3 store forsalg!

Bond, Hunger Games & Star Wars
Billede
(© MGM/Walt Disney Pictures/Lionsgate)

Tre af årets største forsalg er allerede i gang, nemlig til den nye James Bond-film, den sidste Hunger Games-film og det syvende kapitel i Star Wars-sagaen.

Hvorvidt der tilbydes både køb og bestilling af billetter samt billetter til galla- og forpremierer, er forskelligt fra biograf til biograf.

Spectre
Forsalget er i gang. Den 24. 007-film sætter James Bond over for sin hidtil værste modstander, da han optrævler forbryderorganisationen Spectre. Daniel Craig spiller igen den britiske agent/kvindebedårer, mens Oscar-vinderen Christoph Waltz har rollen som superskurken Franz Oberhauser.

The Hunger Games: Mockingjay - del 2
Forsalget er i gang. I filmen sætter Katniss (Jennifer Lawrence) og oprørerne alt ind for at besejre den undertrykkende Præsident Snow, og kampen tages fra udkantsområderne til selveste Capitol. Premieren er hele to dage før den amerikanske, hvilket betyder, at der ikke afholdes forpremierer.

Star Wars: The Force Awakens
Forsalget er i gang. Syvende Star Wars-film tager udgangspunkt 30 år efter Return of the Jedi, hvor stafetten gives videre fra Luke, Leia og Han til nye, unge karakterer med navne som Rey, Finn og Poe. Den seneste trailer er netop udkommet.