Jeg forstår godt at Hopkins har fået Oscar for sin rolle. Han gør det eminent. Jeg følte, at jeg så med faderens øjne og sind - forvirringen, mennesker, der forandrede sig, episoder der gentager sig og tvivlen omkring, hvad jeg egentlig så og oplevede. Jeg gik fra biografen med en tung knude i maven og en eftertænksomhed omkring livet og de tilstande, der ender livet. Jeg var rørt og sørgmodig. Helt klart en af de bedste film jeg har set i årevis!
Fyld med klichéer, forventede elementer, humor, varme, sorg - det hele er præcis som det skal være! Dejlig julefilm, med charmerende skuespillere. Den bliver en klassiker på TV fremover. Kun de sure anmeldere, som forventer Shakespearian underholdning i alt de ser, nyder den ikke. Personlig var den lige det jeg havde håbet på! Dejlig film!
Altså, den er jo som den type amerikanske film oftest er; de har en morale, og er mellem linjerne lidt belærende- men den er sjov! Selvom den er smækfyldt med stereotyper og klicheer, så ender den med at være super underholdende. Det eneste minus er, at slutningen blev lige lidt for amerikansk korrekt - men ellers absolut seværdig.
....der er masser af action, fede biljagter, gode slagsmål, der er pigen, hemmeligheden, der skal optrevles, svaret der skal findes - og der er Matt Damon. Der er alt, der skal være - men der mangler lige den der ekstra cool Bournebemærkning, lige det ekstra, der gør den til en åndeløs 2 timers oplevelse - for det sker ikke her. Og - så lægger den naturligvis op til en efterfølger, for et svar afføder et nyt spørgsmål - he'll be back :) Det er en lunken 3'er fra mig - den er okay, men heller ikke mere. Jeg håber den næste finder gnisten fra de første 3, der helt tog vejret fra mig!
Jeg har ikke set de andre film. Jeg har ikke læst bøgerne. Jeg gik derfor ind uden en forudfattet mening. Fares Fares, med den charmerende svenske dialekt, var troværdig og et positivt islæt. Nikolaj Lie Kaas er altid god, men var nærmest lidt karikeret, men okay. De øvrige skuespillere fine, men hele filmen efterlod mig med et "var det det?"... Et par gange blev det, der byggede op til spænding delvist forløst, men ellers var det en tynd omgang. Man blev aldrig forløst. Og spændingen, nej, den kom kun de par gange. Jeg gik faktisk hjem med fornemmelsen af, at have set en dårlig film. Og den har jeg stadig næsten en uge efter. R**ssyg faktisk...
Filmen fortæller den grumme, grimme historie om misbrug af børn i den katolske kirke. Jeg kan huske afskyen da det rullede i medierne i sin tid. Det ER en grim historie, og det ER en god film. Spændende og intens under optrevlingen af en historie, hvor uhyggeligt mange - almindelige - mennesker indirekte var årsag til hemmeligholdelse. Det er flere af mine yndlingsskuespillere, der leverer rigtig gode præstationer. Men, alligevel, var jeg underligt ubevæget. Den kom aldrig rigtig ind under huden på mig, hverken journalisternes historie, eller historien om de misbrugte børn. Alligevel gik jeg fra biografen med den dejlige fornemmelse af, at have set en rigtig, rigtig god film. Jeg ville dog nok hellere have ventet til den blev sendt på TV.
...med de typiske one-liners man kender, humor og action, også som man kender det. Der er i princippet intet nyt, men den er gennemført, ægte Star Wars univers.. For en, der kyssede Luke Skywalker go'nat i '79 var det en særlig, herlig fornøjelse at se de originale Han Solo og Prinsesse Leia. Det var i det hele taget en hyggelig fornøjelse at se filmen, og den kan tåle et gensyn for en fan!
Super smukt filmet, autentisk og helt fantastisk film. Jo, bevares, han har 9 liv som katten, hvor vi andre har 1 - men undervejs tilgiver man filmen det og bliver revet fuldstændig med. Det filmiske alene er 5 stjerner værd. Caprio er som sædvanlig eminent troværdig i sit skuespil, men også Hardy leverer en modbydelig Fitzgerald. Måske kunne den have været 20 minutter kortere, på den anden side nød jeg alligevel hvert sekund!
