
Se første trailer: Opfølgeren til dansk ungdomsklassiker bliver brutal
‘Råplan’ ser … rå ud!
20 år efter, at Råzone skildrede ungdommen med et råt og realistisk blik, så er den uafhængige opfølger Råplan nu klar til den næste generation.
I dag kan Zentropa præsentere den første brutale forsmag på ‘Råplan’, der lover en virkelig intens film, hvor vold, gruppepres, grænseoverskridende opførsel, tillid og svigt igen er på menuen.
I ‘Råplan’ vender Laura Christensen tilbage i rollen som Christina, der tager et job som lærer på den skole, hvor hun selv engang var elev.
Men hun må sande, at ikke meget har ændret sig - og hendes egen fortid, har hun stadig ikke lagt bag sig.
Ella Testa Kusk (‘Julemandens datter’) spiller den uregerlige, 16-årige Mathilde, der er på kollision - ikke kun med Christina - men med hele samfundet.
Da Christina og Mathilde ender i en konflikt, bliver det nemlig starten på en negativ spiral, der fører chikane, trusler, vold, hemmeligheder og løgne med sig.
‘Råplan’ ligner en kompromisløs fortælling, hvor Christina nok må sande, at nogle ting kan man ikke lærer fra sig, de må opleves på egen krop.
Bag filmen står Christian E. Christiansen, der ligeledes instruerede og skrev ‘Råplan’ tilbage i 2006.
Rollelisten tæller ydermere Clint Ruben, der snart kan opleves i Hella Joofs Nøjsomheden og Rita Marie Steen, som spiller Mathildes veninde samt Lila Nobel, Peter Zandersen, Christopher Læssø, Niklas Herskind og Ella Lund Nilsson i andre markante roller.
‘Råplan’ får dansk biografpremiere den 8. oktober. Forløberen ‘Råzone’ kan bl.a. ses på DR TV fra 1. september.
Se den første trailer herunder samt plakaten:
