En lidt anden version af King Kong, men alligevel med en del af elementerne. Der er en masse af de sædvanlige persontyper med i filmen: Helten, skurken, den skønne kvinde, den lidt skøre gut, videnskabsmanden. Det er en ok underholdende eventyrfilm og hvis man er til den slags film så er man formentlig ganske godt underholdt.
Edit: der var byttet om på 1'eren og 2'eren, det er nu rettet i nedenstående. Den anden film havde rigtig mange gode momenter, men 1'eren her er noget vi har set så mange gange før og ikke i dens bedste øjeblikke. En gruppe er oppe imod aliens som er inspireret af Linda og Valentins Herskernes Fugle og også en del af Alien og lignende. Den kunne lige akkurat holde mig til ilden, men den har reelt intet der virkelig er godt. SPOILER Der er så mange klichéer og så er det ret sjovt at den første der skal ryge er ateisten, det viser lidt om hvor højt de rangerer hos amerikanerne. Riddick er sej og det eneste der gør at man vil se filmen. Det her er en film som spiller på klassisk menneske imod alien som snart er set til hudløshed og intet nyt bringes ind. Den ligger mellem dårlig til middel, men jeg hælder nok mere ned end op.
Den er meget langt fra en fantastisk film, som ellers er gennemsnittet herinde men er ok.
Historien er en fortsættelse samt tilbageblik i tiden. Men reelt er det en ret tynd historie og især de mandlige unge skuespillere er fundet ud fra at ligne og udseende og ikke efter skuespil og sang talent. Og glem alt om de unge flower-power fyre vi så i 1'eren, her får vi dem i mere moderne stil. Flere af sangene sættes lidt mere kunstigt i gang i forhold til det mere naturlige flow i 1'eren. Vores tre fædre er også blevet lidt for gamle og med mange af de andre kan også mærkes at de ikke er nær så oplagte. Alt dette lyder jo lidt negativt og det er det også, men filmen er stadig ret underholdende og Lily James er en fuldstændig fantastisk casting, hun er fyldt med charme og karisma og filmen kan nærmest ses alene på grund af hende, hun er virkelig god og bærer nærmest filmen. Filmen bæres ellers af de lidt mindre kendte, men stadig fantastiske ABBA sange og den muntre lette musicalgenre. Der er også nogle rørende øjeblikke og kvinden som jeg sad ved siden af hun sad og græd de rørte tårers gråd til slut og de scener er også rørende. Så selv om filmen ikke kan hamle op med 1'eren og skuespillerne ikke er nær så oplagte, med undtagelse af Lily James, så fungerer filmen stadig ganske godt og er underholdende. Og er man til ABBA så kan man ikke gå galt i byen.
Man hører at det skulle være den bedste Marvel film og så får man det her serveret. Først og fremmest er det en ufattelig underlig blanding af teknologi og traditionelle afrikanske stammer og primitivitet. De aner simpelt hen ikke hvor de skal stå. Historien er ikke særlig godt skrevet, hænger ikke så godt sammen og er ret triviel. Starten og især slutningen er ret svag og kampene til sidst er nærmest uinteressante. Den midterste del af filmen var til gengæld ganske interessant og underholdende og gør at den trods alt er værd at se.
Jeg var ved at stige af allerede efter et par minutter hvor vi ser Donnie Yen og Co. lave det ene mere latterlige kung-fu stunt efter det andet, men jeg blev trods alt hængende. Resten var ikke så meget anerledes og så kørte filmen bare derud ad med 1) alt for meget action, 2) hvad de selv tror er fede replikker og 3) skønne damer. Egentlig ikke en helt dårlig cocktail, hvis det ellers fungerer, men det gør det bare ikke. Men jeg blev trods alt hængende hele filmen, det kan den få to stjerner for.
