rockspromo.jpg
©Angel Films
Plakat for 'Rocks'

Rocks

7 år1 t. 33 min.Drama
Søg på biograf eller by for at se spilletider.

Anmeldelser fra publikum

Loader...

Indtil videre har ingen skrevet en anmeldelse af Rocks
Premiere: 03.06.2021
Skuespillere: Bukky Bakray
Genre: Drama
Instruktion: Sarah Gavron
Aldersmærke med vurdering: 7 år
Filmen er i de fleste scener fortalt i et relativt roligt tempo og har en overvejende positiv stemning. Den indeholder dog scener med skænderier, opgør og tjatterier, hvor personerne er vrede, kede af det og græder. Filmen indeholder desuden scener, hvor hovedpersonerne bliver adskilt og forladt og kommer i en følelsesmæssig krise, hvor de er ulykkelige og græder. Da scenerne er af kortere varighed og personerne løbende får hjælp, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Distributør: Angel Films

Filmen 'Rocks' handler om et forældreløst søskendepar, der frygter at blive skilt ad, hvis de bliver opdaget

Filmen 'Rocks' handler om teenageren Shola Omotoso - der af sine venner kaldes Rocks - og hendes lillebror Emmanuel.

En dag ændrer deres verden sig radikalt, da Rocks og brorens alene-mor fra den ene dag til den anden vælger at forlade dem med blot et brev og en konvolut med penge som farvel.

Således må Rocks påtage sig rollen som voksen for at passe på Emmanuel, men også at få en svær hverdag til at hænge sammen. De to vælger nemlig ikke at sige noget til omverdenen om deres ulykkelige situation for at slippe for myndighedernes indblanding.

Det er dog langt fra let at få det hele til at fungere for Rocks, der snart finder sig i en umulig situation, selvom hendes tætte flok af veninder gør, hvad de kan for at hjælpe hende og broren.

'Rocks' er instrueret af Sarah Gavron, der også står bag det prisvindende drama Suffragette med Carey Mulligan, mens denne film både har vundet og er blevet nomineret til adskillige priser. Bl.a. har 'Rocks' vundet Best British Independent Film ved British Independent Film Awards. (copyright: kino.dk)