Man er sjældent skuffet, når Tom Cruise optræder i Mission Impossible universet. Og denne gang er ingen undtagelse, det er virkelig "over the top - nonstop action". Det eneste jeg savnede var den normale "umulige mission" - en spektakulær scene som er planlagt, og umulig at gennemføre. Og jeg savnede stilen, med en "high fashion" scene som er set i andre fra serien. Men samlet set var jeg bestemt ikke skuffet - holdet bag 007 har fået noget at tænke over. Det bliver vanskeligt at overgå den "live" følelse af at være med hvor det sker - og hatten af for Cruise, som laver de fleste stunts selv. Flot af en mand som lige er fyldt 56 år! Fed, fed underholdning som jeg glæder mig til at gense allerede.
Faktisk var jeg så positivt overrasket over at se en 2'er som levede op til ophavet at jeg var tæt på at give 5 stjerner - men det ville alligevel have været lidt for meget. 4½ er dækkende. Det er længe siden jeg har set et eventyr, som er så oplagt - jeg sammenligner næsten med Indiana Jones. Afgjort en film som fortjener et gensyn, og som helt lever op til originalen. Smart træk at opdatere til et digitalt medie...
Man krummer tæer over den åbentlyse og urimelige behandling af Paddington - men charmeres stadig over hans forunderlige evne til at se muligheder. Sjældent har fanger set så ømme ud, som i denne lyserøde udgave.
Jo da, det falder ikke på gulvet. Men det lykkes heller ikke. Årsagen er stadig at DC - Warner, så frygtelig gerne vil være med på MCU's succesbølge. Så meget at de ikke tør vente på at samle heltene. Underligt nok - for de har jo hele opskriften på succes. Lav en orign histore for hver helt, så vi lærer dem at kende - så kan man samle dem mod en fælles fjende. Men allerede i den forrige BvS havde man hele tre helte samlet - og nu smider man 3 oveni, som ender med at blive underligt ligegyldige, og som ikke indbyder til selvstændige fortsættelser. Tålmodighed er en dyd som ikke findes på gangene hos Warner - og det koster i den grad. Trist.
Ja, vi har godtnok fat i Marvels Thor - men det er i den grad en helt anden film end det 2 første mørke og lidt kedelige udgaver. Og på trods af dødsfald i familien og en tung skæbne, så er denne film langt mere i familie med Guardians of the Galaxy, og den gale humor som vi finder der. Måske er det fordi at de to verdener står overfor at smelte sammen i Infinity War, og det derfor skal virke mere logisk. Eller også har MCU accepteret at det er det de unge vil have. Summa summarum - det klær i den grad Thor, at han er mindre stiv gud - og mere menneskelig. Det er et herligt rum-eventyr, med et par overdrivelser som jeg godt kan se gennem fingrene med. God underholdning.
Også selvom han er blevet 64 år, sætter han næppe nogensinde en stunt ind for at tage tævene. Filmen er langt mere alvorlig end de typiske Chan film, hvilket faktisk klær ham ganske godt. Man får næsten ondt af Brosnans lettere anløbne politiker som intetanende kommer op imod overmagten, og ender med at få løn som fortjent. Spøjs blanding af En mand ser rødt, og en politisk thriller.
Dennis Villneuve lever i den grad op til forventningerne - ikke så meget på grund af den originale film - men mere fordi han efterhånden har skabt store forventninger til sine egne værker. Trods det så er det lidt en opgave at prøve kræfter med et så eksistentielt projekt som Blade Runner. Jeg tvivler på at Scott havde forestillet sig hvor meget mystik og gætterier den oprindelig film efterlod sig. Skal man sætte skår i glæden over den visuelle præstation fra efterfølgeren, så må det være at den ikke lader os være i tvivl om noget - efterfølgende.
Er aldrig blevet så skuffet over en film af Vaughn, nogensinde - og håber ikke det sker igen. Det er en bøvet og klodset overførsel fra engelske dyder til amerikanske bonderøve på glatis. Den har heldigvis enkelte højdepunkter, men Vaughn bør i fremtiden holde sig fra kedelige fortsættelser. Man kan bedst sammenligne med Men in Black's kedelige 2'er - og så håbe på at det kunne resultere i at man engang vil sige undskyld ved at lave en mere fortjent 3'er.
Skuffer egentlig ikke. Filmen er en rimelig actionthriller, som har ambitioner om mere - men hæver sig ikke over gennemsnittet, trods store armbevægelser.
