Jeg kan ikke forstå de kommentarer som er møntet på plottet og især slutningen. Jeg mener bare, filmene er jo baseret på Suzanne Collins' bøger, så det kan vel ikke komme som en stor overraskelse, at filmen(e) ikke divergerer ekstremt fra disse? Når det er sagt, så er det mig helt uforståeligt (og så alligevel ikke *host* penge *host*), hvorfor man følte behov for at dele Mockingjay i to? Det er på ingen måde nok materiale i den i forvejen lettere vage bog til at udfylde to film. Jennifer Lawrence er intetsigende, Liam Hemsworth uden nogle synderlige skuespilsmæssige talenter, og Julianne Moore havde stort set intet at arbejde med. Arhmen suk, altså. Man kan da kun prise sig lykkelig for, at denne franchise er overstået.
Det er blasfemi, at den får premiere i Danmark så sent.
Taget i betragtning af at det jo originalt er et teaterstykke, så synes jeg, at der i August: Osage County er blevet lavet en rigtig fin film. Teaterstykker gone film er meget rige på dialog, og derfor er det nødvendigt med sublime skuespilspræstationer, hvilket både Streep, Roberts og Nicholson da også leverer. Vel nok Roberts' bedste præstation siden Erin Brockovich. Der er nogle steder hvor dialogen bliver en smule for tung, men den sorte komik vejer det en hel del op. August: Osage County kan klart anbefales.
Frozen er helt klart en af Disneys bedste film til dato. Animeringen er spektakulær, det er en utroligt smuk film. Historien er god med en tilpas mængde af sjove momenter. Elsker plot-twistet til slut. Musikken er ligeledes vidunderlig. Da de mange velskrevne sange er en stor del af filmen, er det vigtigt med et godt cast af stærke stemmer. Efter at have fået set den både med engelsk og med dansk tale, kan jeg konkludere at de i den grad har castet rigtigt med de fleste af stemmerne. I den engelske udgave leverer Idina Menzel (som altid) en fænomenal sangpræstation. Hendes stemme er gudsnådig. Havde ingen idé om at Kristen Bell kan synge - men det kan hun dælme. Også fin præstation fra hende, men naturligvis blegner hendes stemme en smule hen ved siden af en pragtpræstation som den Menzel gav. I den danske version gør Maria Lucia Heiberg Rosenberg det også godt som Elsa. Og Martin Brygmann er hylende morsom som Olaf. De to ting jeg stort set har at udsætte på filmen er, at det ikke er en full-on adaption af Snedronningen, som er et af mine yndlingseventyr. Den læner sig en smule op af eventyret, men det er også det. Ydermere er det en skam, at 99% af filmens karakterer er hvide (hvis ikke 100%, erindrer ikke at jeg har set en PoC). Er vi ikke kommet over denne race-barriere endnu, Disney? Ville det være så slemt at inkludere PoC i de bærende roller? Netop det sidstnævnte er grunden til at filmen "kun" får fem stjerner af mig.
At sidde og se på to mennesker der flyder rundt i rummet i ca. 90 minutter. Nej, trailerne gør det ikke ligefrem indbydende at gå ind og se Gravity. Det gør heller det heller ikke meget bedre, at der kun var mulighed for at se filmen i 3D, hvilket nemt kan få mig til at afskrive hvilken som helst film, da jeg normalt ikke kan se meningen med det og bare finder 3D grænseløst irriterende. Efter at være blevet anbefalet filmen et par og tyve gange, tænkte jeg, at når der nu i forbindelse med Den Store Biografdag alligevel var halv pris på skidtet, kunne det jo ikke skade at give det den chance. Ca. fem minutter inde i filmen vidste jeg, at det nok alligevel var et meget godt valg at gå ind og se den. To astronauter, Dr. Ryan Stone (Bullock), en rookie mht. rum-missioner, og Løjtnant Matt Kowalski, en erfaren herre der er ude på sin sidste expedition, laver de sidste reparationer her og der på den amerikanske space shuttle Explorer, da Houston advarer dem om, at russerne har sprængt en af deres egne satelliter i luften, og at vragrester er på vej imod dem. Vragresterne rammer katastrofalt, og Stone og Kowalski er pludselig helt alene i rummet. Gravity er rent visuelt helt fænomenal. Til tider bliver det hele lidt svimmelt, men ikke den der "oh gud, hvorfor brugte jeg mine penge på dette her lort" (a la The Hunger Games) slags svimmelhed. Det er en svimmelhed der giver os indsigt i Stone/Bullocks visuelle perspektiv, og det er fantastisk smukt (og fantastisk skræmmende på samme tid). Det føles aldrig som om, at man sidder og ser på 95% CGI, det føles som om man er derude i rummet sammen med de to astronauter, og det er ligeledes ret så skrækindjagende. Jeg hader desuden normalt 