Jeg tror aldrig jeg har moret mig så meget over så meget vold og ødelæggelse, denne film er bare sprængfyldt med fantastisk humor, utal af referencer, sindsyge karakterer og en fantastisk hovedperson der involvere alt og alle i hans "charme". Det er sindsygt godt skruet sammen, så man kun kan have det sjovt over at nogen bliver slået, stukket, hakket, skudt, smadret & lemlæstet på diverse måder. Det er fremført på den helt rigtige måde, med et glimt i øjet & snappy kommentarer, ikke mindst på bekostning af hovedpersonen selv, både manden bag masken og skuespilleren bag figuren, det er super godt og underholdende hele vejen igennem.
Jeg vil jeg godt sige tak til kino.dk for at inviterer ind til dette interessante indblik i hele historien og den journalistiske tilgang til sagerne der foregik, meget mere end hvad vi nok fik at læse og se herhjemme omkring denne sag. Men det er foruroligende at det skete, at der blev set igennem fingre med det og at det ikke blev opdaget eller bragt frem før. Havde det været for nogen år siden at denne film var kommet ud, vil jeg tro at plottet ville have været anderledes, vi havde ikke set den sobre fremlæggelse som vi ser den her, der havde været mere fokus på de "onde", hvad de lavede og hvorfor/hvordan de retfærdiggjorde deres handlinger. Men den journalistiske tilgang, hvordan reporterne fra Boston Globe's Spotlight afdeling arbejder med sagen, graver dybere og dybere og finder flere og flere historier omkring de forfærdelige hændelser er virkelig spændende. Det er rigtig godt skuespil, alle medvirkende er erfarende, nogen lidt udenfor deres normale element, men de gør det rigtig godt. Man kan se iveren, vedholdenheden, frustrationerne og spændingen ved dem alle, de ved ikke selv hvor dybt kaninhullet er, de ved ikke hvem det vil indvolvere hen ad vejen, de ved bare de har fat i noget og at de må være vedholdende, omhyggelige, hemmelighedsfulde og stædige for at komme igennem. Rigtig god film, meget interessant, foruroligende hændelser der graves frem, godt fortalt og spillet med masser af indlevelse og spænding.
Jeg ville nok give den 4,5 hvis den mulighed var der, for det er en rigtig god film, med et forrygende sæt skuespillere til tider udenfor deres rette element, det er en sjov og underholdende film og der er masser at holde af efter min mening. Det er personerne der får filmen til at være morsom og foranderlig hele tiden, man bliver nød til at følge med i Melissa McCarthys udvikling af rollen og det er måske en af hendes bedste roller, Susan Cooper er måske en typisk rolle på nogen punkter, men også en mere udviklende rolle end dem hun plejer at spille. Jude Law har den mere klassiske britiske spion rolle, en flot fyr der er smart i en fart og det er nok her man finder lidt hans karakter brist, han er lidt for selvoptaget og lidt for smart på mange punkter, men damerne kan lide ham. Jason Statham har den mere dumme rolle, han er også spion, men ikke helt så kvik, det er sjovt at se ham som den stadig hårdslående, action prægede type, men denne gang som en person der laver fejl og ikke tænker sig så god om, det er en god karakter til ham, men meget atypisk Statham. Det er en underholdende film, klassisk spion på nogen punkter, meget humoristisk på mange andre, bare at følge figurerne og hvordan Susan Cooper får reddet utallige fejl og fortalelser er fantastisk, hun er en kikset, men fattet person der holder hele vejen igennem.
Når man ser plakaten og starter filmen, har den meget det klassiske Liam Neeson action film look and feel, men på den anden side bliver det anderledes. Historien i denne film er rigtig god, den holder hele vejen, så det er ikke bare endnu en slå på tæven film for at finde frem til de dårlige drenge, det er en film om familie, om at gøre det rigtige, lave fejl og prøve på at fikse dem. Det gode ved karaktererne i filmen, er at der ikke er nogen ubekendte, vi får mere og mere information om dem igennem filmen, men som sådan ved vi rimelig hurtigt hvem der er gode, onde, dumme, ignorante osv. og det samme gør karaktererne i filmen. De fleste ved hvem der styrer hvem, hvem der har gjort hvad, i det mindste har de hørt rygter og halve sandheder, men på samme måde som os seere, bliver de i løbet af nattens forløb mere oplyste. Stilen ved/på filmen er rigtig fed, vi er i en mørk del af byen, det er måske ikke et dårligt kvarter, men mere styret af mafia metoder, nogen høje herrer der har en masse håndlangere. Man flyver ofte fra et sted til et andet, det er en ret fin effekt, hvor man zoomer ud og ind et andet sted, men når der zoomes er det fra meget tæt på til meget tæt på og kameraet snor sig imellem biler, rækværk og rundt om hjørner med skæve vinkler, det virker ret fedt og giver et indtryk af hvor man er, samt lydene og omgivelserne. Dete r en fin historie, med godt skuespil, gode karakterer og et fedt indtryk af byen. Den er underholdende og action præget som mange af Liam Neesons seneste film, men vi er mere ovre i en "A walk amongst the tombstones" oplevelse, hvor det handler meget om historien og interaktionerne imellem figurerne og ikke så meget om at slå, skyde, finde, fange og hævne.
