"I udlandet troede de jeg havde opfundet dansen om juletræet"
Paprika Steen har instrueret sin tredje film, Den tid på året, hvor hun også selv spiller hovedrollen som Katrine, der inviterer familien til juleaften.
Vi har mødt den 54-årige danske stjerne til en snak om at stå i spidsen for en film om en familiesammenkomst, der ender i kaos. Hun har samlet et ensemble af nogle af Danmarks dygtigste skuespillere, bl.a. Sofie Gråbøl, Lars Brygmann og Jacob Lohmann.
Selvom filmens tema er meget typisk dansk med nationale juletradtioner som rødkål, and og risalamande, har filmen fundet et internationalt publikum med visninger på filmfestivaler i Toronto og London.
Og det har vist sig langt lettere at relatere til højtiden for alle rundt om i verden. Dog har udlandet stillet spørgsmål ved to ting: Dansen om juletræet, og det at vi taler engelsk over for børnene, når der er noget, de ikke skal vide.
Interviewet indeholder:
00:13: Om hvad det betyder at være skuespiller og instruktør på samme tid
01:21: Om at være syge hele tiden
02:38: Om at vise filmen i udlandet og det universelle ved familiesammenkomster
Den tid på året får premiere den 8. november.