
Her vises de to Dune-film dagen før 2'erens officielle biografpremiere
Eventyret fortsætter!
Dagen før den officielle biografpremiere på Dune: Del 2, kan du opleve både forgængeren Dune og fortsættelsen i biografen samme aften.
Du kan derfor nu sætte kryds i kalenderen den 27. februar, hvor de to Dune-film vises efter hinanden i udvalgte biografer landet over.
Se listen over de biografer, der viser 'Dune' og 'Dune: Del 2' den 27. februar nederst i artiklen.
Første kapitel i Dune-eventyret kom i 2021, mens vi nu får 'Dune: Del 2', der således fortsætter historien om den unge hertug Paul Atreides.
Denne gang forenes han med Chani og fremenerne, mens han også er på hævnens krigssti mod de sammensvorne, der ødelagde hans familie.
Det er atter filmskaberen Denis Villeneuve, der instruerer, mens rollelisten bl.a. byder på Timothée Chalamet, Florence Pugh, Zendaya, Rebecca Ferguson, Austin Butler, Josh Brolin, Javier Bardem, Léa Seydoux, Christopher Walken, Charlotte Rampling og Stellan Skarsgård.
'Dune: Del 2' er som sin forgænger baseret på Frank Herberts skelsættende science fiction-historie.
Her kan du se 'Dune' og 'Dune: Del 2' den 27. februar. Klik på biograferne for at købe billetter.
- CinemaxX Aarhus
- CinemaxX København
'Dune: Del 2' har biografpremiere den 28. februar.