

Den næste James Bond-film skal instrueres af fransk-canadiske Denis Villeneuve - og nu har man fundet en brite til at skrive manuskriptet.

Det bliver nemlig 65-årige Steven Knight, der skal forfatte den næste historie om det britiske spion-ikon agent 007.

Steven Knight har en lang række stærke titler bag sig. Mest fremtrædende er måske gangster-serien 'Peaky Blinders', som Steven Knight ligeledes har skabt.

Men CV'et tæller bl.a. også alsidige titler som dramaet Dirty Pretty Things, Viggo Mortensen-thrilleren Eastern Promises, Tom Hardy-serien 'Taboo' samt prinsesse Diana-fortællingen Spencer og senest biografi-filmen Maria.

Steven Knights talent spænder bredt. Han har således også selv instrueret samt skrevet bl.a. Tom Hardy i one location-thrilleren Locke fra 2013.

I et nyt interview med BBC Radio 5 udtaler manuskriptforfatteren sig for første gang om sin nye tjans som Bond-skribent.

Peaky Blinders
Cillian Murphy i 'Peaky Blinders', der skrevet og skabt af Steven Knight (© BBC)

Her afslører Steven Knight, at en 007-film altid har været på hans træskoliste - og fortæller videre:

- Det er fantastisk at blive inviteret til at gøre det. Jeg kan ikke vente med at komme i gang.

Steven Knight afslører ydermere, at aftalen faktisk har været på plads i noget tid, men det blev først offentligt kendt torsdag den 31. juli. 

Da den rutinerede forfatter bliver spurgt ind til, hvordan han forholder sig til presset omkring at skrive en ny James Bond-film, er han ret klar i spyttet:

- Altså, sådan som jeg ser det, så må man bare gøre det, man gør. Gøre det så godt, man overhovedet kan - og hvad mere kan man så gøre? Han uddyber:

- Jeg håber, at det at have været Bond-fan i så mange år ligesom vil gennemsyre mig, så jeg kan skabe noget, der er det samme - men anderledes, bedre, stærkere og modigere.

Ét spørgsmål kan han dog ikke svare på endnu. Hvem bliver den næste skuespiller, der får licens til at dræbe? Hertil svarer han:

- Rigtig, rigtig godt spørgsmål - og et, jeg ikke kan give dig et svar på.

Indtil videre har tre navne været sat i forbindelse med den nye og yngre inkarnation af spionen. Læs mere her.

I spidsen for den nye Bond-film står producerne Amy Pascal og David Heyman, der efter sigende satser på en biografpremiere i 2028.

Nyeste film i biografen