3 nye queer-gys indtager biografen med sex, død og kærlighed

Gyserfilm har til alle tider taget dramatisk, blodigt og skræmmende stærkt fat om tabubelagte emner og menneskelige traumer, seksualitet og coming-of-age-fortællinger. Det hele gerne krydret med sex, død, blod og gru.

Det er netop tilfældet med hele tre biografaktuelle gyserfilm, som på hver måde byder på queer-fortællinger i genrens alsidige verden af det grufuldt overnaturlige og blodigt brutale.

De tre film tæller det overnaturlige gys Leviticus, slasher-hyldesten Teenage Sex and Death at Camp Miasma og den dansk/færøske No Rest for the Wicked.

Kødelig kærlighed mellem to mænd i 1862

I den danske instruktør Kasper Kalles overnaturlige gyser 'No Rest for the Wicked' fortælles en universel historie om en både følelsesmæssigt dyb og kropsligt passioneret kærlighed mellem to mænd på Færøerne i 1862.

Her møder vi den ligefremme Helge, der under et uvejr redder den lokale og ordknappe Baldur fra druknedøden. De to spilles af henholdsvis en karismatisk Pilou Asbæk og en nærværende Egor Venned.

Med Helges ankomst i det lille og isolerede øsamfund, spirer kærligheden snart sexet og pulserende potent mellem de to mænd, mens noget overnaturligt gemmer sig blodigt i skyggerne.

Religiøse regler og hemmelig homoseksualitet

Den stemningsmættede 'Leviticus' udspiller sig i et yderst religiøst og konservativt lokalsamfund i Australien. For hvis ikke, man følger de religiøse forskrifter, er det absolut ikke nemt at bo der.

Det ved de to unge mænd Naim og Ryan. De forsøger nemlig at skjule deres romantiske følelser for hinanden for den omkringliggende verden. Det lykkes ikke.

De tvinges derfor til at undergå såkaldt konverteringsterapi, der skal få dem til at fralægge sig følelserne og den seksuelle tiltrækning til det samme køn. I stedet bliver de i næste nu hjemsøgt af en overnaturlig entitet, der kun vil dem ondt.

Kemien sitrer sexet i slasher-land

I meta-gyseren og slasher-hyldesten 'Teenage Sex and Death at Camp Miasma' møder vi en queer filminstruktør (Hannah Einbinder), der får til opgave at genoplive den brutale franchise 'Camp Miasma', som havde sin storhedstid i 80'erne.

Instruktøren Kris opsøger derfor den originale films hovedrolle og final girl (Gillian Anderson) med missionen om at overtale den nu pensionerede skuespiller Billy til at vende tilbage til rampelyset.

De to kvinders møde udvikler sig i en seksuelt sitrende retning, mens det blodige gab ind gysets verden åbner sig på vid gab, hvor slasher-fiktion og sexet virkelighed begynder at smelte sammen.

Gyset som troldspejl ind i menneskets inderste

Det er måske svært helt præcist at pege på, hvorfor queer-gys som disse tre titler lige nu er at finde i biografen. Det er derimod nemmere at pege på, hvordan den skræmmende genre kan fortælle historier om queer-kærlighed i forskellige udformninger.

Gysergenren har nemlig altid fungeret som bl.a. afsender for historier om outsidere. Dem, der af forskellige grunde er blevet marginaliserede og set på som anderledes. Dem, der står udenfor fællesskabet.

Netop temaer som ovenstående spejler bl.a. også LGBTQ+-miljøet, hvor man gennem gyset på naturlig og måske også ekstra dramatisk vis kan fortælle homo-historier, som tager livtag med både tabuer og hvad, der kan føles som forbudte følelser.

Netop det gør sig gældende med de tre omtalte gyserfilm, hvor det at stå ved siden af et fællesskab grundet sin seksualitet, bringes til live. Det at føle sig anderledes, misforstået eller forkert, som det bl.a. ses i forholdet mellem Naim og Ryan i 'Leviticus'.

At acceptere sig selv og blive accepteret

Det handler på sin vis også om i alle tre film, at vores hovedkarakterer finder sig til rette med deres seksualitet og accepterer sig selv, som de er. Ikke at føle sig forkert i forhold til det omkringliggende samfund.

Det sagt, så ser man i trioen af gyserfilm også, hvordan hovedkaraktererne på forskellig vis bliver jagtet grundet deres seksualitet. Bl.a. som i 'Teenage Sex and Death at Camp Miasma', hvor seriemorderen Little Death med et skarptslebet våben sætter i løb efter Kris.

Ja, "den lille død" - eller La Petite Mort - bliver således brugt som en blodig og brutal metafor for orgasmen. Kris bliver så at sige jagtet af sin seksualitet, men også med den iboende forløsning, der kan følge med. Hun må lade sig fange og forløse. Hun må acceptere sig selv og sin seksualitet.

Angsten for at blive afsløret

Gysergenren har gennem filmhistorien med andre ord ofte taget både skræmmende, dramatisk stærkt og blodigt hånd om en samfundsmæssig afvisning af dem, der står udenfor.

I tilfældet med de biografaktuelle gys, er det queer-fortællinger, der på hver deres måde forløser historier om hemmelige følelser, homoseksualitet og den angst, som er forbundet med, at disse følelser bliver afsløret. Det ser man bl.a. også i 'No Rest for the Wicked'.

Det er også film, der helt grundlæggende handler om kærlighed. Både af den følelsesfunderede og kødeligt vitale slags.

Katarsis gennem kærlighed og kød

Gennem gyset finder man også muligheden for katarsis - at få forløsning, udleve og leve i ro med sin seksualitet og følelser. Det at stå imod de odds, man måtte kæmpe imod.

Det være sig et snæversynet samfund eller modstand personificeret som et monster. At bekæmpe traumer og tvivl om sig selv, som parret i 'Leviticus' gør.

Gennem gyset kan film som netop 'Teenage Sex and Death at Camp Miasma' også bekæmpe bl.a. homofobi, transfobi og misogyni, som man har set i genren. Det være sig i forhold til udstødelse af queer-personer. Både unge ofre så vel som mordere, hvis seksualitet har sygeliggjort dem.

Når gyset fortæller queer-historier

Gennem gysergenren kan skildringen af queer-kærlighed også normaliseres. Det skildres bl.a. i 'Leviticus' og 'No Rest for the Wicked', hvor kærligheden mellem to mænd både overlever et lille samfunds modstand og selve døden.

Ved netop at bringe LGBTQ+-karakterer i spil som hovedroller uden en afstandtagen til eller forbehold mod dem, normaliseres deres seksualitet også.

Man ser bl.a. også, hvordan en filmskaber som Jane Schoenbrun med 'Teenage Sex and Death at Camp Miasma' tumler med modsatrettede følelser i forhold til slasher-genren, der bl.a. har budt på homofobi gennem tiden.

For som for Jane Schoenbrun, gælder det nemlig også om at generobre LGBTQ+-fortællingen i gysergenren.

For hvis ikke, vi accepterer hinanden i film, så vel som i virkeligheden, så lever vi for alvor i en skræmmende verden.

Læs mere om Leviticus, Teenage Sex and Death at Camp Miasma og No Rest for the Wicked.