Syv minutter over midnat

Tilladt for børn over 11 år
Filmen, der blander virkelighed med fantasi-/eventyrlige elementer, har skiftevis en trist, realistisk og en eventyrlig grundstemning. Hovedfiguren, som er et 12-årigt barn, skildres i en problematisk og trist hverdag præget af moderens alvorlige sygdom og grov mobning i skolen; problemer som drengen ofte oplever at stå alene med. Filmen indeholder flere scener, hvor drengen udsættes for voldelige overfald af en drengegruppe, uhyggelige scener med et monsteragtige væsen, der til at starte med virker meget truende over for drengen og scener, hvor drengen i tilbagevendende mareridt oplever, at moderen falder i en afgrund. Filmen dvæler ved hovedpersonens følelser i forhold til moderens alvorlige sygdom. Da drengen dog viser sig at være handlekraftig i forhold til det monsteragtige væsen, de mobbende drenge og moderens sygdom, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
Premiere: 
08.12.2016
Originaltitel: 
A Monster Calls
Genre: 
Spilletid: 
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
4.7
4.2
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (104 votes)

Resumé

Dramaet ’Syv minutter over midnat’ handler om den 13-årige Conor O’Malley, der forsøger at komme igennem en svær tilværelse med en kræftsyg mor og drengen, som mobber ham i skolen.

En nat får han besøg af et stort, træ-lignende monster, der ankommer ved Conors soveværelsesvindue præcis syv minutter over midnat. Monsteret har tre historier at fortælle, og han insisterer på, at Conor efterfølgende fortæller sin egen. Men det er ikke let at viderefortælle hverdagens mareridt.

Filmen er instrueret af J.A. Bayona, der debuterede med den effektive, spanske gyser Børnehjemmet, og den visuelle stil vækker minder om Guillermo Del Toros eventyrfilm Pans labyrint.

’Syv minutter over midnat’ er baseret på bogen ’Monster’ af Patrick Ness, og historien er sorgbehandling overført til et fantasyunivers med en særlig visuel tilgang. Liam Neeson lægger stemme til monsteret, hvilket ikke er hans første gang som stemmeskuespiller: Han var også stemmen bag løven Aslan i Narnia-trilogien. (copyright: kino.dk)

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... selvom filmen indimellem fremstår lidt kynisk i sin jagt på publikums tårer og bævende læber, fungerer den helt overordnet." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • Filmland P1

    "Det er det, der er så velfungerende, synes jeg, i ’Syv minutter over midnat’ [at] monstret er både grumt og godt. Det ser man da ikke tit." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Effekterne i 'Syv minutter over midnat' er enormt flotte, og det levende takstræ er interessant, men ufarligt som monster. Det er historien, det halter med." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Lewis MacDougall er helt forrygende som den spinkle, indædte Conor, der rummer et raseri så stort som King Kong ..." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Fillmen skildrer med en stærkt og inderlig solidaritet fortvivlelsen og trodsen og raseriet og trætheden [...] Men, men, men! Til syvende og sidst var jeg gerne helt fri for det fremfabulerede træ og dets opbyggeligt anti-opbyggelig fabler og store, tykt opbyggelige morale." (Lars Bukdahl)

Kommentarer

Johnnyuser/335920

Hvis nogen ved, hvem der for disse uduelige oversættelser af engelske titler, så giv dem venligt et spark fra mig.
Jeg har hørt rimelig gode anmeldelser af A Monsters Call fra udlandet, men har ikke hørt noget som helst om 'Syv minutter over Midnat', så hvis det ikke lige var at jeg kunne huske at den havde fået en anden titel, så er dette sikkert en film jeg ikke ville skænke en tanke, når den har premiere i næste uge. En international verden er international. Første gang man stifter bekendtskab med en kommende film er som regel med den oprindelige titel, og det er denne titel vi forbinder med filmen. At ændre på titlen må alt andet lige gå ud over omsætningen, da det ikke er alle, der er klar over at der er tale om 'A Monsters Call'
Det er også mystisk at 'Moana' ikke kommer de danske biografer. Til gengæld kommer der en film kaldet 'Vaiana'(det skyldes vis et eller andet med rettighederne til 'Moana' i et enkelt europæisk land). Det bliver så interessant at se i den engelsksprogede version vi får at se herhjemme, om pigen skifter navn fra 'Moana' til 'Vaiana'. Hvis dette ikke sker, vil titlen slet ikke give nogen mening.

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

De har ændrede titlen til syv minutter over midnat jeg håbede bare på at de beholdte den oprindelige titel som A Monster Calls der lyder meget bedre i mine ører men det er jo logik for bure høns pga monsterets opvågning hver nat 7 minutter over midnat jeg glæder mig til og se den

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

1 time og 48 min 108 min står der inde på IMDb

Stem op!
3
Stem ned!
0
(reset)
Steffen

Nøjagtig det samme?

Stem op!
6
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

Så rammer A Monster Calls de DK biografer 27/10-16! jeg elsker bogen og traileren lover virkelig godt for et godt mørk fantasy drama her er en anderledes spansk trailer for filmen med enkelte nye scener i! https://www.youtube.com/watch?v=-r8zEHnzC00

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

En af mine ser frem til film kommer indelig til de danske biografer 27 Oktober baseret på bogen af samme navn. Monster af Patrick Ness! jeg elsker bogen og traileren her ser ud til og have de rette elementer fra bogen / træmonsteret er virkelig scary med den dybe stemme lagt af den awesome / rigtig gode skuespiller. Liam Neeson + filmen er fyldt med fantastiske skuespiller især den unge skuespillerinde. Felicity Jones der foralvor bliver kendt i 2016 både i Inferno baseret på Dan Brown's roman fra 2013 af samme navn som DR. Sienna Brooks / også her i A Monsters Calls som den syge mor, + i den kommende A Rogue One Star Wars til December hele 3 film med hende i år! WOW siger jeg bare!

Stem op!
2
Stem ned!
0
(reset)
Mikkel Poulsen

Kommer A Monsters Calls slet ikke til de Danske biografer ? :-(

Stem op!
1
Stem ned!
0
(reset)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.