Jeg har ikke været særlig glad for den nye Spider-mans optræden i bl.a. Avengers m.m. fordi han er gjort til en der ikke rigtig kan bide skeer med de store, men kan lege lidt med før det spidser til. Og det fortsætter i Spider-man Homecoming, desværre. Filmen fungerer egentlig ganske fint når han bare er en teenager, mens det bliver helt galt nærmest hver gang han bliver til Spider-man. Så skal der en masse humor ind over alt og han klovner rundt, løser ikke opgaverne og når det spidser til så kommer Iron Man og løser det for ham. Og sørme om han ikke også skal have en Spider-man dragt i Iron Man stil. Det er ikke den seje Spider-man jeg kender, men desværre en klovne Spider-man som ikke kan lege med blandt de store. Det er et godt stykke fra oplægget i tegneserierne og de andre Spider-man udgaver fungerer væsentlig bedre i selve Spider-man rollen.
Det er med lidt blandede følelser at jeg giver mit indblik i hvordan jeg opfattede filmen. Vi får endelig en skurk, der er virkelig farlig og der fungerer, men som heller ikke er uovervindelig. Historien bliver bygget godt op og de mange helte kommer rigtig godt ind og ud i filmen. Det ser sort ud, men der er også håb forude og man er godt underholdt. Det jeg ikke synes fungerer er den nye Spider-man. Har er blevet til en superhelt, som kan lege lidt med, men aldrig når det rigtig gælder, han er noget af en tøffelhelt, der ikke rigtig kan tages seriøst. Det er synd når man tænker på hvor godt han fungerer i tegneserierne og i de andre filmudgaver før den nye skuespiller overtog. Og den måde Hulk portræteres på er helt i skoven så skulle de hellere have sendt ham på ferie for jeg genkender ikke tøse-Hulk, som han portræteres som. En tredje jeg vil nævne er Doctor Strange. Han fungerer fint i store dele af filmen, men ender alligevel med at jeg tænker ekstremt ringe om ham. Grunden er den måde filmen slutter på og hvad han tidligere har sagt, mere vil jeg ikke nævne for så kommer der spoilers. Og så er Marvel godt nok modige og jeg er spændt på at se hvad de nu gør. Personligt billiger jeg ikke slutningen når jeg tænker på at det er i en Marvel film, men ville have synes den var glimrende i en afsluttet film, der ikke var en del af en større serie som med Marvel. Alt i alt er jeg godt underholdt i store dele af filmen og jeg ender på GOD, hvilket jo er et godt rundt 4-tal.
Nu har jeg set tre Cloverfield film de sidste tre dage og her er endelig en af dem som fungerer. Skuespillet er godt, det er mystisk, uhyggeligt og overraskende :)
Starten er fin, men så snart de begynder at gå ind i paradokset så kikser det for dem og det bliver usammenhængende, dårligt fortalt og uden den store mening og forklaring. Og til sidst giver det slet ingen mening når man tænker på det paradoks der skulle være sket. Selve idéen er egentlig god nok, men det er dårligt gennemført. Der er mystik og spænding så man stadig hænger i, men samlet er vi under middel.
Vi ser det hele fra et håndhold kamera og det er forfærdeligt. Jeg var ved at stoppe filmen adskillelige gange. Bare det at de bliver ved at holde sig til kameraet mens de bliver overfaldet og verden nærmest går under er vildt langt ude. Ham der holder kameraet er tåbelig at høre på og vi skal høre på ham hele filmen som endvidere bare er dårlig hele vejen uden nogle lyspunkter.
Jeg har altid været interesseret i 2. Verdenskrig og har set en mange krigsfilm og dokumentarfilm og er vokset op med bøger samt en masse af de små krigstegneserier, så jeg har en hel del i bagagen. Muligvis er det dette der gør at der skal lidt mere til for at jeg bliver engageret, men jeg havde forventet mere og bedre. Filmen er meget flot filmet og formentlig realistisk og man får bestemt nogle tanker igennem hovedet, men den er også lidt rodet og heller ikke specielt godt fortalt, hvilket nok er fordi man ikke rigtig formår at skabe nogle hovedpersoner og med et meget enkelt plot uden sidehistorier. Filmen formår ikke rigtig at engagere mig og jeg keder mig faktisk en smule. Jeg er ret skuffet, især når man i dag hører at den er Oscarnomineret.
