Cookie- og Privatlivspolitik
Er manuskriptet til Star Wars 9 for dårligt?

Er manuskriptet til Star Wars 9 for dårligt?

Ny forfatter hyret

Stem op!
10
Stem ned!
0
(reset)

At skrive eller instruere en Star Wars-film er langt fra en nem opgave. For nylig blev instruktørerne bag den unavngivne Han Solo-film skiftet ud med Ron Howard, og nu skal en ny mand omskrive manuskriptet til Star Wars: Episode IX.

Ifølge The Hollywood Reporter har Jack Thorne fået til opgave at give Colin Treverrow og Derek Connollys manus en overhaling.

Årsagen skal formentlig findes i Treverrows seneste film, 'The Book of Henry', der blev en fiasko hos både kritikerne og publikum. Lucasfilm har simpelthen mistet lidt af troen på filmskaberen, der ellers havde stor succes med Jurassic World.

Jack Thorne er næppe et navn, der får den største klokke til at ringe hos de fleste, men briten har bevist sit talent ved at stå bag teaterversionen af J.K. Rowlings 'Harry Potter and the Cursed Child'. Lige nu arbejder han på tegneseriefilmatiseringen af 'Sandman' og Julia Roberts-dramaet Wonder.

Colin Treverrow instruerer stadig den niende Star Wars-film, der indtil videre kun har en enkelt bekræftet skuespiller på rollelisten i form af John Boyega.

Star Wars: Episode IX får trods forfatterændringen stadig premiere den 22. maj 2019.

Kunne du lide nyheden? Giv den noget kærlighed!

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
DJN

Stort set ALLE film fra Hollywood har "script doctors". Selveste Carrie Fisher og Joss Whedon har været inde over MANGE film.

Johnnyuser/335920

når der bliver tilføjet en ny manuskriptforfatter, manuskripterne ændres hele tiden, mange gange også når selve filmningen er begyndt, fordi noget, der lyder godt på papir, måske ikke fungerer helt så godt når man begynder at filme det.

Vi er stadigvæk måneder fra at de begynder filmningen(hvis disney holder fast ved en maj 2019 release, så er det nok vinter/tidlig forår 2018). Hvis Jack Thorne kan give os et bedre udgangspunkt i form af et bedre manuskript, så bakker jeg fuldstændig op om det. Det er jo heller ikke sådan at hele manuskriptet bliver kasseret og han skal starte helt forfra. Så ville jeg nok være blevet nervøs.

Problemet med Han Solo filmen er jo netop(det er i hvert fald det man hører), at de havde et fantastisk manuskript(måske det bedste manuskript til nogen Star Wars film), men at de oprindelige instruktører(Phil Lord og Chris Miller) blev ved med at ændre i manuskriptet og tilføje deres egne ideer og ændre fuldstændig hvordan karakteren Han Solo er.

Jeg kunne dog godt tænke mig at se Gareth Edwards directors cut til Rogue One, for det vi fik var bestemt ikke godt, mange af disse bærer præg af reshoots: For mange cameos/easter eggs, der ikke gav mening, eller var implementeret forkert, og nogle af disse rykker endda ved kontinuiteten i forhold til hvordan Rogue One hænger sammen med A New Hope.

Jacob

Der er jo så meget på spil når vi taler om et niveau som Star Wars, så er der den mindste tvivl om historien holder vand må man få andre til at kigge på det. 'The Force Awakens', 'Rogue One' og for den sags skyld den endnu titelløse film om Han Solo har også gennemgået store manuskriptforandringer. Målt på den økonomiske succes har de to første ikke lidt under det.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.

Nyeste brugerkommentarer

Johan

Nu har jeg ikke set filmen endnu, men jeg vil mene det er på tide han bliver belønnet for sin indsat i Hollywood. Brad Pitt er for vild!

2 timer siden
Antaeus

Jeg har efterhånden set en del toplister over de animerede Disneyfilm fra en lang række personer.

17 timer siden
Thomas

I Marvel filmene fik Scarlet Witch og Quicksilver først deres superkræfter efter den første Avengers film, ved hjælp af Hydra og Lokes scepter.

19 timer siden
rene

Syntes på denne list at Munich er en af de dårligst film sammen med Amistad, og Tintin fandt jeg virkelig underholdne

1 dag siden
Frankuser/1079312
Frankuser/1079312

Sådan ødelægger man en vittighed:

1 dag siden

Aktive debatter