3D, men i dette her tilfælde kunne jeg ikke være mere taknemmelig for det. Det giver bare filmen så meget, og på et tidspunkt måtte jeg endda dukke mit hovede, fordi et vragstykke kom lige imod mig. Det er lige præcist sådan man ved, at en film skal være i 3D. Manuskriptet er ligeledes vidunderligt. Der er ingen unnødig dialog, og det er fantastisk. Far og søn, Alfonso og Jonas Cuarón, tillader os fuldt ud, at nyde den fænomenale scenografi, og tvinger ikke smalltalk ned i halsen på os. Det at den ikke varer mere end halvfems minutter, gør også at den aldrig bliver langtrukken og kedelig. Hvis Cuarón havde trukket den bare en halv time mere, kunne det nemt have blevet kedeligt med Bullock der hele tiden løber ind i problemer. Gravity bliver aldrig kedelig, den forbliver intens og fuld af suspense, og man sidder hele vejen igennem på kanten af sit sæde af bar spænding. Sandra Bullock tilføjer sin karakter en stor dybde, uden at overgøre det hele. Jeg har aldrig været den store Bullock fan, hun har bare altid givet mig en meh-fornemmelse som skuespillerinde. Hun viser dog i denne film sit store, og for mig aldrig før sete, talent. Hun er meget naturlig, og hun giver os en meget følelsesladet skildring af Dr. Stone, som bærer på så meget sorg. George Clooney spiller i grunden bare George Clooney. Vittig, varm, charmerende og yderst talentfuld og god til det han laver. Clooney er meget tæt på at være en levende legende, og Gravity er et godt eksempel på hvorfor. Hans Kowalski er den perfekte modsætning til Bullocks Stone. Gravity er enkel, men samtidig meget dyb. Det kan ikke ses i trailerne, men det er den virkelig. Hvis du får chancen for at se den i biografen, vær sød at gøre dig selv den tjeneste at se den. Og hvis der er chance for at se den i 3D, så er den virkelig det værd - og dette kommer fra en der græmmes ved tanken om 3D. Det gør virkelig filmen meget bedre. Gravity er en af de absolut bedste film, jeg samlet har set i år. Let the awards rain all over it. 6/6.
Mage til makværk skal man lede længe efter. Sådan et stort build-up der bare falder så hurtigt til jorden igen. Mit hjerte bløder for Jessica Chastain, som er en af mine absolutte yndlings-skuespillerinder, alt imens jeg tænker "hvorfor?!" Den kunne eventuelt have været reddet med et (meget) stærkere manuskript, samt en bedre og mere erfaren instruktør. Kan absolut ikke anbefale den. Find noget bedre at spendere dine penge på.
Jeg er en stor fan af Chan-Wook Park, har været det lige siden jeg så Oldboy and Lady Vengeance, og jeg har været meget spændt på, at se hans første engelsk-sprogede film. Og hvad kan jeg sige? Stoker skuffer bestemt ikke. Stoker handler om den unge India Stoker (Wasikowska), hvis far dør i en makaber bilulykke på hendes 18-års fødselsdag. Hendes mor, Evelyn (Kidman), som hun altid har haft et anstrengt forhold til, får India's hidtil ukendte onkel, Charlie (Goode), til at blive efter begravelsen, for at hjælpe dem igennem den svære tid. India forholder sig skeptisk til sin nyfundne onkel, men Evelyn er helt forgabt; Charlie, derimod, antyder, at han vil andet, end bare at være et støttende familiemedlem for India. Dette er helt klart en af de bedre psykologiske thrillere. Den formår, at holde mig underholdt og spændt igennem alle 99 minutter, og da den sluttede, tog jeg mig selv i, at være totalt lamslået over historiens udfoldning. Der er minimalt antal karakterer, som alle har interessante storylines, og det at filmen udfolder sig forholdsvis langsomt, gør at man kan fange alle manuskriptets referencer og symbolisme. Skuespillernes er gode; Kidman og Goode leverer begge udmærkede præstationer, dog er det Wasikowska, der gør det helt perfekt som den lettere fraværende og abstrakte India Stoker. Manuskriptet er velskrevet, et virkeligt godt første manuskript fra skuespilleren Wentworth Miller. En af mange grunde til at jeg er helt vild med Chan-Wook Parks film, er at han altid formår, at levere visuelle mesterværker. Stoker er ingen undtagelse. Der er ikke et eneste "grimt" øjeblik i filmen, den er bare generelt utroligt smuk. Meget stilren med hver eneste shot der bare oser langt væk af Parks filmiske stil. Soundtracket er også meget passende til filmen, og komplimenterer den pænt. Jeg kan ikke sige andet end at Stoker er en af 2013's absolutte perler, og selvom du måske ikke er helt vild med de lettere obskure film, er den helt klart værd at se. Om ikke for historien, så for cinematografien.