Emma Watson gør det godt og det er virkelig veludført, men den er jo reelt bare en kopi af det animerede mesterværk hvor jeg foretrækker den animerede udgave selv om den nye udgave også er flot. Jeg har lidt svært ved at se hvad vi skal med denne udgave, men synes på den anden side også at det er en god film og jeg er underholdt og den har jo bestemt dens publikum kan vi se på salgstallene så velkommen til spillefilmsudgaven.
Reelt er der jo langt op til de bedste actionfilm, Men Fast & Furious er jo en helt anden stil end de lidt mere seriøse actionfilm så man accepterer de mest utrolige ting for sådan er konceptet skruet sammen. Den og er hvad jeg vil kalde en rigtig søndagsfilm. Forstået på den måde at man skal bare have noget underholdning, hvor det ikke bliver kompliceret eller for meget skal forklares man kan bare sætte sig og lade sig rive med.
Guardians of the Galaxy er nok bare ikke min stil selv om jeg er glad for både sci-fi og superhelte film. Jeg synes det hele virker lidt for latterligt og jeg keder mig faktisk lidt endvidere er selve historien ikke noget særligt, selv om den dog har sine gode momenter. 2'eren er noget svagere end 1'eren og det er endda selv om jeg heller ikke var begejstret for 1'eren.
jeg tænker umiddelbart at historien har for lidt i sig i forhold til at lave en spillefilm. Jeg kender i øvrigt kun den gamle Disney kortfilm, ikke bogen. Hvis kortfilmen imod forventning skulle være ukendt så kan Disneys fine kortfilm ses her. https://www.youtube.com/watch?v=IbrixKrBpxg
Jeg var rigtig godt underholdt med god gammeldags Star Wars underholdning og vi får nogle gode overraskelser som jeg ikke lige havde set komme. Historien er lidt vag til fordel for action, hvilket ikke er et godt valg og jeg havde også gerne set at man havde kommet lidt mere ind på især Rey. Rumslagsmål, kanonild og action får vi i overmål og jeg savner lidt af de lidt mere stille øjeblikke vi har i episode 4-6. Alt i alt kan den dog bestemt anbefales, Star Wars universet er som altid fantastisk, men en ren 6'er kan den dog ikke ramme. SPOILER-- SPOILER-- SPOILER-- SPOILER-- --------- Det er en kæmpe skuffelse den måde de fremstiller Luke, som reelt er en fis i en hornlygte og sørme om de ikke slår ham ihjel også. Og måden han dør på er virkelig fesen, han dør at overanstregelse og af være træt af livet. Tænk at ens store helt fra da man var dreng skulle dø sådan. Først Solo og nu Luke, øv. De prøver at gøre Luke til helt til sidst og ja han får trukket tiden ud og man synes det er fedt det han gør, men der er langt op til den Luke vi så i episode VI. jeg havde forventet vi havde set Luke i fuld action og fuldt udviklet nærmest over-jedi-master og Rey havde udviklet sine evner, men der var ikke engang et pip fra Rey imod Snoke. --------
Jeg er stor fan af både X-men og Wolverine filmene. Logan er en helt anden slags film i et langt mere roligt tempo. Personligt er jeg ikke fan af det selv om jeg dog var underholdt, men for mig er der et stykke op til de andre film og det er både på plot, spænding og underholdning. Det der virkelig fungerer det er man faktisk bliver bekymret for hvordan det vil gå. Men jeg bifalder bestemt ikke slutningen.
Ja, så er jeg langt mere til de mere "normale" superhelte film som X-men, Spiderman, Avengers og Nolans Batman. Deadpool har sine øjeblikke og jeg kedede mig aldrig, men det bliver alt for meget plat humor og en ret banal historie.
Og blandt de bedste nogensinde, måske endda den bedste selv om der er flere andre kampe, som fx Nadal vs Federer (Wimbledon 2008), der kæmper om titlen.