I stil med Oceans filmene får vi et plot foræret, bare for at blive tvistede til sidst. Persongalleriet er blandt de mere farverige, og Soderbergh er næste Coen'sk i sin tilgang til replikker og handling. Absolut fin underholdning, uden at overdrive.
Listen over buddyaction filmene er efterhånden lang, og heldigvis ustoppelig - og denne ser ud til at få en efterfølger, hvilket er forståeligt nok. Jackson og Reynolds lyder som en glimrende cocktail - og det er det også, uden at den på noget tidspunkt sætter nye standarder.
Den første film i serien var glimerende, men Cars 2 var en af de sløjeste i Pixars historie. Derfor var mine forventninger ikke særligt høje. Heldigvis har Pixar opppet sig, og resultatet er en fin afslutning på serien med en opbyggelig morale.
Og absolut en bedre Cruisefilm, end den frygtelige Mummy. Ved et tilfælde havner vores hovedperson i et spil mellem narkogangstere og CIA - og på forunderlig vis lykkes det ham gentagne gange at spille spillet, for egen vindings skyld. Overdrevet og tilbagelænet stil, om de ubekymrede 70'ere og 80'ere hvor ingen spekulerede i konsekvenser - selvom de selvfølgelig er uundgåelige.
ventede jeg med at se den. Og det er ofte sådan at hvis man har lave forventninger, så bliver man sjældent helt skuffet. Visuelt er filmen glimrende, og jeg godkender at den er kompromisløs i sin stil. Dog er vores hovedperson underligt uengageret i visse dødsfald. Som fantasyfilm er den godkendt - men jeg fik ikke lyst til at se en fortsættelse. Det var karakterene ikke spændende nok til. Forventningerne burde være større når King står bag.
En gang for længe siden, var der en nyskabende og dygtig instruktør med navnet Luc Besson. Men det var dengang han lavede Nikita, Det femte element, Jeanne d'Arc og ikke mindst: Leon. I dag laver han bare mainstreamfilm - og så håber man stadig på at der vil komme et opblus, som kunne vise hvad han kunne engang. Desværre blev det heller ikke denne gang - hvor han ovenikøbet tog fat i en af mine favoritter: Linda og Vallentin. Visuelt er der ikke noget at klage over - her rammes universet faktisk glimrende. Men man bliver slet ikke forført, og handlingen rammer ikke noget interessant.
Måske er filmen ikke det bedste der er set, indenfor agent action genren. Plottet er en anelse søgt. Men for dælen sømmet er i bund, og Theron beviser endnu en gang at hun mestrer actionrollen til UG. Sjældent har man set så gennemført og veludført action. At det hele er pakket ind i en farverig tegneseriestil må være en smagssag. Jeg synes det lykkedes.
Atypisk kriminalungdomskomedie. En af mine favoritter fra 2017. Filmen har et kæmpe overskud af bipersoner og fantastisk timing. Læg hertil et fint musikalsk lydtæppe og glimrende bil-action. Jeg var godt underholdt.
Tom Cruise var ansat til at sælge filmen, og spiller en atypisk udgave af sig selv, med en for Tom udsædvanlig dialog. Selve filmen er desværre med så dårligt et manuskript, at kun en hård kamp af et ellers fint cast trækker det op til 3 små stjerner.
Filmen fortæller en historie om Cousteau, som jeg ikke kendte til - og som jeg godt kunne have udværet at kende. Absolut ikke udelukkende et positivt bekendskab. Heldigvis kan man stadig beundre ham for de landvindinger han gjorde for dykning og undervandsfilm.
Fine præstationer af skuespillerne. På film blev den lidt langtrukken og kunne sagtens opføres på et teater, da det meste af handlingen foregår samme sted - og her ville den måske have fungeret bedre i samspil med publikum.
Selvom originalen næppe nogensinde bliver overgået, så er denne udgave i Alien historien heldigvis knap så ambitiøs som Prometheus - hvor vi var vidne til Ridely Scott's udgave af skabelseshistorien, intet mindre. Og det er vist at tage begrebet rumgyser, lidt for vidt. Dette er et velfungerende forsøg på at binde de to verdener sammen - og det er glimrende håndværk, hele vejen. Filmens twist er desværre for nem at gennemskue, men jeg var godt underholdt hele vejen.
Hvor den første i serien var et langt sprudlende rum-eventyr. Nærmest en blanding af Star Wars møder Deadpool, så føles denne længere og mere forceret. Men man kan ikke andet end elske figurerne - og en enkelt scene trækkes til det ulideligt sjove så den næsten er det hele værd.
