Et af de blodigste kapitler i Danmarkshistorien bliver til international storfilm

Biografpremieren er nu offentliggjort
Billede
(© Foto: Kristóf Galgóczi Németh / Scanbox)

En brutal historisk begivenhed er baggrunden for en ny storstilet film med titlen Det stockholmske blodbad, der handler om den berygtede massakre, rammer de danske biografer den 18. januar 2024.

'Det stockholmske blodblad' dramatiserer den mørke og komplekse kæde af begivenheder, der førte til massakren på 82 adelige og civile i den svenske hovedstad i 1520.

Filmen følger Anne og plejesøsteren Freja, der drager ud på et hævntogt efter de mænd, der myrdede deres familie ved Annes bryllup. Deres søgen fører dem til Stockholm, hvor de inddrages i en hensynsløs politisk magtkamp mellem Sverige og Danmark, som kulminerer i en massehenrettelse, der i historien er altså kendt som Det Stockholmske Blodbad.

 

LÆS OGSÅ: Fanfavorit blæser både anmeldere og publikum omkuld: "Uden tvivl en af årets bedste film"

På rollelisten findes de danske skuespillere Ulrich ThomsenMikkel Boe Følsgaard og Claes Bang overfor et hold af store nordiske og internationale skuespiller. Der er bl.a. tale om Jakob OftebroSophie CooksonEmily BeechamAdam Pålsson, Wilf Scolding, Thomas Chaanhing og Kate Ashfield.

Den engelsksprogede film er instrueret af Mikael Håfström, der tidligere har stået bag bl.a. Stephen King-filmatiseringen 1408, actionfilmen Outside the Wire og flere afsnit af Netflix-serien 'Bloodline' (2016-2017) samt den Oscar-nominerede film Ondskab. Håfström er snart aktuel med den psykologiske Hollywood-thriller 'Slingshot'. 

 

LÆS OGSÅ: 20 år efter: Populær komedie får en fortsættelse - stjerner vender tilbage

- Ligesom den danske kong Christian 2. engang drømte om en pan-nordisk union, lancerer Scanbox nu 'Det stockholmske blodbad' parallelt i Sveriges, Norges og Danmarks biografer. Den gamle konge ville have været meget tilfreds, siger filmens instruktør Mikael Håfström i en pressemeddelelse og tilføjer:

- At skildre denne episke begivenhed i historien med dette fantastiske ensemble har været et af de mest spændende projekter i mit liv, og nu ser jeg frem til lanceringsarbejdet sammen med det kreative team hos Scanbox.

'Det stockholmske blodbad' får dansk biografpremiere d. 18. januar 2024.