Cloud Atlas

Flot, storslået og godt skuespil, men alt for rodet til at fungere med alle de forskellige karakterer og skift i tid og sted. Jeg må indrømme, at jeg kedede mig. Jeg kommer nok ikke til at se filmen igen, men overvejer til gengæld at læse bogen.

Det var med spænding at jeg og nogle venner satte os for at se den, og jeg skal da love for at det er noget af en film man skal kunne følge med i fordi den er så kompleks... Men hold da helt op, hvor filmen tog kegler. Til trods for kompleksiteten som gjorde at nogle af delene af filmen kunne virke afbrudte og måske en smule usammenhængende synes jeg det gav filmen en spænding og var med til at holde interessen fangen. At den så tilmed putter små hints ind om hvordan historierne egentlig hænger sammen og samtidig bringer en masse ting til eftertanke eftersom der opstår visse dilemmaer og ideer om hvad et godt samfund egentlig er, løfter filmen op i utrolige højder, og jeg ender med at få en wauw-oplevelse. Man får lyst til at se filmen igen og se om der er flere hints og flere måder at se historierne som et hele.
Alt i alt, af en så kompleks og vanskelig film at være er resultatet fantastisk og jeg kan ikke lade være med at give den fuldt hus - skuespillet var ganske flot (også når man tænker på at de fleste skuespillere havde flere end bare én rolle at holde styr på) og plottet var gennemtænkt og imponerende. En særlig film der har fortjent alle 6 stjerner.

Jeg havde det ikke ligefrem godt da jeg gik ud a biografen. Men det er en flot film med masser af spænding. 4 stjerner herfra! ;-)

... Havde ingen forventninger, da Tom hanks var på rollelisten .... Han har hverken før eller efter forrest gump været med i noget, jeg gad se .... Halle berry trækker op ( hun er en Honey ) ... CGI & flotte billeder kan ikke redde en film, men i dennes tilfælde er det lige ved .... Der er dog gode scener, som gør, at jeg ikke gik efter en halv time ;-) ... Og sjovt at se skuespillerne spille så mange roller, det gør de godt incl førnævnte hanks ....

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er Cloud Atlas ikke en film, man glemmer lige med det samme. Det kan ikke betvivles, at den er forrygende flot lavet og episk i ordets mest storladne betydning.

Der har været skrevet meget om den fantastiske fortællermsæssige tilgang med de 6 forskellige tidsaldre, der væves ind i hinanden og bruger samme skuespillere ud fra tanken om reinkarnation som tema. Dette er dog ikke noget jeg falder på halen over, da vi jo har set næsten præcist det samme i Darren Aronovsky's The Fountain.

Det skal dog siges, at hvis man syntes, at The Fountain var en smule træg i det, så er Cloud Atlas en langt mere sprudlende og underholdende film.

Det hvor det halter er involvering i filmens mange personer. Det er meget ambitiøst at tro, at man på 2 timer og 45 minutter kan nå at blive følelsesmæssigt engageret i alle filmens personer og perioder. Når der hele tiden skiftes mellem de enkelte historier, så går det altså ud over seerens engagement.

Det er desuden ikke alle historierne der er lige interessante. Især dem der foregår i 1970'erne og i 2012 er lidt ligegyldige og hænger kun en anelse sammen med hovedhistorien. Det er selvfølgelig let nok at se, at temaet om undertrykkelse er det samme, men forbindelsen til de øvrige historier forekommer lige lovligt påklistret.

I øvrigt er kino.dk's angivelse af årstal i resumeet foroven ikke helt korekt. Den første periode er 1849 (og ikke 1850). 1970'er perioden er 1973 og ikke 1975.
Men værst: komponeringen af The Cloud Atlas Sextet foregår i 1936 og ikke i 1831. Hvis det havde foregået i 1800-tallet, så kunne Rufus Sixsmith jo ikke pludselig dukke op som gammel videnskabsmand i 1973. For her er der ikke tale om reinkarnation, men om én og samme person.

Jeg ville klart have foretrukket, at historien primært tog udgangspunkt i de to fremtidssamfund med enkelte flashbacks til de relevante begivenheder i fortiden. Det ville gøre filmen mere spændende, og man ville i langt højere grad kunne identificere sig med de primære karakterer.

En anden mulighed var hvis bogen var lavet som tv-serie. Så kunne hvert afsnit være dedikeret til en bestemt periode med et par indlagte elegante referencer til den store sammenhæng.

Jeg sidder tilbage med et indtryk af en yderst seværdig og ufattelig flot fabel. Instruktørerne har en ambition om at kunne rumme hele den komplekse bog på under 3 timer, og det lykkes da også på det tekniske plan - men ikke på det følelsesmæssige plan.