Som IT nørd / programmør vil man altid være en smule skeptisk overfor disse film, den handler om hackere og computer eksperter, men det er typisk ikke interessant nok at vise helt almindelige enheder, styresystemer og måder at kode og anvende hardware på, så det plejer at blive noget meget visuelt der viser alle hvad det er, men ikke har det store hold i virkeligheden. Denne har dog styr på de ting, så der benyttes alm. android devices og kodes med hvad der ligner "rigtig" kode osv. så der er ikke noget der der er overdrevet eller forvrænget for at gøre det nemt for brugerne at forstå. At man så ikke er helt i virkeligheden er en anden sag, at styrer en fodlænke og overvåge en fange vha. en alm android enhed ville jeg ikke tro var sådan man gjorde, ej heller ville der være alm. brugernavn & kodeords adgang til nogen af NSA systemer og slet ikke til deres hemmeligholdte af slagsen. Så det bliver lidt i den "ahh-sådan-er-det-nok-ikke-i-virkeligheden" boldgade, men man kan dog se igennem fingre med det og det ødelægger ikke filmen på nogen måde. Der er efter min smag ikke nok Michael Mann i denne film, den bliver lidt lang, den er dog stadig underholdende og en god blanding af drama og action, men det bliver lidt et sammensurium af en masse genre, en masse forskellige historier og lidt baggrundsviden her og alm. hverdags liv der, og til tider er det lidt vi ved, at han ved, at de ved ... men det bliver bare aldrig rigtig intens. Der er dog både jagter til fods & i bil, der er action med næver og nærkamp, samt skudscener og eksplosioner og mere som en action film skal have. Det er dog en meget blandet fornøjelse, noget er rigtig godt, noget er so-and-so og det bliver lidt en langtrukken pølse af opbygning til noget der aldrig rigtig bliver spændende eller intens på en måde man kunne have håbet. Jeg blev ved med at håbe at der var en skjult dagsorden med at få Chris figur ud af fængslet og de kendte hinanden fra gammel tid, noget med at de kender hinanden i hacker miljøet osv. men det kom aldrig, der manglede en par gode overraskelser under vejs, noget man ikke havde set komme.
Jeg troede, til at starte med, det var en fortsættelse af de gamle film og vidste ikke helt hvordan de ville vinkle den, men efter de har været ude og fjerne film to og tre og lavet denne til den nye fortsættelse til den første film giver det meget mere mening. Jurassic World er en forlystelses/oplevelses park der nu har kørt success fuldt i 10 år, men salgstallene daler så der er brug for noget nyt, noget der er spændende for publikum, de beslutter at genmodificere en ny art dinosaur, hvilket alle jo ved altid går godt, når man piller lidt ved naturens orden, men den skal jo være større, stærkere og have flere tænder. Der er mange gode ting at sige om denne film, men også nogen knap så gode, heldigvis bliver de knap så gode klart overgået af de gode, så det bliver alt-i-alt en fed oplevelse og god underholdning. Det bedste er faktisk at lave dette til en ny to´er, det giver bare noget mere spillerum, men også at man føler sig som en lille dreng i en stor forlystelses park der bare sparker r.. er super fedt, hvis man bare følger Gray (spillet af Ty Simpkins) og som ham gerne vil spæne rundt og se alle attraktionerne og alt andet der er at se, prøve og gøre, ja så er man ligesom et barn igen. Jeg kan især godt lide deres G-force hamster bobbel i stor størrelse til mennesker, super fed transport og samtidig mulighed for at kører imellem en masse dinosauere, fedt fedt fedt. Desværre ender vi ud i det klassiske dilemma, med at man ikke bare kan vise en forlystelses park hvor det hele er fedt og har flotte dinoer der bare fungerer, nej man har det her kæmpe sted, med masser og mennesker, man kender kræfterne af de her store forhistoriske dyr og når man så beslutter at kreere en ny større version tæt på parken, så burde ens sikkerhedsforanstaltninger være i orden. Det virkede i første film, fordi det var nyt, noget man ikke havde prøvet før, man kendte ikke til dyrenes intelligens og styrke osv. men her 20 år efter og efter man har kørt en fungerende park i 10 år, så duer det ikke at man ikke har lavet sikkerheden god nok og kan forudse ting som dette. Det bliver lidt for historiens skyld at det kan ske, men med de premisser så er det jo fedt at se et kæmpe rovdyr der bare ikke kan tæmmes i form af en stor farlig dinosaur. Det er en underholdende film, der er mange gode scener, store slåskampe mellem dinoer, imponerende opsætninger i forlystelsesparken, en oplevelse der tager en tilbage til barndommen med et sus i maven og et imponerende håndværk. Denne film fungerer for store og knap så små, men man behøver ikke at have set den originale film for at kunne følge med og kunne lide denne, den kan fungerer i sig selv.
Dette er den mest sindsyge to timers biljagt jeg har set, man skal være i stemningen og vide hvad man går ind til, men gør man det er det fantastisk. George Miller har ikke mistet grebet om denne genre, selv her 30 år efter fange han essencen, scenerierne, det underlige, det groteske og det vilde til perfekthed, det er fantastisk at se på :) Måske lyder en to timers biljagt i en ødemark som noget der ville blive kedeligt, men det bliver det overhoved ikke, der bliver konstant introduceres nye ting, den ene karakter mere tosset end den anden, nye sammenskruede kørertøjer og påfund og det hele leveres i et vanvittigt tempo hvor det kan være svært at få det hele med. Jeg var klart underholdt hele vejen igennem, jeg fangede endda mig selv i at sidde med åben mund & polypper, samt et stor smil & forundring mange gange, det var simpelthen bare fedt. Alle rollerne er velbesat, selvom skuespillet måske ikke er dybt i form af replikker, bliver karaktererne meget virkelige og anderledes. Kun Charlize Theron har en rolle der er anderledes og med hendes glimt i øjet spiller hun den hårde Furiosa ret godt, mens Tom Hardy i den første del af filmen ikke har andre replikker end et par grynt, sker der lidt mere senere og den plagede Max kommer frem som befrieren han er. Den unge Nux spillet af Nicholas Hoult kan blive en man skal følge lidt med, han virker som en god karakter skuespiller. Hugh Keays-Byrne der spiller Immortan Joe, ja jeg ved ikke om han er den eneste, men det er interessant at han også har en rolle i den første Mad Max film fra 1979. Havde der lige været en camio fra Mel Gibson eller Tina Turner ville det nu også have været helt i orden. Alt i alt er der smæk for skillingen, fede visuelle scener og effekter, samt musik og toner der bare passer godt ind i universet. Den får to store tommelfingre der peger op af, nogen høje femmere og bredt smil herfra.
Dette er endnu en animations film der har lige så meget at byde på for små og store størrelse som man efterhånden forventer og virkelig en film der har mere end havd jeg havde troet den ville have. Ud over stemmerne, som virke godt på både dansk og engelsk, ja så er der mange grunde til at se denne film. Den er først og fremmest fantastisk underholdende og sjov, der er mange facetter af at opleve ens verden som en alien der giver alt et nyt lys. Specielt måde de her fremmede væsener viser deres følelser og reaktioner på er helt fabelagtigt fundet på, vha. farveskift er det meget nemt at finde frem til hvordan de har det og det virker især godt for ungerne.