Fantastisk plot-twist. Soderbergh har aldrig været en af mine yndlingsinstruktører, men jeg må her krybe til korset og sige, at dette her er en af hans absolut bedste film. Manuskriptet er velskrevet, formår at holde seeren interesseret fra første minut og lige indtil filmen slutter. Castet er bedre end forventet, men som altid er det den fantastiske Rooney Mara, der leverer filmens ultimative bedste præstation (begynder at tvivle på, om der overhovedet er nogen som helst rolle, denne her pige ikke kan spille til UG med kryds og slange). Scenografien er ligeledes vidunderlig. Soderbergh burde ikke stoppe helt med at lave film - han burde bare lave flere film som denne her (og færre film som Magic Mike, Contagion og Haywire). Måske burde han også fokusere mere på kvalitet end på kvantitet, og nogle skulle tage fat i ham og sige, at man ikke nødvendigvis behøver at have 2+ film ude hver år, specielt ikke hvis man kan lave film så gode som Side Effects.
Stjerner for Daniel Day-Lewis' præstation, scenografien og kostumerne alene. Den var langtrukken, og til tider fyldt med helt meningsløs information. DDL lavede dog et fremragende stykke skuespil (som altid), og de andre præstationer var heller ikke dårlige. Spielberg er overvurderet, og det kan tydelig ses ved denne her film.
Fænomenal! Og hvilken præstation unge Quvenzhané Wallis leverer - hende kommer vi til at se meget mere til i fremtiden.
ZDT er ikke en film for den ultra sentimentale person, som ikke kan tåle at se et nogle af de grusomme ting der sker i verden, det er heller ikke en film for den, som vil se en feel-good film med en lykkelig slutning. Som det så ofte er med Kathryn Bigelows film; enten elsker man dem, eller også hader man dem. JEG elsker den, og jeg var fuldkomment hypnotiseret i alle 157 minutter. Bigelow overrasker mig endnu en gang ved at huske mig på, hvor fantastisk instruktør hun er og altid har været. Der er ingen tvivl om at hun er en af nutidens allerbedste instruktører. Hendes måde at skyde sine film på er sublim, hun ved præcist hvordan man skaber den perfecte suspense og action. Det snub der blev lavet, da the Academy valgte ikke at nominere hende til Best Director, er svimlende uretfærdigt. En af de ting den er blevet kritiseret mest for, har været den manglende karakter udvikling. Det er jeg personligt helt uenig i. Dette er IKKE en film hvor karakter udvikling er nødvendig, dette er IKKE en typisk Hollywood film med en hovedperson hvis udvikling man følger, indtil filmens konflikt er løst. Det er lige før at ZDT er mere en dokumentarfilm end noget andet. Den handler om hvad der skete da Osama bin Laden blev opsporet og dræbt. Det handler ikke om Maya, det handler om Maya der finder bin Laden. Det er et stærkt cast, i særdeleshed Jessica Chastain (som leverer sit livs forløbigs stærkeste og mest udfordrene præstation, og det er ikke så lidt med stærke præstationer, hun har på sit CV). Scenografien er fænomenal, og ligeledes er soundtracket, som passer perfekt til filmen. Samlet set er ZDT en af mine yndlingsfilm fra 2012 (og nogensinde). Det er et mesterværk, og selv hvis du ikke kan lide denne slags film, fortjener dette enestående stykke film, at du i det mindste prøver at se den - det er det værd.
