Danskerne stormer i biografen: 'Dune 2' får vild åbning!

Den ventede fortsættelse er ude nu
Dune: Del 2
(© Dune: Del 2 / Warner Bros.)

Allerede efter første premieredag står det klart. Danskerne har glædet sig til (endelig) at se Dune: Del 2 i biografen!

Efter en udskydelse sidste efterår ramte den ventede fortsættelse det store lærred i onsdags, og her stod hele 11.237 danskere klar til at indløse billet til science fiction-braget. Det skriver Warner Bros. i en pressemeddelelse.

Det er den bedste åbning for en biograffilm siden sidste sommer, hvor storsællerten Barbie fik premiere.

Værd at bemærke er det ydermere, at 'Dune: Del 2' er en spillefilm på 2 timer og 46 minutter, hvilket gør, at den automatisk har lidt færre visninger.

Og det ser ud til at fortsætte. Allerede på dag to har 29.519 mennesket samlet været i biografen og se Del 2.

Filmen er ligeledes blev mødt med flotte anmeldelser fra både den internationale presse og de danske kritikere.

I 'Dune: Del 2' følger vi hertug-sønnen Paul Atreides, som forenes med Chani og fremenerne. Paul vil hævne sig mod de sammensvorne, der har ødelagt hans familie. Han står foran et valg mellem sit livs kærlighed og universets skæbne, og gør alt for at forhindre en frygtelig fremtid.

Vil du se eller gense 'Dune: Del 2'? Så find dine billetter her.