Martin Scorsese laver endnu en rigtig god film, det er Rise & Fall når det er bedst og han styrer virkelig skuden i den rigtige retning, men kan man gøre andet med en besætning som indkluderer Leonardo Dicaprio, Jonah Hill, Margot Robbie og Matthew McConaughey, bare for at nævne nogen stykker af de gode skuespillere der er blevet presset ind på dette lille stykke Wallstreet Real Estate. Jeg kan rigtig godt lide dramaet, at det vender og drejer, skifter retning hele tiden, at det går fra alt er fint og lige efter bogen til ustyrlig attitude, stoffer, damer, fester, sprut og stoffer (der er så meget at det bliver man nød til at nævne flere gange). Fed film, god instruction, fint skuespil, alt er mere eller mindre bare fedt fedt fedt. Det er en man skal se, men også en der ikke vil tiltale alle, men kom nu og snart giv denne mand en Oscar :) han har vist bevist igen og igen at han kan det skidt.
Jeg kan rigtig godt lide Spiderman serien, har fulgt med på tegneserie delen siden jeg var knægt og der er virkelig mange gode ting at sige om serien generelt. Denne nye start, med Andrew Garfield som Spiderman tager en lidt mere mørk tilgang til serien, både når han er Spiderman, men også når han er Peter Parker. Jeg er ikke den største fan af skurke elementet i denne film, det er fint skuespil af Jamie Foxx, det er ikke der det fejler for mig, men mere konceptet og uvirkeligheden. Der er rigtig mange karakterer i Spiderman universet der er mere "virkelighed" over og som ikke bliver til elektricitet der kan manipulerer med omverdenen med underlige kræfter. ** spoiler alert ** De to skurke vi bliver introduceret til sidst i filmen, det ville være klassisk spiderman og nogen jeg synes passer bedre til serien, ihvertfald i den form de bliver gengivet her. Dane DeHaan passer godt som rollen af Harry Osborne & selvf. Goblinen hans andet jeg. Vi ser kun The Rhino kort, men det ville være det fedeste at bringe de klassiske spiderman skurke ind på det store lærred.
Man skal nok ikke se denne film for historien, den er middelmådig på det område, men se den for de flotte omgivelser, de store effekter, kamp scenerne, samt død & ødelæggelse, ahh måske en smule af historien, men kun en smule. Det er en film der er flot at se på, ud over de meget store og flotte scenerier omkring vulkanen og byen Pompeji, så er kostumerne også meget gennemførte. Men det flotteste er nu kaos scenerierne da Vesuvius endelig eksplodere i en regn af aske, sten og lava, det er rigtig flot lavet og meget frygt indgydende. Den er undeholdende, har et højt tempo det meste af tiden og en masse flotte scener, men historien er hverken dyb for kærligheds momentet eller krigerrisk for gladiator momentet, så det er mere eller mindre kun kaos momentet der fungerer og det kræver ikke meget forklaring eller historisk beskrivelse andet end tag bene på nakken og flygt.
Det er en meget typisk George Clooney film indenfor den humoristiske genre, denne har en mere seriøs baggrund end andre, men den byder stadig på specielle karakterer der på samme hvis skal udfører eller gennemfører underlige opgaver. Det er en meget underholdende film, den byder på drama, action og komedie, det hele supporteres af et godt hold der leverer nogen gode skuespiller præstationer.
Nogen mener, eller ihvertfald skriver, dette virker som propaganda, jeg ved ikke om jeg vil give dem ret! Det er en meget patriotisk film, men også én der for en nation der stadig er i krigszoner rundt omkring i verden, handler om mennesker og deres syn på og tilgang til frihed for dem selv og andre. Specielt denne krig som filmen omhandler har de haft mange udstationerede og mange unge mennesker har måtte lade livet for at forsvarer og hjælpe med at skabe frihed og fjerne undertrykkelse for/af andre. Jeg ser dog mest filmen som en person skildring, jo han er anerkendt for sine handlinger i krig, han er kendt for sine bedrifter som omhandler at dræbe nogen for at prøve at skabe fred for andre. Personen her er patriotisk, men også tynget af tiden i krig, jeg synes skildringen ofte viser personen og hans kamp, både når han er udsendt, men specielt også når han er hjemme. Client Eastwood har sammensat en flot film, et fængende drama, actionfyldte kampscener og tyngende familie scenarier. De er alle velspillede og man kan ikke lade være med at holde af Chris Kyle der kæmper for sit land og har det bedst i de situationer, han føler sig og er god til det han gør for hæren. Mens han kæmper en helt anderledes kamp på hjemmefronten, hvor han ikke synes han helt kan leve op til forventningerne. Det er en god præstation af Bradley Cooper, han får personen til at være meget nærværende og virkelig, det må være svært at kæmpe kampe på flere fronter og ikke føle sig tilpas, som det fremstår af filmen Chris kæmper med. Det er en barsk film, mere psykologisk end egentlig at se scenerne, der er ikke meget blod. der er krig, men det omhandler mest af alt kampen med sig selv og at holde fokus og ikke miste sig selv i det kaos der er når man er i krig.
Jeg kan rigtig godtlide at denne film taler til ens sanser, den er meget behagelig at se og meget betagende, der er mange skarpe og lyse farver og de fanger ihvertfald øjet, der er også noget med kamera vinklerne, ihvertfald virker det anderledes. Musikken passer rigtig godt ind, den er afslappende, stille og rolig, kombinationen af den og Scarlett Johansson blide stemme er dejligt for øregangene :) Filmen bevæger sig stille og roligt afsted, den er provokerende og får en til at tænke om det her vil være fremtiden, det er ihvertfald en mulighed der ikke virker så fjern. Underholdende, sjov, underlig, speciel, det er nogen af de mange gode ord der kan siges om denne film.
Der er nogen rigtig gode karakterer og de spilles rigtig godt af skuespillerne, de gør det godt omkring deres udseende, attitude, humør og hvordan den ene snørrer den anden osv. Ud over de gode skuespillere har der været mange andre i gang som skinner igennem i filmen, det er alt fra lokationer, kostumer, udstyr og makeup, det hele passer rigtig godt sammen og man føler sig tilbage i tiden omkring hele setuppet. Filmen har ikke et hurtigt tempo, men der er nogen energiske scener, man kan næste føle energien specielt fra Bradley Cooper som bliver grådig og vil have fat i større fisk. Filmen er underholdende, sjov, dramatisk og spændende, man fanger ikke hele setuppet eller jeg gjorde ikke før speaket til sidst nævner det sidste, det r godt frem og tilbage og hvem snørrer hvem hele vejen igennem.