Jeg er i tvivl skal jeg give karakteren 3 eller 4? Den har den der 80'er stemning som vi også så i Stranger Things, hvilket jeg synes godt om. Det er en film set fra børnenes side og det fungerer endnu engang. Skuespillerne og karaktersammensætningen er god. Historien fungerer godt og vi følger hvordan børnene står sammen mod fjenden og hvad en smuk pige fører til i en drengegruppe. Lidt uskyldig romantik, men det er smukt udført. Selve gyset mangler desværre at toppe, klovnen og filmen bliver aldrig rigtig uhyggelig fordi scenerne kammer over bl.a. i starten, hvor man tænker - nu stopper i. De skulle have holdt sig til lidt mere klassisk gys med lidt mindre klovn og effekter, det ville have virket langt bedre. Jeg endte jo så med en 3'er fordi jeg især går ind for at se et gys og her leverer den desværre ikke helt varen, men se den for historien og den dejlige 80'er stemning og sammenhold mellem børnene som træder i karakter når det gælder. Her fungerer filmen i den grad.
Den var ikke så god som jeg havde håbet, men det er nok også uretfærdigt fordi jeg havde håbet på et mesterværk lige som tegneserien. Men den var ganske underholdende. Jeg gik ikke ind med indstillingen at jeg skulle se Linda & Valentin, men en film inspireret af den så jeg ikke skulle sidde og sammenligne med tegneserien. Men jeg genkendte i den grad en masse fra Linda og Valentin i personerne og filmen. En god film som kan anbefales.
Den blev fremragende filmatiseret i sin tid. De får svært ved at nå samme niveau.
Jeg var ganske godt underholdt. Og filmen kan især det at den får en til at tage stilling til de to grupperinger. Og der er ret underholdende at se de to grupperinger op imod hinanden. Personligt havde jeg ret stærkt anti-parti for Stark. Han optræder ufattelig selvretfærdig, mens Captain America er langt mere menneskelig og forstående og alt min sympati ligger hos ham. Der bliver twistet noget rundt og man får nogle overraskelser, hvilke vil jeg lade blive usagt, men hele slutningen er ganske overraskende. Filmen er en Stark og Captain America film. Alle andre er bipersoner. Spider-man inkluderes også i en lidt "grøn" version, hvilket nok irriterer nogle og også undertegnede lidt. Han gør det godt og så alligevel er han den lille dreng som slås mod de store drenge. Hvis vi husker tilbage til den sidste Avenger film så kunne Wanda muligvis bringe alle ned og jeg ser det næsten som umuligt at hun ender hvor hun ender i denne film. Slutningen er ret god og passer fint ind i denne film. Alt i alt kan den bestemt anbefales for dem som er til Avengers universet.
De andre tre film kan opfattes som en lang historie, mens denne film er et enkelt eventyr. Den har alt et pirateventyr skal have pånær kanonkampe og sørøveroverfald til søs. En navnkundig sørøver bringes i spil, nemlig Kaptajn Sortskæg. Han er en djævel og sådan skal det være. Der ledes efter ungdommens kilde, ofte brugt i eventyr, og det er en historie som fungerer. Og som sædvanlig er der en smuk piratkvinde som har sit at gøre med Kaptajn Jack Sparrow. I eventyret skal vi selvfølgelig sejle over verdenshavene, gå gennem junglen og et af højdepunkterne er de underskønne havfruer. Og få at få lidt krydderi så er det selvfølgelig et kapløb med Sortskæg og Sparrow op imod englænderne som udgøres af Barbossa og besætning og så spanierne. Historien fungerer og det er meget underholdende med en hel del action. Som sædvanlig har de noget falden-på-halen-komedie, som jeg gerne havde set slet ikke var i nogle af filmene, det havde styrket dem. Jeg er godt underholdt, men den har ikke det der skal til for at komme helt op i de højere luftlag, men god er den og karakteren 4 er præcis det den skal have.
