Mangler plakat

En due sad på en gren og funderede over tilværelsen

11 år
1 t. 41 min.
Drama / Komedie
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af En due sad på en gren og funderede over tilværelsen
Premiere: 12.03.2015
Skuespillere: Holger Andersson, Nils Westblom, Viktor Gyllenberg
Genre: Drama / Komedie
Instruktion: Roy Andersson
Aldersmærke med vurdering: 11 år
Filmen, der har en absurd og til tider morbid humoristisk stemning, er fortalt i et meget roligt, afdramatiseret tempo. Der er enkelte grænseoverskridende scener med mishandling. I en scene er en abe fastspændt til forsøgsapparatur og ses få elektrisk stød gentagne gange, mens omgivelserne lader til ikke at tage notits af den grove dyremishandling. I en anden absurd og grænseoverskridende scene ses afrikanske slaver derunder et lille spædbarn - blive tvunget ind i et tøndelignende stort rum ved at bliver pisket af britiske kolonister. Der sættes ild under tønden med dystre konsekvenser for slaverne til følge, mens en samling ældre, hvide overklassemennesker stiltiende ser til uden at foretrække en mine. Selvom de to scener har et voldeligt, grænseoverskridende indhold, er de fortalt på en distanceret og udramatisk vis, hvorfor de alligevel kun vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn unde 11 år.
Distributør: Camera Film

Filmen 'En due sad på en gren og funderede over tilværelsen' er et svensk drama af Roy Andersson

Filmen 'En due sad på en gren og funderede over tilværelsen' handler om spøg og skæmt-sælgerne Sam og Jonathan, hvis dedikerede mission er at få folk til at smile.

Selv har de dog ikke meget at grine af, for forretningen går ikke så godt, og de skylder penge til skattevæsnet. Men hverdagen er ikke helt almindelig for Sam og Jonathan, der bliver involveret i absurde, sære og ofte komiske situationer.

Filmen er sidste del af Roy Anderssons trilogi om "det at være menneske". De to første var Sange fra anden sal og Du levende. Og i lighed med forgængerne består den absurde komedie af en række faste kameraindstillinger, der lægger op til, at tilskueren selv undersøger billedet for finurlige detaljer og kreative påfund.

Inspirationen kommer fra både Ingmar Bergman og Jacques Tati, men der er også en grad af Monty Python over Anderssons særprægede univers.

'En due sad på en gren og funderede over tilværelsen' blev hædret med Guldløven i Venedig. (copyright: kino.dk)