Hyggelig familiefilm, som absolut er både børn og voksne - alle kender historien og sangene. Det hele er fint oversat til moderne animation, med et lunt glimt i øjnene.
Søger man en tømmermandsfilm, til søndag eftermiddag så er Skull Island såmænd ikke så dårligt et valg. Det er en rimelig eventyrfilm - med de sædvanlige onde mennesker, som kun vil krig og udnyttelse - og som kommer til at betale prisen. Fine præstationer af skuespillerne og godkendt grafik.
Matthew McConaughey gør sjældent noget halvt, og heller ikke denne gang hvor han spiller fidusmager på jagt efter en god historie som kan give den helt store gevinst. Målet helliger i den grad midlet.
Yup. Filmen er absolut en kliché på bristede illusioner og Amerikas bagside. Den har også et plot man ikke ser i alle film - og slutningen er på en måde lige så kompromisløs som man kunne forvente. Skal man se den, så skal det være på grund af en særdeles solid indsats fra Matthew McConaughey - som endnu en gang beviser at han kan spille en rolle, så man tror på den. Han alene løfter filmen op fra det middelmådige.
Når man går ind til noget med lave forventninger, så skal der ikke så meget til for at man bliver tilfreds. Han Solo er for mig den største personlighed i Star Wars universet. Og det er ikke fordi at han er en "scumbag" - som altid handler for sit eget bedste. Men fordi vi ved at hans samvittighed altid vinder til sidst og bringer ham på de godes side. Det gør ham til den menneskelige helt som serien har brug for. At han så spilles af en af mine absolutte favoritter; Harrison Ford - med et glimt i øjet og en ironi, som ingen andre kan gøre på samme måde, gør det næsten urimeligt umuligt for en efterfølger at skulle løfte. Læs mere om Han Solo i min blog, her på Kino; https://www.kino.dk/blogs/2015/12/det-vidste-du-maaske-ikke-om-han-solo. På trods af at Alden Ehrenreich både er lavere og har et kraftigere ansigt, så har han en karisma som kan bære rollen - næsten. Flere gange kunne jeg se en ung Harrison Ford i præstationen, og det vidner om stor indlevelse af Alden. Der findes kun en Harrison Ford, men Alden gør det så godt at jeg kunne distancere fra det og faktisk nyde filmen. Filmen vil aldrig nå højt på min personlige liste over film i Star Wars sagaen, dertil er den simpelthen for let - men det er absolut god underholdning som får min anbefaling. Og så er der basis for en fortsættelse, med den afslutning.
Indrømmet, det var stort at se alle heltene samles i den første Avengers film. Men resten var ikke det helt store sus. Loki var ikke for alvor farlig - og den afsluttende kamp i New York var lang, upersonlig og kedelig. Age of Ultron beviste at det var på tide med et instruktørskifte. Joss Whedon var for overfladisk, og slutningen var næsten for dum. Ultron blev dræbt flere gange af skiftende helte. Men så kom der et skifte, som var intet mindre end genialt - da Russo brødrene fik fat i rorpinden på Captain America: The Winter Soldier. Endelig en film som ville noget mere - og som satte vores helte i konflikt med sig selv og omgivelserne. Det var bare en god historie - og åbentlyst at her var et par helt specielle talenter at arbejde videre med, så selvfølgelig overtog instruktørerne det overordnede job med Avengers. Civil War er jo en slags mini Avengers, selvom den er listet som en Cap. film - og det var også godt håndværk. Alligevel havde jeg bange anelser for om Infinity War ville blive FOR mange helte, og for mange tråde som skulle samles. Jeg må bare lette på hatten og erklære at operationen lykkedes fuldstændigt. I stedet for en lang og bøvlet proces, hvor Guardians, Dr. Strange, Spiderman og hele Avengers teamet skulle mødes - så foregår det hele glidende bundet sammen af action. Det mest imponerende er at alle tråde samles helt naturligt i forlængelse af de øvrige film uden en eneste fodfejl. Der var ikke et tidspunkt i filmen hvor jeg tænkte; sådan ville den figur ikke have reageret. Det hele er et produkt af alt der tidligere er sket. Lidt af en bedrift i sig selv. Selve filmen har tilpas action - uden at det overdøver handlingen på noget tidspunkt. Fedt at se en skurk, som er egentlig er overbevist om han gør det eneste rigtige - selvom målet er at udslette halvdelen af alt liv i hele universet, og at han faktisk er så uovervindelig at vores helte er magtesløse. Herudover er der også lagt et arbejde i håndlangerne, som for en gangs skyld ikke er ansigtsløse robotter eller tilfældige aliens. For mig var det meget tilfredsstillende at vi ikke bare sluttede med en happy end - og at der i den grad er noget at glæde sig til i fortsættelsen. Jeg ballancerede på kanten til de seks stjerner, men et par enkelte overdrivelser trækker ned. Eksempler er Iron Mans og Spidermans dragter som simpelthen er blevet for high-tech til at være logiske i sammenhængen. Men 5 store stjerner, især for den store samlede præstation.