Jeg elsker Harry Potter universet så når der kommer en film i universet er jeg meget spændt. Og vi får også en masse magi og flotte scener, men historien er langt fra de fremragende Harry Potter plots. I praksis er den nærmest ikke eksisterende eller for at være mere nøjagtig, helt usædvanlig tynd. Havde man bare formået at lave en god historie så kunne den have været fremragende. Den har en masse gode elementer og jeg var også underholdt langt hen af vejen og synes rigtig godt om slutningen, men havde de bare haft en bedre fortælling, suk...
Lige som sidste år skal jeg igen skrive til Nordisk Film om hvor ringe det er at alle de store sale i København tildeles 3D, især når de fleste foretrækker 2D. Tænk at man skal se en Star Wars premiere i andet end den største sal, det er jo grotesk. Sidste år måtte en masse af os, som går op i billedkvalitet, sidde udklædte i en mindre sal i Palads på premiere dagen. Men sådan er det åbenbart når alle biografer har valgt at investere i dårligere billedkvalitet (læs 3D) fordi de var for hurtigt ude efter Avatar successen og nu hænger på regningen. For at retfærdiggøre deres investering gør de alt for at det ser ud som om folk vælger 3D. På Kino står alle filmene automatisk på 3D og filmene tildeles de store sale og de bedste tider. Så når folk vælger 3D er det formentlig i langt de fleste tilfælde de store sale og gode tider de vælger, ikke 3D.
Som sædvanlig er det "kun" premieren der dur, når der kommer en ny Star Wars film og selvfølgelig skulle den ses i 2D. Det var en fremragende film. Det der mangler er det der er så unikt for Star Wars, The Force og Jedi's og den er ikke så komplet og omfattende som de andre Star Wars film. Men den er et fint action eventyr i Star Wars miljøet og det er stadig bedre end de fleste andre film.
Jeg er ret vild med To Catch A Thief med Grace Kelly og Cary Grant. Filmen du nævner har jeg vist set en gang for mange år siden, men husker kun små brudstykker.
Der er en lang række gode elementer i filmen og en fornøjelse endnu engang at stifte bekendskab med X-men som unge, det fungerer godt og vi får en underholdende film. Hvad der ikke er en fornøjelse er når forfatteren endnu engang formår at opfinde en ny større og stærkere Bad Guy som det er gjort så mange før. Det ville være forfriskende med nye plot og der er nok at tage af fra tegneserierne. Det er simpelt hen for ringe selv om man dog som regel bliver underholdt. Hvorfor ikke gå for noget mere historie i stedet for og komme længere op i kvalitet. Hele "fødslen" af vores Bad Guy er i øvrigt i den grad lånt fra filmen, Mumien, hvilket jeg ikke har noget problem med. Det er i øvrigt en meget flot film med super gode effekter. En ny større og stærkere Bad Guy så vi i Ironman, Hulk 1, Hulk 2, Avengers 2, Wolverine etc. etc.
Teknisk er filmen utroligt flot lavet med meget flotte scener, men hvad hjælper det når handlingen er nærmest ikke tilstedeværende og scenerne handler om hvordan Mad Max og hans kompagnoner for tyvende gang slår et angreb på deres lastbil tilbage. Tom Hardy er ikke ligefrem den bedste Mad Max skuespiller og har slet ikke den karisma Mad Max bør have og som Mel Gibson havde i sin tid. Charlize Theron gør det til gengæld godt, men hvad hjælper det når historien er tynd som en papirklips. Jeg kedede mig i den grad og måtte i stedet nyde de flotte scener.
Der må være noget galt med "likes" her. Det kan umuligt passe at ALLE indlæg på side 1 har 45 likes (25-03-2016) og på side 2 etc. nærmest ingen likes. Genererer siden selv likes...? Jeg tror også det sker på andre af jeres sider.
De kommer næppe i nærheden af den, men det kan være den skal købes til en 50'er eller endnu bedre at den kommer ud på Netflix eller lignende for så skal den lige tjekkes ud. Det er utrolig så mange genindspilninger m.m. der kommer ud de her dage. Der er er ikke ligefrem stor opfindsomhed der strømmer igennem Hollywood.