God tidsfordriv, spændene med noget andet en "bare" Prinsesse-pige film, elskede alle spil figurer der havde cameos. Det er nok bare ikke en film, der sådan bliver hængene hos en.
Har det lidt ambivalent med denne her film. På den ene side er skuespillet virkeligt godt, Weisz leverer en fantastisk og hjerteskærende præstation som Hester Collyer, og Hiddleston er bestemt heller ikke dårlig som Freddie Page. Man kan bare ikke rigtigt komme uden om, at det er en helt forkert person, der har fået lov til at skrive manuskriptet. Denne film havde faktisk potentiale til at blive rigtig god, men ender op med at give dig en "meh" følelse. Er sikker på at det virker bedre som et skuespil end som på film.
Var forberedt på, at det nok kunne blive en svær film at se, men slet ikke på hvor følelsesmæssigt drænet (og dog så hjerteskærende bevæget) man bliver efter at have set dette mesterværk af Thomas Vinterberg. Troede ikke at han kunne gøre det bedre efter Festen, men han rørte mig til tårer med sin meget bevægende og dybtfølte Jagten. Kan ikke sige mere end at denne her film er et must-see.
Høj kvalitet, gode præstationer af skuespillerne, et godt manuskript, visulet meget flottere end Casino Royale, flere tusinde gange bedre end Quantum of Solace på alle måder. Er ikke sikker på at jeg foretrækker denne over Casino Royale men det er på mange måder også på grund af Craig og Greens gode samspil, og jeg har svært ved at se at nogen som helst fremtidig Bond-pige skulle kunne have den samme effekt som Vesper Lynd havde. Jeg er specielt tryllebundet af scenografien. Den akkompagnerer plottet perfekt og ser virkelig lækkert ud. Det er helt klart den visuelt smukkeste Bond-film, jeg nogensinde har set. Daniel Craig leverer sin hidtil bedste performance som Bond til dato, meget nuanceret og rørende. Judi Dench er også helt perfekt som M, og Javier Bardem er en fænomenal skurk. Han er både underholdende og frygtindgydende. Franchisen er helt klart kun blevet bedre af at få Sam Mendes ved roret, tør man håbe på, at han også kommer til at instruere næste film?
Vidste allerede derhjemmefra at det var en god film jeg skulle ind og se, men mand den slog altså hårdt denne her film. Ikke nok med, at det er både en velspillet og sjov film, er det også en film, der får en til at tænke over livet, og alle de glæder vi tager for givet (skriver jeg, med frygt for at lyde sentimental). Den er hjertevarmende, og jeg må da ærligt indrømme, at jeg sad med en tåre i øjet, da den sluttede. Håber inderligt på, at En Kongelig Affære vinder den Oscar, men ville ikke være synderligt ked af det, hvis det blev denne her istedet (hvilket jeg stærkt tror at det gør).
Virkelig god. Den får en til at tænke, hvilket jo er det en film helst skal. Ben Affleck bliver ved med at imponere mig, han skal bare fortsætte med at lave film som denne, så skal han nok få sig endnu en Oscar.
Virkelig god film. Den eneste finger man kan lægge på den, er at der er alt for lidt Tom Hardy, Jessica Chastain og Gary Oldman. Cinematografien er fænomenal, bliver virkeligt skuffet hvis der ikke falder en Oscar nominering af til Benoît Delhomme. Nick Cave har skrevet et rigtig godt screenplay, og musikken er heller ikke dårlig. Rigtig god film med rigtig gode skuespilspræstationer!
Wes Anderson har aldrig skuffet mig før, og formår heller ikke at gøre det denne her gang. Han er simpelthen, en af de bedste instruktører der findes. Hans humor kombineret med hans evne til at gøre filmen både sjov, sød og spændene er simpelthen fænomenal. Og cinematografien er som altid perfect. Kan ikke lige tage folk, som foretrækker film som The Hangover og Alle For En over denne her, seriøst. Det bedste eksempel på en rådden filmsmag.
Kan slet ikke begynde på at beskrive, hvor god denne her film er. Tilda Swinton's Oscar snub var det værste snub i år, hun leverer en fænomenal præstation i We Need To Talk About Kevin - helt klart en Oscar værd.