Jeg skal nok have set en masse mere fra Wes Anderson, hans film (af dem jeg har set) er rigtig fine perler på sin helt egen måde, de er legende med alt fra billede, scenografi, musik & lyde, ja faktisk inkluderes rigtig mange af sanserne. Med denne var der flere gange man godt kunne tænke sig at have dufte med, bjergluften & nybagte boller er bare nogen af de ting man godt ville kunne dufte. Farveuniverset i denne film er ganske forrygende, ud over hele tiden at have en meget lyserød nuance, så er det en samling af pastel farver og til tider næsten mangel af farver lidt som når ens toner i printeren er ved at løbe tør. Musikken passer fantastisk til scenerierne, meget beroligende, det er i det hele taget en meget behagelig oplevelse at se, hører og næsten dufte og smage denne film. Med en samling af excentriske karakterer og en god solid historie, måske en underlig en, men passende, så har denne film en karisma og en måde at inkluderer alt i den og seerne af den på en speciel måde.
Vi tages til et sted som er mørkt, beskidt og til tider ubehageligt at være, dette er en meget barsk fortælling, der langsomt bevæger sig afsted og viser os hverdags livet fra et sted med presset økonomi, hårdt arbejde og umoralske personligheder. Det er sceneriet og personerne der holder os til skærmen, en smule svagt plot, men en historie der er medrivende, ikke mindst pga. skuespillerne der virkelig virker som en del af hverdagen og kulturen i dette langt ude på landet samfund. Der er intet der giver brændstof til sådan en film om vold, druk, stoffer og slåskamp som hævn og det leveres af Christian Bale på bedste vis. Man fornemmer hele tiden frustrationerne, agretionerne og hævnen der overtager vores ellers så stille og rolig hovedperson. Det er flotte præstationer af både Casey Affleck, Christian Bale og Woody Harrelson og det er dem der holder en til skærmen med action og drama.
Man kan ikke gøre andet end at følge historien når man begiver sig ud i fortolkning af en bibelsk fortælling og det passer ikke godt til Ridley Scott og hans ellers store og frembrusende måde at lave film på. Lad mig sige at det er en stor og flot film, den har store scenerier, pæne kostumer, flotte præstationer og den viser kulturen, sociale lag og tidernes glæder og bekymringer. Det er en flot film, men når jeg skriver man skal se den for andet end historien er det fordi historien ikke er spændende, alle har hørt fortællingen på den ene eller den anden måde, man kan ikke ændre den. Så krudtet er brugt på mange andre ting end historien, fx. er scenerne omkring plagerne i midten af filmen helt afgjort super godt lavet, det er næsten som at være der selv og havde man set den i 3D havde man nok viftet et par gange med armene pga. græshopper og fluer :)
Denne film skal, som så mange andre, opleves i biografen, men denne gør sig ekstra godt i stor stil, med god lyd, knivskarpt billede og fed fed action lige ud i hovedet på dem der ser på. Der er mange ting der helt sikkert får denne film til at være en oplevelse værd. Den har for det første rigtig godt styr på sine referencer til tidligere tiders spioner og skurke, dem på film selvfølgelig og stilen er da også en meget klassisk britisk spion stil, krydret med flabet, overdimensioneret og lige til grænsen amerikansk action når det er aller bedst. Både de meget rutinerede skuespillere som Colin Firth, Michael Cain, Mark Strong & Samuel L. Jackson gør sig rigtig godt i denne film og alle i roller som man ikek ser dem i hver dag, men faktisk passer rigtig godt til dem. Den forholdsvis ukendte hovedperson indehaver Taron Egerton levere en solid præstation som nok skal gøre at vi kommer til at se mere til ham fremover.
Det er meget svært at sige hvad der ikke fungerer, men der er bare noget der gør at jeg ikke kan komme over fire stjerner, den er god og underholdende, men jeg kan ikke få den over de fire selvom jeg synes det er et spændende univers og anderledes karakterer, det er måske noget ved fusions universet der ikke spiller for mig. Det er som sagt et fusions univers, faktisk på flere planer, selve byen filmen foregår i er en blanding mellem San Fransisco & Tokyo (San Fransokyo) og har mange gode relationer til begge byer både i stilarter og demografi, sammensmeltningen er lidt underlig men meget sjov på mange måder. Den anden del er fusionen mellem helte universet (Marvel) & børne/unge universet (Disney) er også lidt speciel, men går mest på disney genren og indeholder anderledes og søde figurer og selvom de er teknik nørder og udvikler nogen fede dragter til at bekæmpe det onde. Det er meget Marvel agtigt, sådan hen af Iron Man, men meget farverigt og spektakulært som en fusion mellem Marvel & Disney vil kunne være. Baymax er en fantastisk figur, en smule stor og kluntet, men meget behjælpelig på mange måder og det er ham der gør filmen ekstra sjov. Han og resten af holdet kommer ud for nogen underlige ting og oplever meget, men de holder sammen og bekæmper det "onde".
Det er sørgeligt at skulle sige farvel, både til denne serie af film, men også til to gode skuespillere der optræder i den, Robin Williams og Mickey Rooney vil begge blive savnet. Denne film skulle efter sigende sætte prikken over i´et for serien, men måske den kan fortsætte sit live et nyt sted i verden med mange flere udstillinger og flere eventry. For nu er det dog nok et sidste farvel til Natural History Museum i New York og til karaktererne vi er kommet til at holde utroligt meget af. Desværre er dette farvel ikke så godt som tidligere film eller som jeg havde håbet, det er en okay afslutning på serien, men den mangler noget opfindsomhed, jo vi besøger London og mange seværdigheder er taget med, men det bliver bare ikke så nyt, sjovt og spændende som tidligere. Der er dog stadig underholdning, nogen gode karakterer - både nye og gamle, nye steder at udforske og ødelægge, men det bliver ikke helt nok. Underholdende, godt skuespil, fine karakterer, men gnisten af opfindsomhed, spontanitet, samt sjov og ballade daler langsomt.