Jeg er super godt underholdt og alligevel er jeg ikke helt tilfreds. Man får klart nostalgifølelsen op så snart man ser det første rumskib efter den sædvanlige Star Wars melodi og de så karakteristiske rulletekster. Vi får en god start og fin introduktion til vores hovedpersoner som fungerer godt og spiller godt og vi når hurtigt ind til hvad plottet er. Vores hovedpersoner hvirvles ind i historien og ret hurtigt hvirvles et par gamle kendinge også ind i historien og med ret store roller og det fungerer super fint og det giver igen fuld tryk på nostalgifølelsen og det føles godt selv om de kører den langt. Der hvor det begynder at halte er når der genbruges ikke bare lidt, men aaalt for meget fra den gamle trilogi på en lidt anden suppe, men referencerne er nærmest krystalklare og man kan ikke andet end tænke lad nu være - find dog på noget nyt, det er så meget kopi, at det gør lidt for ondt. The Dark Sides personificeringer er ikke i nærheden af at være så stærke og karismatiske som Vader, Kejseren eller bare nogle af de andre Sith Lords vi har mødt i de andre Star Wars episoder, hvilket føles tamt. I starten fungerer det til dels, men desværre vælges at tage en hel del af brodden af ham så The Dark Side står for mig virkelig svagt, hvilket er meget ærgerligt for de fremtidige film og ens følelse af at man er oppe imod overmagten Alt i alt rammer nostalgifølelsen godt ned i en med så mange kendte personer og velkendte ting og i det bedste filmunivers nogen sinde fremstillet, at det trods alt er en superunderholdende film og jeg greb mig selv i at tænke slutter den allerede, den var kort. For første gang i historien var vi i øvrigt klædt ud og fik endda billeder med Stormtroopers, mens vi stod i vores Luke Skywalker dragter. Det gav lige en ekstra dimension til oplevelsen.
Mesterværket "Star Wars A New Hope" burde være umulig at opfølge med en lige så god 2'er, sådan har alt filmlogik været, men Lucas fandt en instruktør som formåede ikke bare at levere en lige så god film, men bedre og derved verdens bedste film nogen sinde på det hvide lærred, Star Wars Imperiet Slår Igen. Der er skruet op for alt her i forhold til Star Wars. Vi får mere action og spænding, flere kampe, mere dark side, mere persongalleri, kommer endnu længere ind på personerne og frem for alt en endnu bedre fortælling. Vi får så mange mindeværdige øjeblikke som: Luke bliver taget af isuhyret, kampen om Hoth, den ellers døde Obi-Wan kommunikerer med Luke, der møder Yoda og starter sin jedi træning. Han Solo og Leia lander hos den lidt for charmerende Lando. Vi får Boba Fett, Darth Vaders og Lukes kamp og replikken som var hemmelig for alle, selv for skuespillerne, der først fik stukket den nye replik i hånden lige da den skulle siges - "Luke, jeg er din far", hvilket gav en hel ny og ekstra dimension i vores eventyr. Nå ja, og så har Luke også en søster som har kraften. Det er alt sammen så forrygende lavet. I de andre Star Wars film kan man pege på småting, som kunne forbedres, men i Imperiet Slår Igen er alt perfekt, det kan ikke gøres bedre.
Det her er Cary Grant og to gamle damer på fuld udblæsning i alle tiders komedie. Det er en gammel film, men det er fuldstændig ligegyldigt. Får du først sat dig til rette og startet på filmen så er man vanvittig godt underholdt af de mange forviklinger og de to ældre damer holder på en livsfarlig hemmelighed.
Det her må være min favorit piratfilm selv op imod de gamle Errol Flynt film og Pirates of the Carribean så er det Den Knaldrøde Pirat jeg synes bedst om og også den jeg har set flest gange. Det er klassisk piratfilm som de blev lavet dengang og det er fremragende. Kampen mellem det gode og onde, pirater mod kongens soldater, pirater mod pirater, sørøverskibe, romance og smukke kvinder, en masse action og humor og i et højt tempo så man i den grad er underholdt. Burt Lancaster er i sit es med sin gamle cirkusmakker og de svinger sig i tovene mellem piratskibets master, synger de gamle piratsange mens alle tiders eventyr udspilles. Pirates of the Carribean har lånt ikke så lidt fra denne alle tiders gamle klassiker.
