Leslie Nielsen er død

Skuespilleren og den komiske legende er gået bort som 84-årig
Leslie Nielsen i 'Scary Movie 3'
(© Disney)
Den canadiske skuespiller Leslie Nielsen blev født af en walisisk mor og en dansk far i Saskatchewan-provinsen i 1926.

Nielsen startede sin karriere indenfor radio i Canada, men flyttede senere til New York og prøvede kræfter med teater-verdenen, og det førte til roller indenfor tv-branchen. Med en bærende rolle i 'Kampen om dødskloden' (1956), blev skuespilleren sluset ind i spillefilm, der de første mange år bestod af mange science fiction-film og gysere.

I dag er Leslie Nielsen nok mest kendt for sit komiske talent indenfor spoofs. Hans optræden i 'Højt at flyve' (1980) og Høj pistolføring-trilogien er ikonisk. Senest har man også kunne se Leslie i Scary Movie-filmene.

Leslie Nielsen døde i Florida den 28. november 2010 med sin fjerde kone ved sin side. Han blev 84 år og arbejdede helt frem til sin død.

Se Leslies kilometerlange rolle-liste på IMDb.