Alle skuespillerne i denne film har meget anderledes karakterer end hvad man ellers ser dem som, det er en anderledes oplevelse, ikke bare skuespillermæssigt men på mange måder. Man ved man går ind til noget specielt med rigtig mange af Tarantinos film, både Christoph Waltz, Brad Pitt, samt alle andre er fantastiske i denne film. The Basterds er en fantastisk samling af underlige personligheder, de er excentriske og underlige, men sammen er de en flok der altid vil være sjove at se :) Med de mange gode scener og den specielle Tarantino vibe, spiller det hele rigtig godt sammen med underlige karakterer og sekvenser der bare er anderledes. Hvis du kan lide nogen af skuespillerne fra denne film i forvejen, vil du også synes deres skuespil i denne film er anderledes, men rigtig godt.
Denne film står stadig i erindringen som en af de bedste vampyr film, jeg husker at jeg havde en plakat med den på mit værelse og har nok set den 10 gange på VHS, det var fantastisk :)
Der er portrætteret nogen unge personligheder der bliver udsendt til krigen i Afghanistan. Man vil mene at de er meget unge, meget drengede på mange områder, men de oplever noget der for fleres vedkommende helt sikkert vil påvirke dem fremover og i mange tilfælde er noget som unge mennesker ikke bør være udsendt til eller udsat for. Det er nogen stærke scener og det virker som om kameramændene har været meget tæt på og til tider bliver lige så rystede som patruljen. Fængende film, men krig er forfærdeligt, så selvom den nok portrætterer hverdagen som den var dernede og er i andre krigsområder er det forfærdeligt at se på og opleve selvom det er langt derfra. Kender nogen udsendte, har hørt historier fra flere og mange af dem har været eller ville gerne afsted flere gange, det må være det med at man er med til at gøre en forskel eller ihvertfald prøver at gøre det der trækker.
Denne film har sine øjeblikke, men den burde have været mindre hysterisk og mere humoristisk, knap så plat og burde have lavet flere af de her drømme scener omkring hvad der kommer til at ske. De virker rigtig godt de scener især når de lige bagefter viser hvad der rigtigt sker og hvordan drømme scenariet er super fedt og de i virkeligheden er meget forvirrede, usikre og uheldige :)
Mine minder fra den første Karate Kid er mange, især Wax on - Wax off scenen er en man kan huske, men dette er en meget fin fortælling der bygger på samme stil som den gamle om Daniel San og Mister Miyagi :) Denne film holder fast i mange af værdierne fra den gamle fortælling, karaktererne er næsten de samme, træningen og øvelserne er blevet en smule opdateret, problem stillingerne nogenlunde det samme, men alt i alt fungerer det meget fint. Filmen er underholdende og fin at se for både store og små, men det er svært at leve op til nostalgien fra den gamle film for de voksne, mens børn vil se det som en fin fortælling, præcis som man selv gjorde med den originale film. Ingen af efterfølgerne for den originale film havde så stor succes som den første, jeg tror heller ikke det vil være tilfældet for denne, så jeg håber de holder sig til denne.
Det er svært at finde de rigtige ord, for filmen er en meget underlig præsentation af anderledes kameraføring, sammenholdte historier, finurlige sammensætniger og spændende personligheder. Det er gennemført på alle planer, men med et underligt tvist af selvironi, filmiske og samfund relaterede referencer, samt virkelighedsfjerne illusioner & figurer der plager vores hovedperson. Det er et underligt univers som vores hovedperson, den tidligere Birdman, bevæger sig rundt i, det meste er i hans eget hoved, men med den specielle one-take agtige kameraføring bliver det som om vi følger med personerne rundt i deres virkelighedbillede af filmen. Det er rigtig godt skruet sammen, filmisk, sceneri, stemning og musik, især det sidste har en indvirkning for figurerne og os seere , vi møder endda vores trommende musiker nogen gange gennem filmen og det bliver endnu en af de her underlig men meget velfungerende extra facetter af universet. Det er en utrolig underholdende film, en man sidder med åben mund gennem halvedelen af (måske mere, lagde ikke selv mærke til det selv), men den er virkelig spændende og underlig og man skal tænke en del undervejs samt bagefter for helt at få hele billedet med.
Jeg vil sige at selvom Taken 3 kan regnes for at være meget det samme som de to tidligere film, så er det bestemt ikke negativt, den leverer action og højt tempo gennem hele filmen. Det er bare rigtig god underholdning, leveret af den altid hårde Liam Neeson i rollen som Bryan Mills, denne gang er det dog ham selv der kommer i problemer, hvor det tidligere har været ex kone og datter. Den er fint skruet sammen, med et klassisk højt tempo både når folk jagtes og når biler drøner afsted for at slippe væk fra forfølgere eller politier. Der er rigtig mange kamera skift og klip, det er meget typisk Luc Besson action stil, i sær når vi har biljagter og flugt scener. Der leveres god action, både i slåskampe/håndgemæng, men også i skuddueller, eksplosioner, biljagter og meget mere, man bliver holdt til ilden konstant. Den hårdkogte attitude er selvfølgelig også tilstede, både leveret af Liam Neeson, men vi får også lidt mere at se af Brian Mills gamle kollegaer, der må træde til og hjælpe nu hvor Brian selv er en eftersøgt mand. Der er et par twists undervejs og det klæder denne film, i de tidligere var der mere åbenhed omkring hvem han skulle gå efter fra begyndelsen, men her twister det og bliver reelt set først helt afsløret hen ad slutningen. Jeg er ikke helt overbevist om at det ender her, ihvertfald ikke når den nu har indtjent sig selv og ser ud til at stadig være populær. Så mon ikke vi skal forvente at der kan komme flere i serien, hvis ikke den hårdtkæmpende Irer er ved at blive for gammel :)
Jeg har virkelig set mange film med Scarlett Johansson og ligeledes hold meget af film med Luc Besson i instruktør sædet, så havde virkelig set frem til denne film og at de arbejde sammen. Men filmen ødelægger det for sig selv, den falder simpelthen fra hinanden jo tættere vi kommer på slutningen, det bliver mere og mere spektakulært og mere og mere underligt & uvirkeligt. Filmen har et rigtig fedt koncept og første halvdel af filmen fungerer også rigtig fint, den er interessant & teoretisk og så længe vi er i den teoretiske fase fungerer det meget fint. Træder vi ind i faserne vi ikke kender til, ved brug 40% af ens hjernekapacitet bliver det hele for fantastisk, kæden hopper af og filmen løber løbsk. Den har nogen rigtig fine action og kamp scener ind imellem, præcis hvad vi kunne forvente af Luc Besson, den traditionelle biljagt gennem menneskefyldte café områder er også med :) Historien hænger ikke sammen når man ikke holder styr på hvor meget man kan med den udvidede hjerne aktivitet det ene øjeblik og at det pludselig ikke kan bruges det næste. Krydser man grænsen til The Matrix, skal man mene det, man skal gå all in og lave noget der er urealistisk på en måde at det er helt der ude hvor man overhoved ikke holdes fast i jordens tyngdekraft og lænker, ihvertfald hvis man som denne film starter på at bevæge sig derhen.