Filmens story har ikke haft de store manuskriptforfattere fremme, men det gør ikke noget. Den er jævnt hyggelig undervejs, og efterlod mig behageligt veltilpas. Den efterlod mig faktisk også med tanken om, at moralen - simpel gulvmop eller ej - kunne være at vi alle skal huske, at uanset, hvad andre fortæller dig om dig - så er det hvad du selv ved, der er rigtigt. Uanset hvad livet giver dig af modgang, tror du på dig, så bliv ved. Og, sidst men ikke mindst, se dig omkring i livet, brug dine evner - du behøver ikke nødvendigvis at følge den slagne vej, som andre er fortalere for. De moraler kan jeg godt lide, og jeg synes denne historie tydeligt understreger dem alle. Fin film, som jeg er glad for at have brugt pengene på at se i biografen!
En ukrævende thriller uden gys (okay, jeg råbte et par gange af forkrækkelse...), men en - især for genren - interessant baggrundshistorie, der folder sig ud undervejs. Filmen er lidt langsom i plottet, men den måde karaktererne folder sig ud undervejs kræver det. Hvis side man er på skifter undervejs, og man efterlades i slutningen med et stort spørgsmål, og en usikkerhed omkring, hvad man selv ønsker svaret skal være... Twistet med bøllen og ofret gør filmen ekstra fed. Absolut seværdig, i biffen!
Jeg vidste godt, at jeg ikke skulle forvente action og alienmonsters. En mand strandet på en planet i en film på over 2 timer - det kunne gå begge veje; enten ville jeg falde i søvn eller blive holdt årvågen i begge timer med eksistentielle overvejelser. Det var ingen af delene. Jeg tog mig selv i et par gange, at overveje, at døde han, så ville man om tusindvis af år når vi besøger Mars fysisk, finde et menneske på en ellers død planet - og så gik det op for mig, at vi jo ikke er på Mars endnu. Med andre ord var universet i filmen så overbevisende at jeg følte det kunne være virkelighed. Hans humor undervejs, strandet millioner af kilometre hjemmefra, på en planet, med mad til ca. 30 dage, virkede så troværdig. Det overlevelsesinstinkt vi alle må have, tager over i en situation, der reelt er umulig og får os til alligevel at søge løsninger. Humoren var hans skjold mod virkeligheden. Et par steder brænder Matt Damon rent igennem med den fortvivlelse, der reelt lå nedenunder, i de øjeblikke hans rolle kort gav efter. Suverænt! Et par steder tog jeg mig selv i at tænke "aaaah, kan man nu også det i virkeligheden" men, hvad ved jeg om rumfart, så jeg lod fantasien tage over og lade alt være muligt. Den er hvert minut værd, og jeg gik ud af biografen med en stille fornemmelse af velbehag og en tanke, der sagde "fed film. Fed film!"!.
Uanset, hvilken rolle man stikker Meryl Streep, så spiller hun den gennemført. Jeg er så forundret over, hvad hun kan. Hun giver den gennemført som Ricki,den egentlig lidt kiksede, fallerede wannabe rockstar, der aldrig lykkedes med at slå igennem. Men Ricki er sig selv, uanset, hvor mange elevatorblikke hun får. Og hun når ind til de børn hun har forladt undervejs. Filmen er fyldt med klichéer i konflikterne, ja, og den går ikke i dybden, nej - men det gør absolut intet. Den når ind til mig, der ser den og genkender både datterens kærestesorg og Ricki og hendes udfordringer. Meryls datter, også Rickis datter, giver den gennemført som fjendtlig, deprimeret og forladt. Jeg blev både rørt et par steder, grinte et par steder og blev eftertænksom et par steder, og nød hvert et sekund. Den er super sød, og absolut en biograftur værd
Alle de skønneste og mest elskelige danske skuespillere, men desværre jokker filmen rundt og rundt i det samme, i aaaalt for lang tid. Den er hyggelig, men også kedelig...
