Ghostbusters: Frozen Empire
Foto: SF Studios

Ghostbusters-favorit er tilbage i ny film: "Det er noget snask"

Interview på 'Ghostbusters: Frozen Empire'

"He slimed me" er en af de mere ikoniske replikker fra Ghostbusters anno 1984. 

Det er selvfølgelig Bill Murrays Peter Venkman, som bliver smurt ind i grøn slim efter et møde med Slimer.

Den altid sultne, grønne slim-monster - som efter den første film er blevet synonym med franchisen. Et elsket ikon på niveau med filmens spøgelseslogo og Stay Puft Marshmallow Man.

Slimer blev en fast del af holdet i tegnefilmene ('The Real Ghostbusters'), og fik endda en central rolle i 'Slimer! And the Real Ghostbusters' som kørte fra 1988 til 1990.

40 år efter sin fødsel i filmens verden, er det slimede monster tilbage på det store lærred. Slimer er nemlig med i den biografaktuelle Ghostbusters: Frozen Empire.

LÆS OGSÅ: Stjerne vil have Ghostbusters til Europa: "Der er spøgelser i alle kulturer"

Da vi mødte holdet fra den nye film, kunne vi derfor heller ikke dy os for at spørge Finn Wolfhard, der i 'Ghostbusters: Frozen Empire' spiller Trevor - Egon Speglers barnebarn - om, hvordan det er at blive "slimed".

- Det er snasket, starter Wolfhard med at sige, for derefter at sige, "Det er chokerende, ikke?"

Han fortsætter med at forklare, hvordan det rent praktisk er sket:

- Det var ret fedt. De havde det her seje seletøj, som nærmest var en blæksprutte, der ville skyde ud af mit bryst og fra toppen af min ryg.

- Det var virkelig sjovt. At få lov til at lave en praktisk effekt, er bare fedt.

Du kan se  hele video-interviewet nederst, hvor medspiller McKenna Grace også fortæller, hvordan Ghostbusters ville have klaret sig mod den dæmoniske dukke Annabelle.

'Ghostbusters: Frozen Empire' udspiller sig i New York, hvor Spengler-familiens historie fortsætter - og de bliver forenet med den gamle gruppe af spøgelsesjægere, bestående af Peter Venkman (Bill Murray), Winston Zeddemore (Ernie Hudson) og Ray Stantz (Dan Aykroyd).

Sommeren bliver iskold i New York City, da kulden rammer, og byen fryser til is. Dermed er det igen tid til at finde proton-blasterne frem.

På det nye hold af spøgelsesjægere finder vi Paul Rudd, Carrie Coon og de førnævnte Finn Wolfhard og Mckenna Grace og Carrie Coon.

'Ghostbusters: Frozen Empire' kan ses i biograferne nu.

For at se dette indhold skal marketingcookies være slået til. Klik her for at ændre dine indstillinger.

Anbefalet til dig

Følg os for de seneste nyheder, konkurrencer samt film- og serietips: