Fra Olsen-banden til 'Shrek 2': Hvilke efterfølgere er bedre end originalen?

Redaktionen kårer deres favoritter i ny podcast
Harry Potter and the Goblet of Fire
(© Harry Potter and the Goblet of Fire / Warner Bros.)

I filmverdenen er der en udbredt antagelse af, at efterfølgere er svære, fordi de ofte enten efterligner etteren til punkt og prikke eller slet ikke rammer tonen. Ergo har mange en opfattelse af, at kvaliteten daler.

Uanset om det er tilfældet eller ej, er der en del eksempler på efterfølgere, som er universelt anerkendt som en forbedring i forhold til den oprindelige film. Olsen-banden finder først sin formel længere inde i filmserien, Terminator 2 forbedrede effekterne drastisk, og The Dark Knight bød på en legendarisk skuespillerpræstation som Jokeren.

Gyser-efterfølgeren The Nun 2 er aktuel i biografen netop nu, hvor Søster Irene igen står ansigt til ansigt med dæmonnonnen Valak.

Hvilke af de mange film-efterfølgere er så vores personlige favoritter? I vores nyeste Spotlight-podcast sætter redaktionen, bestående af Christine Dyrskjøt Elmstrøm, Daniel Hartvig Nielsen og Daniel Bentien, skarpt på de bedste efterfølgere.

Udvalgene tager udgangspunkt i, at filmene IKKE behøver at være toere og derfor gerne må være et senere kapitel i en filmserie. Vi er i øvrigt heller ikke enige i valgene, så der kommer flere diskussioner undervejs. Er Fast & Furious 7 nu også bedre end 5'eren? 

Alle kunne i øvrigt godt blive enige om, at de første Harry Potter-film ikke er de bedste... men hvilken er så? 

Lyt til podcasten herunder - eller på din foretrukne podcast-app (søg på 'kino.dk filmpodcast'):

Anbefalet til dig