Nattevagten 2-skurk snakker SPOILERS: "Jeg fik et chok. Har hun kvalt så hårdt?"
Afsløring: Her er den oprindelige afslutning på 'Nattevagten' - før den blev ændret
Glem alt om en happy ending
Bemærk: Artiklen indeholder spoilers for den første ’Nattevagten’ .
I Nattevagten fra 1994 ender Martin og hans kæreste Katinka med at blive fanget af seriemorderen Wörmer. Men de bliver reddet af vennen Jens, der skyder den nekrofile kommissær.
Men her slutter filmen ikke. Det hele ender med, at de to par Martin og Katinka, og Jens og Lotte skal giftes. Og det hele ender lykkeligt trods de traumatiserende hændelser.
Oprindeligt havde Bornedal dog en noget mørkere afslutning i tankerne. Det afslører han i et podcast-interview med os, hvor han fortæller om den første film, den amerikanske genindspilning og den nye efterfølger Nattevagten - Dæmoner går i arv.
Find dine billetter til 'Nattevagten 2' her.
Lyt til hele podcasten med Ole Bornedal herunder (eller i din foretrukne podcast-app, søg blot på ”kino.dk filmpodcast”):
Til spørgsmålet omkring kommissær Wörmers skæbne i den første film – nu hvor han vender tilbage i efterfølgeren, fortæller Ole Bornedal:
- Der var en oprindelig slutning på filmen, hvor han ikke overlevede – det skulle han aldrig. Men der var en oprindelig slutning på filmen, hvor Martin sidder i kirken til sidst, som er slutscenen i ’Nattevagten’ og er plaget af PTSD, og pludselig får et angstsyne, en vision, han ser det onde sidde nede blandt resten af menigheden, og så tørrer han lige sine øjne og så siger han, at han så forkert.
LÆS OGSÅ: Sådan er det gået med Ulf Pilgaards seriemorder efter 'Nattevagten'
- Så det var en meget sort slutning, og det fandt jeg ud af faktisk aftenen før jeg skulle filme den scene, at det er simpelthen for tungt. Vi er nødt til at slutte sådan en film i latter, altså vi er nødt til at smile til sidst, ellers kan man ikke komme ud af det.
- De der film der slutter sort i sort, og det er jo ikke, fordi jeg er sådan banalt tandløs og synes, der skal være happy endings i alting i hele verden. Men jeg synes bare, det er så uendelig trist nogle gange at sidde to timer - efter at forlade biografen - i en depressiv tilstand, så man er nødt til at drikke sig fuld bagefter. Det er ikke altid det fedeste. Så jeg tænkte, nu må jeg skrive scenen om, nu må jeg lave en joke ud af den der slutscene. Jeg må ligesom sætte hjertet tilbage i kroppen på folk efter at have flået det ud.
Ideen omkring PTSD ser dog ud til at have fulgt med videre. Når vi møder Martin små 30 år senere i ’Nattevagten – Dæmoner går i arv’, er han nemlig stadig plaget af sit møde med seriemorderen. Datteren Emma beslutter sig for at dykke ned i fortiden, men det skulle hun nok ikke have gjort.
