Christopher Nolans nye soldat
Det kommer nok ikke som et chok, at Cillian Murphy, ifølge The Wrap, skal medvirke i Christopher Nolans kommende projekt, Dunkirk.
Skuespilleren har allerede medvirket i fire af instruktørens produktioner, og en krigsfilm tillader oftest en omfattende rollebesætning. Murphy skal således spille en birolle i fortællingen om de allieredes evakuering af det franske område under Anden Verdenskrig.
Tom Hardy, Kenneth Branagh og Mark Rylance medvirker også, mens de unge talenter Fionn Whitehead, Jack Lowden, Aneurin Barnard og One Direction-sangeren Harry Styles vil optræde i bærende roller.
Så venter vi bare på, at Michael Caine tiltræder rollelisten...