Joey Moe har Hollywood tatoveret på ryggen: "Jeg har min Titanic-historie klar"

Den debuterende instruktør har allerede fået opmærksomhed i USA
Joey Moe
(© Foto: Rasmus Lind)

Joey Moe er klar med sin første spillefilm Ripple, som nu kan ses i de danske biografer. 

Filmen er egentlig den nyudklækkede instruktørs afgangsfilm fra skolen Super8. Men Joey Moe har valgt at tro på sig selv og sit projekt, så han har med egne midler fået ’Ripple’ sendt i de danske biografer og rejste landet rundt for at præsentere den for det interesserede publikum.

Vejen dertil har været lang for Joey Moe, som under corona-nedlukningerne endelig besluttede sig for at udleve en drøm. En drøm om at lave film. Og i dag er ambitionerne, at den skal laves på den helt store skala. Måske ikke lige nu. Men fremtidsplanerne er klar. 

Joey Moe har allerede haft mulighed for at dyppe tæerne i Hollywood. ’Ripple’ fik nemlig en fornem visning på en af filmbyens mest eftertragtede genrefilmfestivaller Beyond Fest. En visning, som skabte ringe i vandet for den debuterende instruktør.

- Ugen efter blev vi inviteret op til Paramount og Warner Bros., som hamrende seriøst spørger, om de må sende nogle manuskripter, hvis jeg har lyst til at instruere dem. Jeg var bare sådan: ”Fuck. Det ved jeg ikke”. Det var så overvældende.

Hele den amerikanske oplevelse kalder Joey Moe for ”unreal”. Ikke mindst, fordi i USA er han ikke kendt som hitmageren Joey Moe, så der er det hans produkt, som skal tale for ham. 

- Det er fagligt. De sidder ikke og tænker: ”Min datter var superfan af dig, og så dig spille på Ringsted Festival”. Det handlede om, at det var godt lavet og sejt – også på internationalt plan.

'Ripple'
(© Foto: Sarah Hesselbo)

’Ripple’ kan beskrives som en psykologisk thriller, der følger en række karakterer, som alle i en eller anden grad er knyttet til et talkshow, hvor omdrejningspunktet er en true crime-historie.

Joey Moes ambitioner strækker sig udover Danmark, men i første omgang er det vigtig for ham at holde benene på jorden:

- Jeg er meget fokuseret på, at jeg jo bare er fra Amager. Ærligt, jeg skulle tilbage til Kastruplundgade og have en shawarma, da jeg kom hjem. 

Joey Moe mærkede, at de var bundseriøse, og selvom det nyudnævnte filmmager allerede har et par projektet, som han kunne oversætte, det bliver det ikke prioriteten i første omgang:

- Det er bare min første film. Lad os nu lige se nummer to, om det var mere held end forstand, eller omvendt om nummer to er bedre. Så hvis de spurgte mig i morgen, om jeg havde lyst til at instruere, så ville jeg sige pænt ”nej tak”. Jeg vil ikke have det ansvar, jeg ville ikke vide, hvordan jeg skulle gribe den an. Men det kan godt være om et år eller to eller tre eller ti, når ved noget mere.

Ambitioner og ideer mangler sangeren dog ikke:

- Jeg har min ’The Revenant’-historie, min ’Titanic’-historie. Baseret på virkelige hændelser. Den er meget, meget dyr. En meget stor film. Jeg ved godt, hvad jeg vil lave i fremtiden, så jeg skal styre derhen, skal jeg ikke?, konstaterer Ripple-instruktøren.

JoeyMoe foto Kino
(© kino.dk)

Men USA virker skæbnebestemt for Amager-drengen. Har har nemlig tatoveret ordet ”Hollywood” på ryggen. En tatovering, han fik lavet i sine unge dage:

- Hvis du spørger mig, hvorfor jeg har ”Hollywood” tatoveret på ryggen, så handlede det den gang, jeg fik lavet den, om "the american dream". Fuck it, jeg kunne også have skrevet "fuck janteloven", eller jeg kunne have skrevet et eller andet Nik og Jay-citat, du ved, som havde have været lige så fedt.

LÆS OGSÅ: Joey Moe har lavet sin første film: Inspireret af egen nærdødsoplevelse

- Men for mig var det ”the entertainment”. Så at jeg kom med på den der genrefilmfestival efterfølgeren, det er bare lidt for ’Interstellar’ og ’Inception’-agtigt crazy, siger Joey Moe med referencer til sit store idol, Christopher Nolans, storfilm.

Men måske er tatoveringen en skjult besked:

- Det kunne have været alle stedet i verden, at min film var blevet vist. Hvis Paraguay syntes, at vores film var fed, så havde vi sagt pænt ja tak til alle, der vil vise den, ikke? Så det er et paradoks [at det blev Hollywood, red.]. Det er det klart, eller et løfte om noget.

Til sidst understreger Joey Moe dog, at det måske nærmere er Europa, så meget som Hollywood, der pt. er drømmen:

- Det er ret tydeligt for mig, at jeg bliver nødt til at få nogle flere kilometer i benene i den store liga.

I første omgang bliver det næste projekt en kortfilm, og hvad der derefter venter, ved Joey Moe ikke. Men ideerne er der.

’Ripple’ kan ses i biografen nu - find dine billetter her.

Hør hele vores samtale med Joey Moe i vores podcast, hvor han også fortæller om sin vej ind i filmens verden, hvordan han fik Ulrich Thomsen med i sin debutfilm, og dykker mere ned i sin passion for Christopher Nolan og kringlede fortællinger.

Lyt med herunder eller i dine foretrukne podcast-app (søg på ”kino.dk filmpodcast”)