Film med Jason Statham har det med at være meget ensporet og meget ens, typisk forløb ville være: Introduktion, møde med de onde, finde frem til hvorfor de er efter vores gode mand, slåskamp, skyde & springe noget i luften, mere slåskamp og en typisk happy ending. Denne følger meget godt opskriften, men den er lidt bedre end nogen af de andre efter min mening, den har en meget god opdeling mellem vore gode (Jason Statham) og onde fyr (James Franco). Men det er desværre som om at den onde fyr taber lidt pusten undervejs, han er ond og frygtet hvor ingen kan eller vil røre ham, til at han i sidste ende er "nem" at få ned med nakken. Der er gode slåskamp scener, gode eksplosioner, masser af ildkamp (uden at ramme vores helt, selvfølgelig), så generelt masser af action. Men der mangler noget overraskelse, noget der er anderledes fra rutinen, noget man kunne sige skilte denne action film ud fra mange af de andre.
Det er lidt anderledes for Jennifer Lopez, men det er stadig en meget klassisk Jason Statham routine, det er fint skuespil, fin action med masser af næve kamp, men det ville have været fedt med noget anderledes. Dette er en film man kan se på sofaen, stille og roligt, man ved hvad den bringer og det er fin underholdning.
Tre ord med U er ikke nok til at forklare om denne film, men de summerer den meget godt op. Konceptet eller det grundlæggende for filmen er Uhyggeligt, kidnapning, især af børn som denne ligger vægt på er et skræmmende scenarie. Det er dog en underlig vej vi følger historien på, den hopper frem og tilbage, men uden at fortælle hvor vi er i plottet, man skal selv stykke det sammen ud fra handlingerne hvor i tidsrammen det passer ind. Det er en spændende oplevelse, men gør det hele en smule rodet og det hele Underligt, man skal ikke blot forholde sig til god og ond, skyldig og ikke skyldig, men også til nutid og datid på en helt anden måde. Man får desværre en lidt Usammenhængende oplevelse, det er vel spillet, vel drejet og man skal have alt med, men det kunne have været mere gennemført.
Ahh jeg har svært ved at skrive noget der lyder rigtigt om denne film, den indeholder mange fine scener, har spændende facetter, anderledes personligheder og foregår i det hele taget i en svær tid på mange fronter for at ridse det kort op. Filmen foregår for det meste i et dæmpet tempo, men den bliver aldrig kedelig eller langtrukken, på den anden side underholder den mere end jeg havde forventet af en film omkring anden verdenskrig. Det er mest vores hovedperson Alan Turing, spillet af Benedict Cumberbatch, der står for underholdning da hans intelligens gør ham anderledes, asocial og mest af alt at han tager alting bogstaveligt og svarer ligefrem. Det er svært helt at forklarer hvad der gør denne film anderledes, noget specielt, ihvertfald uden at afslører for meget om den. Skuespillet er for det første rigtig godt, jeg mener at casterne har fundet nogen rigtig gode folk til rollerne og deres præsentationer af de meget forskellige, men alle nørdede fremtoninger gør det hele meget bedre. Man bliver revet med på deres færd for at bryde koderne eller mønsteret om man vil og fastholdes i spænding gennem hele filmen, for godt som man tror at det hele er ved at ende tager filmen et uventet sving og mere skal der vist ikke siges om det :) Der er noget særligt ved denne film, umiddelbart tror jeg det er dens meget stille facon og humoristiske fremlæggelse af svære tider, blandet med kringlede personligheder og sorte skyer hængende i baggrunden der binder det hele sammen til en rigtig god filmoplevelse.
Afslutningen på denne trilogi har været én jeg har ventet længe på, også en hvor forventningerne var sat højt, det har dog været svært at forudse hvad der præcis ville ske (ud over lige titlen der afslører en del af plottet). Det jeg mener er at der har været flere figurer og scener der ikke er en del af bogen og de/dem skulle der være styr på for at få dem passet ind i den afsluttende handling, de har et vist link til Ringenes Herrer og det var derfor vigtigt at de i sidste ende gjorde noget ekstra og var til gavn for fortællingen. Om det er lykkedes må være op til den enkelte at bestemme, men for mit vedkommende var der mange gode relationer og en samlet rigtig fin afslutning på det hele. Jeg vil dog sige som andre har været inde på, at lave denne bog til tre film, måske ikke var nødvendigt, jeg kunne godt have nøjes med to film, en der startede det hele og en der som denne afsluttede med et brag. Jeg er stadig fascineret af fortællingen, scenerierne, skuespillet, klipningen, effekterne, musikken og lyden, ja faktisk er det hele meget fantastisk, flot og fedt. Selve universet er jo i sig selv meget indbydende og fantastisk og det er universet og landet der virkelig gør det hele så smukt at se på, om der så er slåskamp, flyvende drager, sørgmodige mennesker eller andet i forgrunden, vil baggrunden og landskabet altid give noget helt specielt til filmen. Der er meget der kan siges om denne og de andre film, men i sidste ende er min mening at det er fantastisk, flot fortælling, fin sammenkædning og actionfyldt afslutning. Det er lige det jeg har ventet på, nogen flere elvere, dværge og orker der tæsker løs på hinanden :)
Jeg havde hørt at det var noget nyt fra Liam Neeson, vi kender ham alle fra hans seneste række af meget action prægede film, han har typisk rollen som hævneren der skal efter nogen der har gjort hans familie eller måske endda bare kollegaer fortræd. Noget anderledes og nyt, en thriller, ikke en action film, men det lå stadig lidt i baghovedet om den vrede Irer ikke ville vise sit ansigt :) Dette er en rigtig god film, selvom Liam Neeson ikke helt havner i en anden rolle end den han plejer efter min mening, så er der klart facetter af hans karakter som er nye og anderledes. I denne er han mere hårdkogt strømer som bliver hårdkogt Private Investigator, han er stadig barsk, men han har en fortid som tynger hans samvittighed og får ham til at leve livet anderledes og får ham til at vælge eller måske endda fravælge opgaver ud fra tanken om hvis det nu gik galt eller han ikke kunne klare opgaven. Det er et dystert univers vi bevæger os rundt i, med masser af skumle typer og ubehagelige forbrydelser. Scenerne er for det meste mørke, men udspiller sig i forskellige omgivelser, oftest får det dog personerne til at fremstå lurvede, skumle og til tider ubehagelige.