Nu har jeg altid været fan af engelske feelgood film. De er ikke intellektuelt krævende, hvilket de heller ikke foregiver at skulle være. Det samme her; en enkel historie, med aldrende, engelske og formidabelt elskelige skuespillere og en sød historie, der viser at også aldrende mennesker er unge indeni - med deraf følgende små forviklinger undervej. Sonny er formidabelt charmerende på den irriterende måde, hvor Richard Gere til gengæld er lidt intetsigende. Resten kunne jeg knuselske! Har man set 1'eren skuffer denne ikke - og jeg kan godt glæde mig til en 3'er. 3 ud af 6 stjerner. Det er ikke stor kunst, men den bragte et smil på læben og en behagelig varm fornemmelse, som følgesvend ud af biografen efterfølgende.
Jeg fandt filmen underholdende, men har sjovt nok - efter at have "smagt" på oplevelsen nogle dage - ikke de helt store ord til at beskrive filmen. De 6 små historier er underholdende, et par af dem med et islæt af den vold vi ser i Quentin Tarantinos film, lidt syret og ret underholdende, og med en god portion galgenhumor. Et par af historierne fortælles noget langsomt, hvilket fik mine ben til være noget urolige. Men for det meste var jeg underholdt godt hele vejen. Den er anderledes end de amerikanske film vi er vant til - og det er fedt. Det spanske sprog gav også noget særligt. Og bryllupscenen; supersyret, supersjov og en god slutning. Men - jeg kunne personligt godt have manglet noget, der kædede de 6 historier sammen historiemæssigt. Jeg er glad for at have set den, og synes den er en biograftur værd (lad være at vente til den kommer på streaming eller andre medier) - men den holder sig til de jævne 3 ud af 6 stjerner.
Kom med på Kinotur i sidste øjeblik, hvilket var super fedt. Jeg kan godt lide Julianne More, og jeg synes hun er en skøn skuespiller - men jeg synes ikke hun fik lov at brillere her. Jeg har normalt let til tårer, og bliver hurtigt rørt - men kun en gang under filmen ramte den mig, og kom under huden. Det var en scene, hvor hun stadig med bevidstheden i store træk i behold, mistede kontrol og stedsans i hjemmet - på en måde, der var så genkendelig at den kom helt under huden på mig. Det var den eneste scene, der rigtig gjorde. Det er ikke Julianne Mores skyld, for hun spillede mennesket med den degenerende bevidsthed så realistisk, at man følte hun var det - men hun fik ikke lov at gøre det længe nok/dybt nok - der mangler manuskriptforfatterens tyngde. Manuskriptet var lidt for tyndt, hvor det kunne være gået mere i dybden og have fået biografgængeren revet mere med end det reelt gjorde. Alt i alt en jævnt sød og lidt tankevækkende film, men heller ikke mere...
Jeg havde ingen forventning da vi gik ind for at se denne film - billetterne var vundet - og havde ikke tjekket handling i forvejen. Med lang, lang afstand til teenageårene bag mig, var det alligevel en film, der greb mig. Skuespillet er hele vejen igennem ægte og godt, handlingen actionpacked. Historien er den sædvanlige om, hvordan vi mennesker vil putte hinanden i kasser, og kasserer dem, der ikke passer ind, og kampen for de anderledes om, at være til på lige fod med alle andre. Den historie er ikke usædvanlig, men det gør den absolut ikke mindre tiltalende. Jeg var underholdt i lidt over 2 stive timer, rørt, forskrækket, underholdt, engageret og imponeret! Jeg er helt klart med på 2'eren når den med største sandsynlighed kommer :)
Jeg må indrømme, at de lidt over 3 timer i et biografsæde er liiiiiige langt nok. Lidt af filmen kunne have været skåret fra, selvom den på ingen måde blev kedelig, blot lidt træg et par gange. Men det var også kun et par gange, ellers var der fuld fart på i hver eneste scene på forskellige måder. Selvom Jordan Belfort var noget af et a-hole, og portrættet af ham her også tydeligt indikerer det - så endte jeg i hvert fald med at føle sympati for ham rent menneskeligt. Der er scener i filmen (især country club pay-phone scenen), hvor jeg har tudet af grin. Tudet! Selvom alle skuespillerne gør det godt, så er det især Leonardo di Caprio som lyser - det skuespil han præsterer er så eminent! Han var som ung ikke min kop the, men de roller han har haft siden Shutter Island viser en helt fantastisk karakterskuespiller. At han her præsterer både at være det, og samtidig den absolut sjoveste scene jeg har set i en film længe, det er så cool! Han imponerer mig virkelig. Så alt i alt; selvom den var så lang, så var jeg - næsten - klar på at gå ind og se den een gang til med det samme :D
Den behøver man ikke skynde sig i biografen for at se, vent til den en dag lander på Netflix eller andet - den er ikke bedre værd. Træt film, uden tømmermænd og årsag til tømmermænd. Enkelte grin, de fleste stod Chow for - men så heller ikke mere. Slutningen, efter rulleteksterne, var jo sådan som den BURDE have været gennem hele filmen... Den sagde mig så lidt, at jeg ikke engang har lyst til at skrive mere. Den var en lidt langtrukken skuffelse.