For meget fokus på hendes demens, og for lidt fokus på hendes politiske karriere som jo gik op og ned - hvilket er synd når man laver en biopic om en af verdens mest interessante politiske ledere. Som altid leverer Meryl Streep en fantastisk præstation, men uden hende ville den simplethen ikke være god nok.
Kan slet ikke få armene ned over den her film. Helt klart en af de bedste nyere film, den er vittig, rørende, intellektuel og smuk. Er i særdeleshed glad for musikken, som er en af de ting, der gør at man nyder filmen ekstra meget. Et must-see, om ikke fordi den er så fabelagtig, så for den dejlige lille hund, Uggie, som er helt fantastisk.
Selvom Amerikanske remakes ikke lige altid er min kop te, overraskede denne her film mig virkelig. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg overhovedet tvivlede det mindste på David Fincher's instruktion af filmen, for når man tænker på andre af hans fabelagtige film såsom Zodiac og Fight Club, er det ikke mærkeligt at se hvorfor denne film er blevet så god - manden er jo et geni! Det eneste der engentlig irreterede mig en smule var den påtagede Svenske accent som ikke var nødvendig, og så den abnormalt høje musik i starten af filmen. Ellers kan jeg faktisk ikke putte en finger på denne film, som yder perfekt retfærdighed til den Svenske original version. Rooney Mara er utrolig som Lisbeth Salander, og der er ingen tvivl om at hun nok skal nå langt som skuespillerinde. Daniel Craig er ... en rigtig pæn mand, og yder en god indstats som Mikael Blomkvist. De andre roller, Stellan Skarsgaard i særdeleshed, er rigtig godt castet og er også virkeligt gode. Alt i alt er det en fantastisk film, som har holdt mig interesseret alle 2 timer og 38 minutter.
Igen alt alt for dårligt at gode film først kommer til Danmark meget senere in resten af verden. Den her film kom ud i 2010 i Frankrig og først halvandet år senere kommer den til Danmark.
At skulle vente til 9. Februar med at se denne her film, er tortur.
Enten elsker man Woody Allen eller også hader man ham, jeg er en af hans helt store fans. Denne her film er både visuelt, men også teoretisk helt igennem fantastisk. Det er første gang, at jeg nogensinde har kunnet nyde en film med Owen Wilson i hovedrollen fuldt ud, og han formår virkelig at formidle Woody Allen's geniale humor ud til publikum. Man skal dog kende til en del af 20'erne's forfattere, malere og kunstnere i det hele taget, for at kunne forstå Midnight in Paris fuldt ud. Jeg er helt vild med Allen's valg af skuespillere: Adrien Brody er helt perfect som Dalí, og ikke en finger kan lægges på Kathy Bates' Gertrude Stein. Som altid er det dog den fænomenale Marion Cotillard der stjæler hvert et sekund som Gil's muse Adriana, Marion har vundet en Academy Award, men det ville ikke undre mig hvis der skulle komme et par stykker til med hendes talent. Alt i alt er det en fantastisk film, og jeg kan helt klart se den få op til flere Oscar nomineringer næste år.
Jeg kan ikke forstå alt kritikken af den her film. Før man går ind og ser en film som den her, må man vide at det er en fjollet film, og hvis man ikke kan lide fjollede film, så skal man ikke gå ind og se dem. Personligt synes jeg at Johnny English Reborn er hylende morsom. Rowan Atkinson er fremragende og jeg er glad for at jeg valgte at gå ind og se den.
Jeg var inde ved midnat's premieren & se den & den blæste mig virkelig omkuld. Jeg tog mig selv i at fælde en tåre op til flere gange - selv før mit ultimative tude moment da Snape dør (da jeg druknede i tårer). Alt i alt synes at det var en fantastisk film & skuespillerne gjorde det fantastisk. Den største præstation blev dog uden tvivl leveret af Alan Rickman & jeg er faktisk ret så enig med Tom Felton når han siger at det her er en af de bedste præstationer i hele Rickman's filmkarriere. Jeg var glad for at den sidste scene kom med, selvom det var lidt akavet på den gode måde :) Det er sørgeligt at skulle sige farvel, specielt når man er vokset op med bøgerne & filmene, det er lidt ligesom at sige farvel til sin barndom. Men som Jo siger 'Hogwarts will always be there to welcome you home'