Skuespillet vil jeg mene er i højsædet, især Daniel Radcliffe beviser sit værd og denne gyser/drama rolle passer ham faktisk rigtig godt, men resten af holdet gør en rigtig god indsats og får filmens uhygge til at blive meget troværdigt. Denne film drives af det uvisse, den trives ved det dystre og uhyggelig og især skuespillet der viser denne uhygge og den tryggede og bange stemning bliver leveret rigtig godt. Nogen er bange, nogen er sure, nogen er fortvivlede, nogen prøver at hjælpe, men de lever alle sammen i en vis frygt, frygten for det uvisse, samt hændelserne der er sket og forsat sker omkring landsbyen og det øde hus. Når det er sagt har vi på mange måder at gøre med en meget klassisk gyser film, mørket og skygger spiller en stor rolle i det visuelle udtryk og alle scenerne, mange steder bliver man i tvivl om man så noget der skulle være der eller var det ens hjerne der spillede en et pus, præcis som vores hovedperson. Der er den undertrykte stille musik, der til tider farer op og leverer spænding, små lyde der knirker og knager, man hører det hele og ens hjerne opfanger det og gøres opmærksom på hvad der er på vej eller sker. Det hele spiller rigtig godt sammen, dystre/mørke scener, lydbilledet, person galleriet og alt opbygger en fantastisk stemning, man har gysene, man har et hop i ny og næ og hele tiden har man stemmen i baghovedet der siger nu sker der noget, nu kommer der noget, nu skal du lukke øjnene, præcis som en rigtig gyser film skal være :)
Jeg vidste ikke at den unge fyr fra Prison Break skrev manuskripter, det er selvfølgelig Wentworth Miller jeg snakker om og han er manden bag værket til denne film, det er godt skrevet, det er underligt, mørkt og mystisk på mange måder. Filmen i sig selv er også underlig, det hele afsløres i et langsomt tempo, men det gør den bare mere udnerlig, man bliver ved med at tro at man skal følge godt med, der må være en grund til at det hele egentlig snegler sig afsted. Det er der også, men det virker mere som om at instruktøren har ville sørge for at publikum fik alle de små detaljer med, dem er der mange af og det er det der gør at den er fantastisk underlig. Der er mange små krogede ting, et helt lyd univers og nogen anderledes karakterer, men det hele spille fantastisk sammen og det er det man skal holde øje med. Tidligt i filmen bliver det fortalt at vores hovedperson er speciel, hun kan høre små lyde, både fra små ting, men også dem der er langt væk, derved opdager hun ting og ligger mærke til små ting der kribler og krapler. Hun har en speciel natur, er en smule sky og kan ikke lide at blive rørt, men verden omkring hende er også underlig og det hele virker fremmed. Det er det underlige i filmen der holder dig til skærmen og det er det der er fascinerende for mig ihvertfald, sammen med de skæve kameravinkler som laver fede scener med skæve vinkler og udnerlige closeups af fødder eller op ad en trappe. Selve skuespillet er også rigtig godt, specielt hovedpersonen og de nærmeste omkring hende passer godt ind i dette univers, resten af karaktererne er der måske ikke mere en 5 min, så vi er koncentreret til en håndfuld mennesker der er på skærmen det meste af filmen igennem. Jeg kunne lide den af flere grunde, som nævnt ovenfor, men de to mest fremtrædende må være fokusset på deltajerne, med alle de små ting der på en måde passer sammen og så den underlighed der er gennem hele filmen, det er både karaktererne, men også meget andet.
Hvorfor har jeg ikke kendt til denne fantastiske tegneserie før nu hvor der kom en film om den, ja det var da underligt, men måske beror det på at jeg ikke er den store tegneserie fan, men en stor film fan. Genren er helt perfekt, kombinationen af to af de bedste efter min mening, Sci-Fi & good old classic Komedie, der er rimelig meget vægt på komedie delen, selvom det faktisk foregår i vores tid er Sci-Fi her da vi befinder os i fjerne galakser, med rumskibe, stråle pistoler, robotter, Aliens og meget mere. Stemningen i filmen er rigtig god, der er flere referencer til Jorden, hvor vi dog kun befinder os lige i starten af filmen, tiden er sidst i 80´erne, resten af filmen bærer musikken fra den tid videre i form af et mix tape vol. 1, helt fantastisk. Karaktererne er rigtig gode, måske lidt mere fjollede end vi normalt kender Marvel, men vi er heller ikke i en helt "almindelig" helte konstellation. Jeg vil ikke afslører noget om dem her, da de bærer hver deres del af historien og dens udvikling i form af deres karaktertræk, handlinger og samspil. Det skal opleves på det store lærred eller måske hjemme i stuen, hvis man vil vente til det, mens vi andre snakker lystigt om denne film :) Alt i alt er det en rigtig god film, fyldt med masser af Action, Humor og underholdning, jeg så den sammen med min knægt på snart 10, hans kammerat på samme alder og hans far, vi var alle rigtig begejstrede for den, så skynd jer ind og se den.
