
Lucy
Lommefilosofi og pseudovidenskab er sjovt nok de to første ord jeg tænker på og det er ikke positivt ment. Filmen starter egentlig meget fornuftigt og underholdende men halvvejs inde i filmen er man åbenbart løbet tør for penge til manuskriptet. Det virker som om man spoler gennem den anden halvdel for at blive hurtigt færdig.
Idéen omkring hvad der sker når vi kan bruge en større del af hjernen kunne de sagtens have fået meget mere ud af.

Clash of the Titans
Det ser ud som om der har været store ambitioner med filmen, men desværre lever holdet bag ikke op til dem.
Det der springer mig mest i øjnene er den virkelig mangelfulde og til tider hullede historie. Hvorfor er der ingen baggrundshistorie for guderne? Hvorfor kommer vores helt så relativt let igennem prøverne? Mest skuffende er dog slutningen hvor jeg havde glædet mig til en stor kamp (det endelige opgør), og så er den overstået på ingen tid.
Der er vist sagt nok om de skuffende effekter, så der nøjes jeg blot med at ønske filmholdet bedre held næste gang.
Når det er sagt, så var jeg udemærket underholdt men heller ikke mere end det.

Mumien: Dragekejserens grav
Jeg synes at det var en udemærket action film, men den mangler desværre stemningen fra de to første film.