Hvor skal man starte, og hvor skal den placeres? Det kræver altid tid - og som regel mere end et gennemsyn, før man lander en film der hvor den fortjener at være. Men jeg forsøger, efter bedste evne. Joker Som de fleste andre, var jeg opslugt af Joaquin Phoenix's mesterlige Oscarværdige præstation. Og er det en film som skal placeres i kategorien "Superhelte"? For det er i virkeligheden mere en samfundskritik kommentar. Samtidig har Todd Phillips og Scott Silver, skrevet deres egen historie om Jokerens tilblivelse, som ikke er den normale kanon i Batman universet. Der sættes spændende, men også ret kontroversielle spørgsmål op - som afgjort ikke var Bob Kanes (Batmans opfinder) udgangspunkt, og heller aldrig har været et tema siden. Men det er et nyt take på det Yin/Yang billede der ofte tegnes i Batman vs Joker. Herudover pilles der gevaldigt ved glansbilledet omkring Thomas Wayne - og vi efterlades med tvivl, hvilket jeg altid synes er fedt. For vi får ikke et endeligt facit. I det hele taget er tvivlen et af de steder hvor selve filmen løfter sig betragteligt, for lige som man troede at man vidste hvad der skete - så befinder vi os bare inde i et vanvid og den verden som Joker oplever. Filmen har mange lag, og man kan vælge at se den som ren samfundskritik. Hvordan behandler vi (og i særdeleshed amerikanerne, deres psykiske patienter). Er den manglende støtte udløseren til de mange skyderier i USA? Det behøver man ikke at være professor for at opfatte - og det skæres måske lidt for kraftigt ud i pap. Særligt demonstrationerne med klovnemasker synes jeg voksede i et tempo og omfang, som gjorde det svært at kapere. Men vender man det til at det også kan være set fra Jokers verden, så er det plausibelt. Man skal også være opmærksom på at filmen KAN blive trigger for flere skyderier i USA, den vil aldrig være årsagen - men kan være udløseren. De mennesker, som står helt derude og kan følge filmens logik møder ikke et modsvar. Ud over at have sin baggrund hos DC, så har filmen masser af referencer til andre film. De mest tydelige er Scorseses Taxi Driver og King of Comedy, hvilket den ikke lægger skjul på - og ligefrem understreger med De Niro's gæsterolle. Samfundskritikken er den samme, mens udgangspunktet er mere generelt omkring psykiatriens og samfundets manglende evner og muligheder. Tilbage til udgangspunktet. Det er Joaquin Phoenix's film. Han udstiller sig selv helt nøgen, foran kameraet - uden filter. Hans præstation er hypnotiserende, smuk, virtuos og frem for alt - helt igennem overlegen. Man ikke bare tror på ham - han ER den figur han portrætterer. Han bør med sindsro gøre plads på kaminhylden (hvis han har sådan en) til den længe ventede Oscar statuette, som hans talent længe har berettiget til. Da jeg hørte om filmen første gang var jeg ærlig talt i tvivl. Behøver verden en selvstændig historie om Jokeren? Og de første billeder gjorde det ikke bedre, for Phoenix lignede Heath Ledger's udgave. Så det var tydeligt at Warner/DC ønskede at malke videre på den succes som The Dark Knight, og især Ledger skabte, med hans udgave. Det er måske min eneste anke, sammen med det lidt for villige oprør, i forhold til det endelige produkt. Pyt med at der bliver refereret, når det bare bliver gjort så flot og kunstnerisk. Nogle vil indvende at den ikke hører til i Batman/Gotham universet, på grund af de påstande og ændringer der er i kanon - men dem er der lavet masser af i andre film fra det udgangspunkt. Man må bare erkende at det tiltaler kreative kræfter, og skaber nye tolkninger og udgangspunkter. Og denne film bør stå alene, hvilket man dog aldrig kan være sikker på vil ske. Jeg er tæt på at give topkarakter til filmen som helhed - Phoenix fortjener det alene. Små skønhedsfejl ved helheden gør at jeg ender på 9/10 - og 5/6 - og en kæmpe anbefaling til at gå ind og se den.
Ser ud som noget Suicide Squad burde have været. Warner/DC rammer måske plet denne gang?
til at der virkelig er noget at glæde sig til i eftermiddag.