Jeg skal til gallapremieren i dag - og glæder mig sygeligt meget til at se den!
Jeg elsker et godt, urealistisk og fantastisk actiondrama - og denne skuffer på ingen måde!. Fuld action, filmet superfedt (højde og min mave går åbenbart heller ikke i spænd på film...) og alle de sædvanlige utrolige gadgets, smukke damer, labre mænd, smukke og onde skurke og bomber og brag. Jeg var supergodt underholdt, omend jeg synes den virkede lang. Der er intet nyt - den er som Mission Impossible plejer at være - men hvem siger også, der skal være nyt?! Mission Impossible er klart en klassiker på linje med Bond - og det ville skuffe mig, hvis ikke der kom både en 5'er, en 6'er, en 7'er..... hvis de bliver ved, i denne stil!
Indrømmet; jeg er ca. en milliard over målgruppens alder (går jeg ud fra) - men jeg læste, at der rent faktisk er en del "ældre" og højtuddannede kvinder, der ser serien af film og er helt vilde med dem. Jeg har også set de øvrige - for det syntes jeg næsten jeg burde, når det var sådan en hype. Den er fantastisk flot filmet og da jeg er en sucker for pladderromance kunne det have været rigtig godt. Men jeg synes alle scener mangler dybde, man når aldrig rigtig ind og fanger mig med følelse og engagement. Der bliver skøjtet for let hen over de scener, man kunne have fanget med dybde og ægthed. For man kan faktisk lave pladderromantik, der fænger og formidler store følelser fra lærred til seer. Men her, der mangler de sidste metre hen til mit sæde. Endda selvom jeg har set dem alle....... Jeg syntes bestemt ikke den var biografpengene værd. Bøgerne kunne det dog være,at jeg skulle kigge på :-)
Bortset fra, at få et par chok så jeg sad i taget, så var der absolut intet, der kunne få mig til at anbefale den her! Da man først havde luret at de spillede på høje lyde/chokeffekt, ja - så havde man også luret alt andet. Heltinden kaster sig med råt mod ud og skal selvfølgelig redde nødstedte, og lykkes naturligvis også, med undtagelse af en enkelt eller ti, der ryger i svinget. Sådan laver man jo skrækfilm - der overlever alle de gode ikke altid. Det ved man..og det vidste man også her. Super plat, super forudsigelig, smækfyldt med klicheer, ufrivilligt komisk, nøgne babser og bare numser (det skal der vel til for at lokke drengene i biografen?) krydret med blodige scener udpenslede med maltrakterede kroppe og vilde, kunstige skrig - en ægte b-film. Det var Elisabeth Shue, der fik mig til at tro at den måske kunne overraske positivt - men den eneste overraskelse der, er at så lavt er hun sunket.... suk, nøijj, hvor var den plat!
...mærkeligfilm. Blod, for voldens skyld, penslet ud - filmet som om det er en dårlig Photoshopper, der har leget med røde filtre on and off, og meget selvhøjtidelig. Lidt Triersk-agtig dårlig (jeg har et bad-trip med Trier) og virkelig uden formål. Den dybde, der forsøges skabt, mangler totalt - og den er blot rent spild af tid. Den maner til eftertænksomhed, vil jeg formode, men fejler totalt. Flotte landskaber, og en Mads - som ellers er personifieringen af junkien fra pusher - som er decideret lækker med vikingehår og et manglende øje - er de eneste - virkelig eneste - plusser!