Jeg kan nævne flere film hvor dette udtryk kommer ind i min bevidsthed og man kan nemt bruge en del af filmen med at tænke - hvor er det nu jeg kender ham fra - det gjorde jeg faktisk lige i starten med denne film også, men jeg havde et godt bud og besluttede ellers at lade det ligge og "nyde" filmen. Det er den unge hovedperson spillet af Tye Sheridan jeg ikke var helt sikker på at kunne placerer, da det gik op for mig hvor jeg kendte ham fra, var der et andet spørgsmålet der meldte sig og det var hvad der havde gjort at jeg havde fundet svaret så relativt hurtigt som jeg gjorde, for jeg er ikke altid så god til at huske de ting uden at bruge kino eller imdb. Efterrationaliseringen har bragt mig ind på nogen ting der overbeviste mig om at jeg havde ret, men også hvorfor jeg ikke var helt sikker i min sag. Den største er genren for filmen, vi er ovre i en fattig forstads slum, hverdagen er hård, de fleste har intet job og dem der har, arbejder sig selv ned for en knap så god hyrer. Det er et hårdt realitets drama, som man ret levende kan forestille sig er noget lo.. hvis man var i det. De seneste år har budt på flere film i samme genre med prominente skuespillere og fantastiske præstationer for de flestes vedkommende. Personligt er jeg nok mere til sjov, fart, spænding og eksplosioner, men der er noget ved fortællingerne om et andet samfund og andre værdier der ikke ligefrem bringer glæden frem, men bringer underfundighed og tanker omkring at man jo har det meget godt som man har det og at der er nogen der har det værre end de fleste man kender, hvis altså skildringerne er reelle. Af dem jeg har set kan nævnes the Fighter, Mud (som er den vores unge hovedperson er med i), Out of the Furnace, Winters bone (godt nok en ældre sag) og Prisoners er dem der lige springer frem. Alle er skildringer af skæve eksistenser, forladte/nedkørte forstæder, forfærdelige/grufulde hændelser og hverdags "helte". Meget af det ligger langt fra min hverdag, men skildringerne er næsten uhyggelig virkelige, meget nærgående og til tider grænseoverskridende eller direkte ubehagelige, de fremkalder referencer og følelser som man nok ikke altid har det godt med. Person galleriet er præget af alkoholiserede typer, vores unge hovedperson Gary prøver at hjælpe familien ved at finde arbejde, men hans far gør ikke tilværelsen nem for ham eller resten af familien, han er en mean drunk som man ville kalde ham på engelsk, ikke særlig rar, men lever på grund af alkohol og har en del dæmoner at kæmpe med når han er påvirket, men især når han mangler sit "fix". Den anden hovedperson (Joe) spilles af Nicolas Cage, ligeledes en alkoholiseret person, men han har en fortid som virker til at have præget ham, han er mere afmålt og prøver ikke at tiltrække sig for meget opmærksomhed. Han er berygtet person, alle lader til at kende ham og have sin mening om ham og nogen gange stikker der noget til ham, her kan han ikke altid styre sit temperament. Han opfører sig ordentligt, hvis folk opfører sig pænt overfor ham, han sætter pris på nogen grundværdier som er meget basale, man skal yde for at nyde kan man vel sige det og at man generelt set bare skal opføre sig fornuftigt og med respekt. Præstationerne fra alle skuespillerne er gode, både fra hovedpersonerne, men også bi-rollerne gør et fantastisk arbejde. Jeg har kun set Tye Sheridan i lignende rolle, men han passer godt ind i denne type underdog rolle, en der vokser igennem filmen og giver modstand og oprør til den situation han befinder sig i. Jeg vil fremhæve Nicolas Cages præstation, måske ikke fordi han gør det bedre end de andre, men fordi dette er en meget uvant rolle at se ham i, personligt er han blevet ældre som skuespiller og de lidt overfladiske, hurtige, action prægede komedier passer måske ikke til ham længere (skulle lige være the expendables 4 måske). Denne rolle spiller han skide godt, han er barsk af udseende, hvor han tidligere har været lidt tyndere, har han nu fået lidt mere form med muskler og tatoveringer. Han er barsk af attitude, men har også et hjerte og en med-menneskelighed, dog kun overfor dem der holder sig indenfor hans retfærdigheds kodeks. Jeg skrev tidligere at jeg ville "nyde" filmen, det er svært at nyde filmen som en helhed, men det beror på indholdet og temaet. Druk, vold, trusler osv. er ikke er noget man nyder i en så realistisk fremstilling som filmen her gør det, det bliver mere ubehageligt til tider og meget nærgående. Jeg synes det var en god film, på grund af og måske på trods af den meget realistiske fremstilling af en hverdag og et liv der er lang fra optimalt og dejligt. Samtidig er skuespillet i højsædet og både præstationerne fra vores to hovedpersoner er fantastiske, men også bi-rollerne har mange gode, skræmmende og ubehagelige scener. Er du til realistiske dramaer, næsten dokumentar agtige film sekvenser og et meget råt, nærgående og til tider grænseoverskridende skuespil, vil denne film være noget du skal se. Er du mere til RomComs eller bare plain action vil genren nok være for realistisk og skræmmende. Alt taget i betragning får den 4 ud af 6 stjerner fra min side.
Skræmmende god film, den er barsk, spændingsfyldt, rå og utrolig virkelig. Den kryper ind under huden på dig, lige så stille og rolig som tempoet i filmen er, med sine 153 minutter er filmen lang, dog uden på noget tidspunkt at blive kedelig eller triviel. For dem med børn vil den nok mest af alt være et mareridt, tænk hvis dette skete for dig eller nogen du kendte, hvordan ville du reagere. Lige så forskellige som du og jeg nok er, lige så forskellige er personerne i filmen, de handler på forskellige måder, reagerer forskelligt og har i det hele taget forskelligt syn på hvad der skal til for at få dem tilbage de har mistet. Det er rigtig godt skuespil hele vejen igennem, deres karakteristika, deres reaktionsmønstre og deres op og ned turer, samt moralske og måske amoralske valg igennem filmen, det ændre dynamikken mellem figurerne, ændre stemningen og vil måske ændre dit syn på karaktererne. Jeg vil ikke fortælle mere om filmen, hvis du mener at bortførelse af børn, moralske skrupler, den barske virkelighed og en rå stemning er noget for dig, så skal denne film ses. Den vil helt sikkert holde dig måske ikke på kanten af sædet, men ihvertfald lidt væk fra ryglænet.