Hvis man går ind for at se en højpandet film, med et overraskende og udspekuleret plot - så er denne spild af tid. Går man istedet efter godt to timer i selskab med nonstop action - som blæser både Bond, Bourne og Hunt af banen, som var de ældre mænd på plejehjem. Så er denne et ret godt valg. Præcis til denne genre er det svært at forestille sig bedre eksponenter til ren action, end The Rock og Statham - og sætter man dem sammen, mod hinanden så slår det gnister. De har selvfølgelig være der før i F&F serien, og åbenbart så godt at nogen fik den idé at give dem en hel film, alene. Godt set, og selvfølgelig fungerer det bedst inden den forventede finale - men sådan er det alt for ofte. Men fint nyt bud på en effektiv actionfilm, hvor man bare kan slå hovedet fra. Og masser af indlagt humor - hvor alle de "over the top" scener bare skal accepteres med et smil. Idris Elba hæver også filmens niveau - for han kan i den grad spille op til de to andre, som total badass skurk.
Ved ikke rigtigt hvad jeg skal stille op med denne bastard. DC/Warner har skabt en blanding mellem Thor og Black Panther - tydeligt efter at have kigget MCU over skuldrene. Den Aquaman jeg husker, lignede ikke en fordrukken viking. Ja, det er flotte billeder - men det hele bliver desværre fjernt og ligegyldigt.
Jeg havde forventet mere. Filmen var i den grad talt op af priserne og omtalen. Og jo, det er en god film med flot spil af Jakob Cedergren - som lige så meget fortæller om hovedpersonens egen skæbne, som om det drama vi gennemlever via hans mimik og samtaler. Det er en stor opgave at skulle bære en hel film på sine skuldre, og at kunne lykkes med det. Det bliver desvære også en smule endimensionelt, og kunne lige så godt have været et hørespil til radioen.
Shazam! - er mere en eventyrsfilm, end en superheltefilm, efter mine begreber. Og som eventyrsfilm er den desværre bare en middelvare. Der er et par referencer til Big, med Tom Hanks - men den savner helt den charme som den havde. CGI'en minder ikke om noget fra dette årtusinde og handlingen er i bedste fald kedelig. Som familiefilm i selskab med de mindste er den måske rimelig.
Quentin Tarantino er nået til et punkt i sin karriere, hvor han laver film til sig selv - og til de feinschmeckere som kan gennemskue hans referencer. Det er også en kærlighedserklæring til hans fortid. Desværre for det brede publikum, betyder det også at mange vil misse hans pointe med filmen - som simpelthen bare er at dyrke detaljerne, og ikke at fortælle en god historie. Jeg talte med flere, efter filmen som intet havde fået ud af de små 3 timer i biografsædet. Faktisk havde de kedet sig bravt. Derfor denne advarsel; Denne film er ikke for det brede publikum. Som filmbuff - og som menneske som voksede op i den tid filmen beskriver var der for mig masser at hente, på trods af den manglende store fortælling. Jeg skal absolut se filmen igen - og helt sikkert flere gange. Men det er for at udforske og gense de mange detaljer, Tarantino forkæler os med. Ja, jeg synes det er fedt når Brad Pitt og Leonardo Dicaprio bliver udsat for et mix af Tarantino indfald og egne improvisationer - og ja, jeg synes det var megafedt at gense Bruce Lee, Steve McQueen - med flere andre, som genopstod fra de døde. Desuden må man beundre Tarantinos sans for detaljerne - man er i den grad tilbage i 1969 både når det drejer sig om skuespillet, sproget - og især i kulisserne. Det må have været en fest at skabe den stemning, helt suverænt. Tarantino tør også, som en Sergio Leone at tilføre en scene en personlig spænding som trækkes i langdrag - uden at det nødvendigvis bliver udløst til noget som helst. På det personlige plan var jeg måske underholdt til 5 stjerner - men jeg vælger at give den 4, for det er bestemt ikke en film for masserne. Vi har et klassisk Tarantino hævn plot, men der mangler i den grad en historie og en pointe som den helt almindelige biografgænger kan tage med sig hjem. Går du ind for at se den alligevel, trods min advarsel - så nyd detaljerne og glem logikken.