Filmen har klart en Star Wars feeling - men jeg savner et mål for universet. En del dedikerede fans var ikke tilfredse med I-III i serien - men det er jeg langt fra enig med dem i. Det bragte os tilbage i tiden til den tid der lå før - og førte os frem til den oprindelige saga. En meget stor del af plottet var givet i forvejen da vi skulle følge Anakin's forvandling fra Jedi til Darth. Så det var ikke muligt at lave så store overraskelser som i oplevede i The Empire Strikes Back - som stadig er den bedste i serien. Jeg var ikke tilfreds med The Force Awakens - mest fordi det mest var en gentagelse af noget vi havde set før, og fordi det ikke gav mening at Rey pludselig havde kræfter som de mægtigste Jedi's først opnår efter lang tids træning. SPOILERS Ja det er vel snart ikke nødvendigt længere - for dedikerede fans må have set filmen nu, eller i det mindste kende til handlingens hovedtræk. Rian Johnson giver os en gedigen Star Wars film, tilsat irriterende hamsterlignende væsener. Ewoks var nuttede og gav intet godt til universet - og disse Disney figurer er klart værre. Luke endte som en sur udgave af Yoda - og hans "opløsning" gav ingen mening. Leia trodsede tyngdeloven, og kunne pludselig udføre et trick ingen har gjort før hende - hvis det var muligt, så burde Master Windu ikke være forsvundet i det mørke rum. Anakin's personlighedsændring var forståelig, og logisk - men Ben Solo's udvikling til Kylo Ren er ikke, og slet ikke at han bliver i rollen da han bryder båndet til sin master. På trods af det så var der flere opløftende momenter i filmen. Den største overraskelse var da den mægtigste fjende viste sig at være mindre mægtig - og slet ikke uovervindelig. Adam Driver er en klar gevinst som skurk - og scenen hvor man troede at han var på vej til den gode side var næsten genial. Side historier og bi-figurer fungerer også - men jeg havde klart forventet mig en større rolle til Poe Dameron/Oscar Isaac. Fortsættelsen bliver vanskelig - for nu da det er fastslået at Kylo Ren, på trods af sin baggrund som barn af Han og Leia er ren ondskab - så er det jo kun en måde saga'en kan ende. En kamp mellem Rey og Kylo - som er søskende, viser det sig, og udfaldet er givet; Rey dræber Kylo. Men, men. Disney har ikke købt rettighederne til universets strøste guldæg for at lade det hvile i fred - så det kommer ikke til at slutte her. Spørgsmålet er så om man vælger at gå endnu længere tilbage i tiden - eller om man vil fortsætte den nuværende slingrekurs uden mål og mening. Jeg savner i den grad Lucas i føresædet, som aldrig ville have ladet de oprindelige helte i stikken. Hvorfor er R2D2 og C-3PO reducerede til statister - og hvorfor får Luke så tarvelig en afslutning?
Men det er en af de bedste historier i serien, så på en måde giver det mening.
Dels har vi en beretnig om ren racisme, og dels har vi fortællingen om datidens cirkus - og de fatale forskelle mellem fiasko og succes. Samtidig er det en fortælling om menneskelige svagheder overfor fristelser, og konsekvenserne af det. Og endelig er det en historie om kærlighed mellem mennesker, både som par og som venner. Instruktøren formår at give et fint og farvestrålende tidsbillede, og en fair beskrivelse af en ubamhjertig branche. Som filmens anden hovedperson pointerer - det er et krævende og alvorligt job at være sjov
Uden at ryste det mindste på hænderne fortsætter skaberne i lige linie fra de to foregående film. Den store udvikling skete selvfølgelig da Gru gik fra skurk til blød familiefar, og fik børn i første del. Anden del gav ham en kæreste, og en mor til børnene. Og nu kunne man frygte i 3. epos at det hele ville drukne i kedelige gentagelser - som vi har set det så ofte, blandt andet i Shrek. Men nej - istedet for at træde vande, med de gamle kendinge så tilføres yderligere til persongalleriet og lokationer. Genialt træk, for det tvinger vores hovedpersoner til at reagere på nye måder og det holder i den grad gang i gryden. Masser af gode grin, og fine animationer - jeg var faktisk bedre underholdt end i den forrige. Stor anbefaling herfra.