Den var ikke så god som 1'eren - men stadig en fornøjelig film. Nogle gode skraldgrin og masser af tøstehygge og luksus. Men.....jeg manglede noget ægthed. Jeg så Sarah Jessica Parkers ageren i en film overfor Hugh Grant for nylig beskrevet som skinger - og lige præcis skinger er hvad jeg ville bruge om Kim Catrall i denne udgave af SATC. De var lidt lovlig kunstige allesammen i denne udgave, ikke præsterende den varme, sjove charme vi har set fra serien og i 1'eren. Samantha fik mig sågar til at krumme tæer et par gange - denne gang var hun lige lovlig meget, og ikke på den fede måde. Sarah Jessica Parker var derimod næppe skinger, men den eneste, der brændte ægte igennem denne gang. Men - tro mig når jeg siger, den var god nok til at jeg skal have den på dvd og se den een gang til! Smid hjernen hjemme, tag stilletterne og det fine tøj på og tag ind og se en behageligt ukrævende og underholdende film. Max Ryan som Rikard Spirit gør i øvrigt hele filmen tre kig ekstra værd ! :D
Enig med underboen; super, super fed! Action fra første sekund. Mange af scenerne var måske filmet i lige lovlig fast-forward stil, med et forvirrende tumult som konsekvens - men det havde til gengæld den effekt, at man nærmest holdt vejret af spænding. At det var historiens begyndelse, fra før Robin blev lovløs, og derfor en forklaring på hvorfor han blev, gjorde filmen til klart den bedste jeg har set i den endeløse række af filmatiseringer og serier bygget over historien om Robin Hood. Südow, Crowe og Blancett - suverænt sammen! Flot filmet, realistiske kampscener der virkeliggør den middelalderlige verdens forhold på en fantastisk filmisk flot måde. Helt klart den suverænt bedste Robin Hood film jeg har set!
Ja, sukkersød - men når man så har i baghovedet hele vejen gennem filmen, at dette er en sand historie - så er jeg dybt bevæget. Havde filmen været fiktiv var jeg gået midtvejs- men jeg var virkelig rørt over, at der findes et menneske, som vælger bevidst at redde et andet menneske på denne måde. Fantastisk! Sandra Bullock er måske lovlig floskelpræget i sin ageren, og at hun vandt en Oscar for denne rolle er mig ubegribeligt. Det er IKKE stort skuespil - men tanken om at hele storyline er ægte, det er fantastisk. Det er en feel-good film, og husk når du ser den, at den er sand - og nyd den. Ingen tårer fra min side, men dyb beundring over at virkeligheden kan se sådan her ud!
Til brugervisningen af Dear John, og helt uden kendskab til, at der fandtes en bog om emnet, blev jeg glædeligt overrasket.Jeg havde nok forventet en ekstremt sukkersød teenagerfilm, men syntes nu alligevel den lød lidt lovende. Det levede den op til - og var endda bedre end jeg havde forventet. Det var alle standardklicheerne med en rod, der tager sig sammen, møder hende - men deres forhold skal gå så grueligt meget i gennem - og til sidst tager han den beslutning, der er den moralsk rigtige men ikke den vi andre dødelige ville have taget; den følelsesmæssige. Men skuespillerne gør det så godt, at klicheerne ikke er til at brække sig over, men faktisk rører dit hjerte. De rørte i hvert fald mit. Paralellhistorien med faderen - ja, den fik som eneste del faktisk mig til at knibe en lille tåre. Tatum Channing brænder direkte gennem lærredet - og det er takket være ham, og den kemi han udsender, at kærlighedsscenerne fik mig til at smile smøret og lidt forlegent. Det føltes som at sidde og se noget meget privat- og den fornemmelse giver kun en rigtig god skuespilller. Jeg gik med fornemmelsen af at have set en rigtig hyggelig og dejlig film - som jeg godt kunne se een gang til. Det er også på grund af den efterfølgende feel-good fornemmelse jeg giver den 4 stjerner. De andre tre er for en sød historie, som trods klicheerne som ikke klinger hult alligevel, eye-candy for både mænd og kvinder, og en historie, der rører hjertet! Jeg skal have den på dvd - det er helt sikkert :)
Da jeg gik fra Avatar var jeg euroforisk, høj og glad. Den fornemmelse havde jeg desværre ikke her, selvom jeg forventede den samme eventyrsagtige og fantastiske plot.Det var det reelt også. Det er superfede effekter, fantastiskt uhyggelige væsener og gennemført fantasi men personlighederne fanger en aldrig helt, går ikke i dybden og river dig med. Det hele kunne være så godt, men bliver kun til helt okej. 3D synes jeg dog er helt ok, men jeg tror faktisk hellere jeg ville have set den uden.