Jo Marvel/Disney kan animere en film, som få andre - men vi er efterhånden langt fra Spidermans oprindelige historie. Tante May er en yngre hottie - Onkel Ben har åbenbart aldrig eksisteret? Og spidermans dragt er et techvidunder, skabt af Tony Stark. Hvis ikke det havde været så velproduceret, så var jeg endt på 2 stjerner for historien er heller ikke værd at skrive om, den er i bedste fald papirstynd - og vores skurk er nærmest hyggelig. Jeg må stadig lede efter Tobey Maguire i Sam Raimi's udgaver, hvis jeg skal finde de bedste to film om netkravleren. Ærgerligt for jeg synes faktisk rigtig godt om Tom Holland som Spidey. Han har både den usikkerhed, humor og karisma som gør ham helt rigtig til rollen.
Bevares Neeson gør det hæderligt i denne skæve film. Men originalen; Kraftidioten med Stellan Skarsgård er faktisk mere veloplagt og sjovere. Det er tydeligt at Kim Fupz Aakeson's skæve humor står bag løjerne, men originalen er altså bedre.
Blandt Disney's mange karakterer er Rolf ikke blandt mine fortrukne. Men historien er fortsat fin, moralen er godkendt og animationerne er som altid perfekte.
Animationsserier har det med at blive en eller to film for lange. Det er ikke tilfældet med denne 3'er, som tydelig viser at man har haft noget på hjertet og gerne ville fortælle en god historie, uden at det bare blev en gentagelse af de forrige film.
Unbreakable og Split, er mine to favoritter blandt M. Night Shyamalans film - men denne ender desværre bare med at være et underligt forsøg på at sammenkoble de tre store personligheder. Det kunne have været så godt, og så blev det bare en tam affære som mere ødelagde end gjorde gavn. Trist.
Animationerne har hovedrollen i en film som aldrig bliver selvhøjtidelig, og som er fyldt med herlig fantasi og stor humor - samt masser af kærlighed til Spidermans univers. Jeg havde ikke kæmpe forventninger til filmen, men blev i den grad positivt overrasket og forstår hvorfor den endte med at blive årets bedste animationsfilm.
Og Chuck Norris legende status stammer ikke fra denne film, alligevel sniger jeg mig op på 3 stjerner af ren nostalgi - og i respekt for den betydning Bruce Lee har haft for filmindustrien.
Rimelig fortsættelse på Salander sagaen, hvor Mikael Blomkvist desværre bare ender som en ubetydelig bifigur. Det var netop den fine balance mellem den helt almindelige mand og den exeptionelle pige som fungerede perfekt i Millenium triologien. Ideen om en søster er glimrende og fungerer i tråd med serien men resten af universet lades i den grad i stikken. Jeg savnede de hverdagsgenvorligheder, som gav en helstøbt historie. Istedet ender det som en action thriller, som er set andre gange, bedre.
Glem alt om at du kan regne denne ud, for ingen af vores hovedpersoner kan vide sig sikre på at overleve et besøg på Hotel El Royale, og det er filmens helt store force. Jeg elsker når jeg ikke kan regne et plot ud, og her får man faktisk en idé om at der virkelig er gjort alt for at flytte fokus, hver gang man tror at man har den. Lige præcist det giver jeg en lille ekstra stjerne for, selvom filmen vel egentlig aldrig bliver specielt mindeværdig for når man kender slutningen er et gensyn ikke nødvendigt.
Hvad ville der ske, hvis vi skulle møde den voksne Jakob som har glemt sin bardoms eventyr, og skal til at genopdage det hele igen? Det hele er lidt skabelonbaseret på samme model som Hook, med Robin Williams som den voksne Peter Pan. Evan Mcgregor gør det fint som den voksne Jakob - men historien ender alt for tynd og med en pointe som er for de helt små.
Synd at vi skulle helt hen til den fjerde film, før det lykkedes for Zentropa at ramme tonen i Jussi Adler-Olsens oplæg. Særligt den forrige manglede vigtige elementer, og blev mere en actionfilm end den thriller man havde forventet. Men denne gang lykkes det virkelig - og så står man tilbage og ærgrer sig over at serien ikke skal fortsætte, med det cast som man har vænnet sig til i rollerne som Assad og Mørck.
Man kunne forvente at se en totalt unuanceret film om hvide mod sorte. I stedet er det et herligt tilbageblik på 70'erne, uden at gøre alting ondt eller godt - tilført en masse galgenhumor. Absolut værd at se.