Dybest set kunne filmen have mange andre prædikater end "Krigsfilm". Flugt - eller Redningsauktion, ville i grunden være mere rammende. Bortset fra nogle få "Dog Fights" - så ser vi aldrig regulær kamp, men oplever den som den grufulde og oftest klaustofobiske situation de fleste soldater befinder sig i. Scenen er en af 2. verdenskrigs mindre flatterende - nemlig da England valgte at stikke halen mellem benene, og flygte over hals og hoved fra de grumme tyskere. Vel vidende at de franske styrker blev tilbage og blev slagtet. De egentlige helte var de almindelige engelske bådejere, som med fuld risiko tog turen over for at hente drengene hjem. Samtidig var regeringen underlig passiv, og ville ikke risikere noget - det er i hvert fald Nolans dom. Nolan formår med enkelte og fine greb at illustrere den desperation, den skam og den offervilje som enkelte individer gennemlevede. Det er en umådelig smuk antikrigsfilm, hvor Nolan igen demonstrerer stort overskud og binder mange sjæles fortællinger sammen. Krig er grufuld - og med livet som indsats ser man ofte både de værste og de bedste sider ved den menneskelige natur. Oscar kandidat? Det er der næppe nogen tvivl om.
På alle måder en ny start. Peter Parker er helt tilbage fra start. God idé at vi ikke skal have hele oprindelseshistorien endnu en gang - den er lavet så godt i Raimi's udgave, at det er svært at gøre bedre. Dog er dette den hidtil yngste udgave af Spidey vi har oplevet endnu - og skal man beklage noget så må det være Marvels hang til at fjolle for meget. Historien om Spiderman er en tosidet mønt - og hans skyggeside er at hans nærmeste dør, og den sorg han bærer på. Men indrømmet, det var sjovt at placere ham i et område UDEN høje huse at svinge sig fra. Man kan have producenterne mistænkt for at have skelet mere end en gang til Kick-Ass - da de førte Spiderman tilbage til teenage universet, midt mellem Star Wars Lego og piger. Men nu er der et udgangspunkt for den næste film. Selve handlingen er langt fra den bedste - skurkene er ikke for alvor farlige, og det hele er lige lovligt teen-age uskyldigt. Men bunden er lagt for en fortsættelse, som forhåbentligt får en lidt alvorligere drejning. Og så kan tilførelsen af vores chubby "side-kick" absolut undværes. Spiderman arbejder altså alene med sine problemer - tak.
Dar Salim fungerer som actionhelt i København. Sjovt at opleve en film, som er inspireret af amerikanske rødder - som har dansk som hovedsprog, trods stort etnisk islæt. Man kan håbe på meget mere fra den kant.
Batman er sjovere, end nogensinde. Lego har i den grad fundet en formel, som gør det værd at opleve superheltene på en hel anden måde.
Desværre er historien slet ikke på højde med billederne - og monstrene kunne bestemt være bedre udført. Reelt er den vel til 3½ stjerne, men jeg ender altså på 3 for hæderlig underholdning som man kun ser den ene gang.
Historien er kendt, men Peter Berg bevarer stadig et seværdigt drama med helt almindelig mennesker. Dog ikke noget som går over i historiebøgerne, men fin underholdning.
Efter den bedste FF film, nogensinde - FF7 - var forventningerne høje, men blev slet ikke indfriet. Svagt plot og skuespil i tomgang. Billeder og biler trækker som sædvanlig lidt op.
Som Marvels helt, deltager WW i en verdenskrig - denne gang godt nok den første. DC har stadig til gode at lave en virkelig god superheltefilm, i den nye serie. Om man helt køber præmissen om de kvindelige bløde værdier vs. mænds trang til krig er vel et spørgsmål om temperament (eller køn?). WW har ihvertfald ingen skrupler med at dræbe. WW er en fin oprindelseshistorie, og der er også flere gode elementer - især Gal Gadot, som er glimrende i rollen. Men fortællingen er svag, og action kunne være bedre. Men mon ikke det bliver bedre næste gang - det er under alle omstændigheder den bedste film med en kvindelig superhelt som hovedperson, indtil nu.