Selvom det egentlig er en forfærdelig historie om død og forfølgelse og afstumpet mandfolk - så bragte den her film smilet frem og føltes som en rigtig feel-god film. Smukt filmet, lidt overfladisk og alligevel brændte skuespillerne igennem og ramte mit hjerte. En visuelt flot film og en film med hjerte og en touch af ægte sjæl - en rigtig lovely og meget sød film!
kedelig, intetsigende historie uden dybde og sjæl. Intet man rigtig kunne leve sig ind i og blive skræmt af. Synd, for det er fantastiske skuespillere der er med - men de har alle bedre præsationer end dette bag sig. Ikke engang en sofa værdig, denne film...
....den var langtrukken og faktisk meget forudsigelig. Jeg havde gættet plottet, da vi nåede et godt stykke ind i filmen. Den forsøger at være lidt overraskende a la den 6. sans, men lykkes ikke helt. Den er dog helt ok, hvis man blot sætter sig ned og lader sig roligt underholde. Jeg er som altid dybt, dybt imponeret af Leonardo, som jeg synes spiller så gennemført troværdigt, og som lever sig så brændende ind i sine roller. Sådan er han også i denne film. Så´dommen er seværdig, men tag den på dvd
En sært underholdende og super fed film! Fantasilandskaber, sjovt tøj, anden tidsalder og en morale, som jeg faktisk allerede har glemt. Men eftersmagen er at den var lækkert underholdende, med troværdigt skuespil fra hver enkelt af dem - inklusive den fascinerende model, der spiller datteren. Jeg skal helt sikkert se de een gang til!
Nu har jeg hylet af grin i fuld offentlig med bøgerne i hånden, især den første som i stor stil minder om mit liv i tidligere tider. Men det her var spild af penge. Rebecca bliver spillet af en charmerende pige, som sagtens kunne personifiere bogens hovedperson - men hun brænder slet, slet ikke igennem. På det punkt er de øvrige skuespillere slet ikke værd at nævne. Manuskriptforfatterne har slet ikke forstået essensen af Shopaholic-bøgerne og det er ærgerligt. En plat film, der på ingen måde er seværdig, ikke engang en tømmermandssøndag på sofaen. Læs bøgerne i stedet!
Nogle siger historien var lidt tynd - nej, ikke enig, absolut ikke. Det er blot en historie vi har hørt en milliard gange - desværre - f.eks om de amerikanske, eller sydamerikanske indianere. Og den gør stadig lige så ondt at se/høre og vækker stadig lige så megen harme i mig. Det her er uden tvivl det fedeste, det vildeste, det mest fantastiske, det smukkeste, det bedste, det mest rørende, det mest....ja, jeg kunne blive ved - men ord kan ikke beskrive hvordan jeg havde det da jeg gik fra Imperials 3D-version. Avatar er fantastisk og vanvittig smuk - og jeg forelskede mig i de blå væsener, og anså dem til sidst for reelt smukke at se på. Jeg var i den grad bjergtaget af den her film. Historien vækker tanker til live om at kæmpe mod uretfærdighed og at gøre noget for andre - og at vende tilbage til basics. tilmed var den så uhyggeligt realistisk, at jeg følte reelt fanget og opslugt. Fantastisk!