En dansk Da Vinchi? Filmen fortæller om en karismatisk opfindertype, som er langt forud for sin tid - og mange af hans ideer er senere udmøntet i virkelighed. Hovedperson drives desuden af den modstand han har oplevet gennem sin opvækst. Samtidig er det en kærlighedshistorie og den knækker lidt her - for vores hovedperson vælger i første omgang den forkerte kærlighed, bare for at opnå sine mål, og her bliver det på et tidspunkt utroværdigt for det ender med at han alt for let opgiver alt, bare på grund af simple principper og det giver for mig en film som ender med ikke at blive helstøbt, for alvor. Ligesom hans endelige deroute virker en smule utroværdig - jo jeg fanger at han er et offer for sin fortid, men alligevel. Esben Smed beviser at han er et stort talent og han er godt castet i rollen.
Der er efterhånden flere parodier på agentgenren, end rigtige agent film. Eller sådan føles det. Det kan selvfølgelig være sjovt med almindelige mennesker, fanget i en kugleregn som gentagne gange slipper fra det mod alle odds. Men for at det skal blive godt, så skal man for alvor holde med hovedpersonerne - og det lykkes ikke helt her.
To'eren kunne nemt have været endt som en svag skygge af den første. Det ville have været nemt at lave en kopi, med flere gangsters, flere bøger som skulle læses og i samme miljø som i den første film. I stedet skiftes der fokus til nye omgivelser, og en helt anden handling. Eneste minus er den skabelonagtige slutning med den ensomme helt mod overmagten. Men det er fedt lavet og Denzel er overbevisende som rå hævner med hjertet på rette sted.
Men det er også hamrende fedt lavet. Som skabs ABBA fan er det fedt at opleve flere af de ikoniske sange - og samtidig er det originalt at fortælle en forhistorie til den første film, frem for bare en fortsættelse. Jeg var glimrende underholdt.
Som oftest falder animationsfilm voldsomt i antallet af originale ideer når man når til den 3. film. Men ikke her. Genialt at flytte hele banden og alle løjerne til helt nye lokationer. Handlingen er selvfølgelig stadig banal, men stadig frisk og original.
Points for en ny historie, som ikke er set før - samt flere sjove scener. Dog er handlingen så utroværdig at den kun fortjener fire små stjerner.
Chris Pratt var en velkommen fornyelse til serien. Men denne film er bare et ekko at de tidligere film og gentagelser er bare kedelige.
Men det er tydeligt at der ikke er kastet mange penge efter filmen, hvilket tydeligt ses på instruktion, skuespil og effekter.
Kunne have været god, for temaet er godt. Er ydre skønhed vigtigere end den indre? Men den ender desværre bare som plat humor.
Hvor originalen var et frisk pust, med kluntet Monty Python humor - så bliver denne efterfølger desværre bare mere af det samme, uden at overraske. Jeg endte med at kede mig.
Godt instrueret af Spielberg, uden at skabe overraskelser. Glimrende skuespil af Hanks og Streep præcist som man forventer.
Vi er naturligvis ikke i liga med Indiana Jones - men det er absolut et frisk pust, og viser at manden ikke er tømt for ideer.
Så var der absolut intet at hente i denne kedelige 2'er.
Men i meget amerikansk stil, især slutningen har lige fået lidt ekstra kød. Den formår at holde tilskueren fremme på stolen i håbet om at vores hovedperson overlever de mange strabadser, som på mange måder minder om det Leonardo DiCaprio gennemlever i The Revenant.
Men Vikander når ikke Jolies niveau - hvis vi tager den første film isoleret. Desværre fænger historien ikke for alvor.
En kvindelig agent - tjeck. Men det er der ikke så meget nyt i og det burde have været langt mere medrivende end det blev for mig. Jeg endte med at kede mig bravt.
Og fortjent Oscar for at give os en anderledes film, som kun Guillermo del Toro kan gøre det. Smuk beskrivelse af det at være anderledes - og en historie om at kærligheden overvinder alt.
Bateman kan det der med at spille den almindelige amerikaner, som bliver udsat for usædvanlige ting. Filmen er sjov, men hæver sig ikke over gennemsnittet.
Når Pixar/disney lægger sig i selen, og skaber noget nyt så er underholdningen stadig blandt det bedste som laves. Charmerende og skæv fortælling fra mexicanernes dødsrige, og deres helt fantastiske måde at ære deres døde. Tilsat børn, sjove bifigurer og masser af drama og humor. En film som snart skal genses.
Mellemvare, med en spænding som ikke holder på vej ud af biografen. Flot produceret, men set så mange gange bedre.
