Jeg har ikke læst bøgerne på trods af, at jeg var vild med den første film. Dette var et bevidst valg da jeg har været i gennem alt det er "bogen-er-meget-bedre-end-filmen"- ræs med Harry Potter-serien. Nu ville jeg for en gangskyld bare gerne se nogle fede film og jeg blev på ingen måde skuffet. Da jeg gik ud af biografen begyndte jeg allerede, at glæde mig til den næste. Historien var spændende, skuespillerne gjorde det fantastisk og sikke en afslutning! Jeg har ikke så meget andet at sige end at hvis man kan lide universet og synes at distrikternes kamp mod 'The Capitol' er dragende, så skynd dig ind og se den!
Den får kun 3 stjerner af mig, da den ikke var andet end 'okay'. Den var flot, velspillet og effekterne alene var sådan set nok til sætte sig ind og se filmen. Smaug var fantastisk flot lavet. Desværre er det ikke nok. For mig fungerer det ikke at dele én bog op i tre dele. Den første film sluttede åbent og det gør denne selvfølgelig også, men man føler sig på en måde lidt snydt, for der er egentlig ikke sket så forfærdelig meget. Dværgene er godt nok kommet i nærkontakt med Smaug, men det er så også det. Det man sidder og venter på (at dragen går til angreb), kommer først til at ske i den sidste film og derfor følte jeg lidt at 2'ern bare var fyld, en meget lang teaser til 3'ern. Det ville selvfølgelig være svært at undgår dette, men så skulle man måske have lavet to film i stedet for tre. Jeg har ikke læst bogen og aner derfor ikke hvordan det hele ender, men 3'ern skal virkelig give mig det vilde og hæsblæsende eventyr jeg har ventet på ellers når denne triologi slet ikke det samme niveau som 'Ringenes Herrer'-triologien.
'Lawless' er virkelig en god film. Den er spændende fortalt, har en fængende historie og skuespillet er fremragende. Filmen er barsk og har nogle ubehagelige scener, men den bliver aldrig decideret markaber. Jeg har ikke så meget andet at sige end, at den er fantastisk, ganske enkelt. Se den hvis: Du er fan er Shia LaBeouf og/eller Tom Hardy og gerne vil se dem gøre en fantastisk præstation. Hvis du gerne vil se gangstermiljøet fra en anden synsvinkel. Eller hvis du bare gerne vil se en fremragende film ;)
Spider-Man har altid været en af mine ynglings superhelte, men jeg har aldrig rigtig været fan af de tidligere Spider-Man-film. Jeg har aldrig læst en Spider-Man tegneserie, så jeg aner ikke hvilken film der følger tegneserierne bedst, men 'The Amazing Spider-Man' er simpelthen bare god! Skuespillerne gør det rigtig godt og specielt Andrew Garfield gør det fremragende. Nogle synes han er alt for følsom og arrogant, men jeg synes det er dejligt at se en mere dyb Peter Parker. Den får 5 stjerner fordi den simpelthen bare var fremragende. Fremragende skuespil, fremragende historie og fremragende effekter. Det eneste der gør at den ikke får den sidste stjerne er at den var lidt for lang. Synes der var nogle scener der blev trukket lidt for langt ud. Se den hvis: Du gerne vil se en lidt dybere Spider-Man film. Hvis du vil se en film hvor 3D gør filmoplevelsen bedre. Faktisk synes jeg bare du skal tage ind og se den :D
Du bliver smidt ind i slutningen af 1800-tallet, hvor kvinder med psykiskelidelser blev anset for at være hysteriske. Heldigvis har Freud fundet en anden måde at takle disse kvinder på. Personligt kender jeg en del til Freuds psykoanalyse, men er man helt grøn inden for Freuds teorier er man lost når man ser denne film. Jeg var inde og se filmen med to andre der intet vidste om psykoanalysen og de vidste ikke hvad der forefik halvdelen af tiden. Samtidig springer filmen også meget i tid og sted og til sidst står det mig lidt uklart hvad filmen egentlig ville. Er det en film om Jungs kritik af Freud? Er det en film om en affære? Eller er det bare en film der vil fortælle en historie om tre kendte personer? Det kan ikke blive til mere end 2 stjerner, hvilket skærer mig i hjertet da jeg synes at skuespillerne (og specielt Viggo Mortensen) spiller godt. Desværre forlod jeg biografen lidt små forvirret og filmen har ikke rigtig gjort noget indtryk på mig. Se den hvis: Du er helt vild med psykoanalysen.