Jeg må indrømme, at jeg kedede mig bravt den første halve time. Hun gik ikke helt ind under huden på mig... Men så skete der noget, der brat fik mig mere interesseret - og har efterladt fornemmelsen af, at det var en ok film. Når nu historien bag filmen er sand, er jeg endnu mere imponeret over, at Precious har klaret livet som hun har, uden at sidde og hulke i et hjørne. Ren op ad bakke, i en grad der for mange af os (gud ske lov) er urealistisk. Det var en fed historie, skræmmende. At Mariah Carey har fået ros for sin rolle forstår jeg ikke helt - hun var med små 5 minutter samlet - og jo da, hun var naturlig (og lignede ikke sig selv) - men det var jo ikke en Oscar værdig. Men filmen bliver ikke til mere end en der kunne have ventet til en lørdag eftermiddag på TV2 til efteråret, mellem en Danielle Steel film eller to. Helt ok - en ikke det vilde.
Fede skuespillere - ren eyecandy for både mænd og kvinder - men der manglede dybde og kant. Man fik aldrig rigtig fornemmelsen af menneskene i historien, man led ikke med dem, følte nærmest ligegyldighed overfor denne super fede historie. Kedelig film faktisk - men den får mig til at skulle se den danske, oprindelige, udgave.
Jeg må indrømme, at jeg savnede den måde Niels Arden Oplev (tror jeg da) instruerede den første. Den jeg så i åndeløs spænding. Pigen der legede med ilden er fed, men mangler måske lidt af den åndeløse spænding for fuld fart, som fandtes i den første film. Men igen - skuespillerne er de samme, og de brænder stadig igennem. Især L isbeth Salander er hardcore cool, og så gennemført at jeg læste den sidste bog, og så kun hende. Fed film over middel - men levede ikke helt op til den første.
Om jeg fatter den hype der er omkring Antichrist, eller Lars von Trier for den sags skyld, eller alle de priser den har fået. Er folk blinde? Jeg ser en dybt amatøragtig film, rent storymæssigt, skabt af en mand, der tilsyneladende (at dømme ud fra denne film) mener, at vejen til berømmelse er, at beskrive mennesker og livet på den mest negative måde man tænkeligt kan. Og manden har jo ret - cadeau til ham for at regne den ud. Men den historie, der skal forestille at være dyb og nærmest Strindbergsk, er plat, udpenslende negativ for negativitens skyld, og meget virker nærmest plat dårligt (ræven, der lyder som noget fra en tegneserie?? Lars - tag dig sammen). Kan i ikke se de? Hvor pinagtigt dårlig og plat det hele er? Det er vitterligt Kejserens nye klæder. Filmen er dog filmet usandsynligt smukt - nogle landskaber og scenarier jeg personligt gerne ville have som billeder. Det er også det eneste positive. Ikke engang de to berømte skuespillere kan kaste glans over det her pinagtige forsøg på at være genial.
Fashion, Coco, landskaber -= damefilm, helt sikkert. Jeg tog min mor med en tur ind at se den, uden at have de store forventninger og faktisk en anelse bange for, at sidde med uro i ben og sind af varme og kedsomhed. Der gik ikke lang tid før en herre i stolen ved siden af diskret så på uret på hans mobiltelefon, gemt af vejen i tasken for ikke at genere. Så gik der igen ikke særlig lang tid før min mor begyndte at sidde og skrue sig rundt, rundt, det ene ben over kors, det andet ben over kors, det første ben igen.... Ja, langtrukken. Men jeg havde det som blommen i et æg. Jeg anede intet om Coco før hendes berømte karriere, og her udfoldede sig en historie med syngepiger og fattigdom, med det, der vel grænser sig til promiskuøsitet - især i den tidsalder. Den udfolede sig sågar med billeder fra de smukkeste landskaber og en blid og blød stemning af forgangen tid, hvor livet endnu mest handlede om at overleve i dagligdagen - men ikke om Facebook, Google, mails, tv, radio.... osv. En sød, sød, sød film - uden at være sukkersød - med smukke billeder, smukke skuespillere og smuk stemning. Jeg var underholdt og kunne sagtens have set den een gang til. For mig var den til 4 stjerner. Men den kunne - ærlig talt - sagtens have ventet til tv. Det kunne herren ved siden af, og min så ikke :-)