Der er ikke en hemmelighed at jeg synes Bond har været væk i et stykke tid. Ja, vel lige siden Daniel Craig kom til. Og han er bestemt ikke min favorit, men det er ikke udelukkende hans skyld det er mindst lige så meget forfatterne, som har tilsat alt for lidt Bond essens. I Spectre er Craig mere Bond end han nogensinde har været og heldigvis følger manuskriftet også med samt samt vi igen har Bond babe, mere M, Q og Moneypenny og Bond er ikke en mega-fiasko som i den katastrofale Skyfall hvor han ikke løser nogle af sine opaver (overdriver lidt for Skyfall er stadig underholdende.) Vi får en fremragende åbning og med en lige frem historie som er let at følge med i. Måske næsten for let for plottet er ret simpelt, men jeg var godt underholdt og Bond er igen ude i noget der ligner at redde verden. Bond baben spiller glimrende og fungerer rigtig godt som en nyere selvstændig version af Bond babes. Skurken synes jeg starter godt, men udvikler sig til det dårligere og man synes ikke rigtig man har en genial skurk, men mere bare en psykopat som endda falder så lavt som til tortur. Alle andre skurke plejer som regel bare at finde på lidt avancerede måder at dræbe Bond på. Vores sekundære skurk er lidt sjov fordi man har set ham i Sherlock og man kan drage nogle paralleller til"Reichenbach Fall". I slutningen af filmen får jeg også associationer til "Manden med den gyldne pistol", da slutningerne minder lidt om hinanden. Normalt vil jeg synes at det allersidste af slutningen er ret dårlig, men bliver vendt til fremragende fordi "M" havde en bestemt vending tidligere samtidig med at der står en og venter. Alt i alt var jeg ret godt underholdt og den sniger sig lidt over 4, men kan ikke helt opnå 5 stjerner.
Afslutningen på alle tiders bedste saga starter fuldstændig forrygende i Jabbas palads med redningen af Han Solo af Luke og co. Luke er siden sidste episode blevet jediridder, som tilføjer et ekstra element og man ved nu er Luke virkelig ved at være en magtfaktor som kan være afgørende. Og ikke at forglemme Prinsesse Leia i slavekostume. Episode VI kunne måske endda have overgået alle tiders bedste film, episode V, hvis ikke det havde været for den alt for store fokus på de tuttenuttede bamsebjørne, Ewoks og så skulle man måske have fundet på noget andet end at man igen skulle tilintetgøre dødsstjernen. Store dele af historien foregår på Endor og fungerer rigtig godt, ligeså kærligheden mellem Solo og Leia samt at man erfarer hvordan forholdet Luke og Leia hænger sammen. Alt sammen foregår i et forrygende tempo krydret med de vigtige øjeblikke hvor tempoet skrues ned for at man virkelig fanger vigtigheden af specielle scener og med flotte skift fra scene til scene så det aldrig bliver bare et sekund kedeligt. Aller bedst er det store opgør mellem Luke, Vader og Kejseren, mit absolutte yndlingsmoment i hele Star Wars sagaen. Her har vi Kraftens absolutte tre største magtfaktorer i universet samlet i en afgørende kamp på det gode og onde i et stort klimaks hvor alt bliver afklaret i en fantastisk finale. Et par små ændringer og episode VI havde været det stærkeste kort af dem alle i hele Star Wars sagaen.
Den starter med alle tiders action, hvor Bond og Jaws springer ud fra et fly og den ene uden faldskærm, forrygende. I dag er det nok en af de Bond film, hvor tidens tand har været hårdest, men da den kom ud var det en fremragende Bond film med Jaws og et rumtema, som ikke før var set i Bond og en cool skurk også. Jeg husker stadig hans to dobermann hunde som bliver sendt ind efter en kvinde som hjalp Bond. Stjerner er givet som jeg husker den dengang og ikke hvordan den fremstår i dag.