Jeg er ikke typen, der har en særlig stor forkærlighed for hverken 2. Verdenskrig eller for den danske modstandsbevægelse. 'Flammen og Citronen', sagde mig ikke det store og havde ikke den store forventning til 'Hvidstengruppen', men jeg fik røven på komedie. Den var gribende, rørende og giver et helt andet indblik i hvordan det var at leve i et besat land. Det at det næsten er en hel familie, der arresteret og dømt belyser emnet på en helt anden måde. Filmen får 4 stjerner, kunne godt tænke mig at give den 5, men det synes jeg ikke skuespillet var godt nok til. Nogle af skuespillerne gjorde et virkelig godt stykke arbejde, men mener personlig at nogle ikke helt havde en indlevelse, der matchede situationerne. Dog vil jeg helt sikkert anbefale filmen, da den er en af de bedste danske film jeg længe har set.
'En Kongelig Affære', var en udmærket film, der viste et spændende kapitel af den danske historie. Skuespillerne gjorde det fremragende og den fortjener den opmærksomhed som den har fået i medierne. Den får 3 stjerner, fordi den ikke helt fangede mig så meget som jeg havde ønsket og af til syntes jeg, at den blev en smule kedsommelig.
Jeg var positivt overrasket da jeg forlod biografen. Filmen var virkelig flot, 'Snehvide-universet' havde fået den helt store make-over (dog havde den stadig de velkendte elementer som; uhyggelig skov, 7 små dværge, 1 forgiftet æble og kærligheds kysset) og skuespillernes præstation var god. Jeg følte mig underholdt og havde ingen problemer med at leve mig ind i universet. Den får alligevel kun 3 stjerner og dette er af den simple grund, at det ikke er en film jeg ønsker at se flere gange, men helt sikkert en udmærket film. Se den hvis: - Du gerne vil se Kristen Stewart slå fra sig, i stedet for at blive redet af vampyrer. - Hvis du ikke var helt tilfreds med 'Alice i Eventyrland', men syntes filmen var flot. - Hvis du gerne vil se en ond dronning og en mørk skov, der er 100 gange værre end det vi ser i Disneys udgave af 'Snehvide og de syv små dværge'.
Hvordan kan man lave en film som kun består af optagelser astronauterne selv har filmet, når de nu aldrig kom tilbage til Jorden?
Total fed film. Var undeholdt hele vejen igennem og jeg kunne ikke forudse noget som helst i filmen. Fed, flot og fremragende! :D Men ... en MEGA træls slutning! :p
En smule træls at den er i 3D, for det er lige som om at billedet ikke er så skarpt, hvis de bevæger sig hurtigt (og det gør de jo tit når de nu engang danser) ;)
Ja, dansen var rigtig fed og det samme med musikken. Dog må jeg sige at jeg på ingen måde blev overrasket af selve handlingen. Jeg kunne gætte mig til stort set alt hvad der skete. Men filmen skal så alligevel ha' at de dansede viiildt fedt :D
Har intet imod de tidligere film ... hvem elskede ikke Jack (piraten) og Jack (aben)? Men de skulle nu have stoppet mens legen var god. Selvfølgelig lagde 3'ern op til at der skulle komme en fjerde, men jeg troede nu ikke de ville gøre det. Men måske bliver det en god film alligevel ... Det håber jeg i hvert fald!
Hold da op. Jeg dukkede mig hele to gange af frygt for at få noget i hovedet (så den i 3D). Virkelig flot film. Har sjældent set en film, hvor jeg direkte glemmer hvornår det man ser er animeret og hvornår det er "ægte". Tommel op for det! Men det er nu også meget fair at den ikke vandt nogen Oscar for bedste film, for ærlig talt, så er der ikke noget nyskabende i filmen udover teknikken bag den. Men ... SE DEN ALLIGEVEL :)
Nu er jeg (som mange andre) MEGET glad for at Johnny Depp valgte at blive skuespiller. Har til gengæld aldrig været særlig glad for Alice I Eventyrland, men da jeg hørte at Tim Burton skulle lave den og at Johnny Depp skulle være med og at TIm også ville have sin kone med, kunne jeg ikke gøre andet end at se den. Men jeg blev lidt skuffet. En smule. Syntes den var lidt tam. Men se den, for den er slet ikke så slem :) Elsker den der kanin, der smider med al ting!
Jeg havde kun hørt dårlige anmeldelser af The Lovely Bones, men jeg blev positivt overrasket. Jeg kom igennem hele følelsesregisteret. Jeg var bange, vred og grædefærdig. Synes også skuespillet i filmen er rigitg god. Men jeg må dog sige at den var en anelse for lang. Men nu er Peter Jackson heller ikke god til at lave kortfilm :)