Hvis man kender den oprindelige Dumbo historie, så kan man nemt ende med at blive skuffet over Tim Burtons version - for Dumbo er ikke længere hovedpersonen i sin egen film. Hvis man er Tim Burton fan, så får man præcist det man forventer; en fantastisk billedfortælling, tilsat gotiske elementer. Disney fik dyrerne til at tale, og gjorde dem til stjerner - I Burtons version er de tavse bipersoner. Det betyder ikke at vi ikke stadig holder af og med Dumbo, men fokus er i den grad flyttet til menneskenes problemer og udfordringer - og dem er der nok af. I min bog får filmen kun 3 stjerner som Disney film, men 5 stjerner som Tim Burton film - derfor lander jeg på 4 stjerner, og klart en anbefaling at se især for den visuelle del. Når filmen nu er så lang, i forhold til originalen, så burde man forvente at kunne have større forbindelse til de figurer som er skabt - og det er ikke fordi skuespillerne ikke gør deres job godt; Danny Devito er perfekt som cirkusdirektør, Michael Keaton gør det rimeligt som skurk, og Colin Farrel gør det han skal som enarmet helt/far. Eva Green virker til gengæld lidt overflødig, og børnene har man næsten glemt på vej ud af biografen. I Burtons, ofte meget mørke, univers kan det somme tider blive en anelse uhyggeligt. Derfor forstår man at filmen anbefales til en alder fra 7 år. Men er det meningen med en Disney film? Efter min mening skal børnene kunne være med til at se en film som Dumbo - det ville have været i Disneys egen ånd. Personligt er jeg stadig mest til de gamle tegnede versioner, som havde et simpelt og let forståeligt budskab - præcist som et eventyr skal være. Til sidst en anbefaling; Se filmen i 2D. Vi så den i IMAX 3D - fantastiske sæder, fantastisk lyd - men 3D fungerer stadig ikke efter hensigten og skaber mindre skarphed og mere forvirring.
Mine forventninger var lave, og blev indfriet. Antman er en kedelig tilføjelse til helteuniverset, og ligner mest de komiske udgaver man kendte fra 80'erne. Lidt for meget komik, og alt for lidt substans. Jeg var tæt på at falde i søvn.
Ja - musikken er fed. Ja, Rami Malek spiller Freddie Mercury godt (måske endda perfekt - det må de som kendte ham bedømme). Men filmen er et glansbillede som ikke fortæller noget som helst nyt. Generelt er der ikke nogen store konflikter i filmen. Det er en påstand, for der er masser af muligheder for interessante konflikter - de berøres bare kun ganske overfladisk. Freddie kaldes paki - hvilket han bare børster af sig. Han skifter navn, hvilket hans far godt nok bemærker - men det var det. Gruppen splittes, men det er aldrig rigtig alvor. Og generelt er Queen simpelthen for søde og polerede korrekte. Det er måske fejlen ved at lade gruppens medlemmer være medproducenter på filmen. Freddies kærlighedsliv er også forholdsvist udramatisk - og det har det næppe været, overhovedet. Tidligere kærester fælder knap nok en tåre over at forhold slutter - og det gør at man som tilskuer heller ikke berøres. Men se filmen for musikken og Rami Maleks præstation. Personligt havde jeg forventet noget mere.
Det der gør en god fortælling, er at man tror på hovedrollerne og har lyst til holde med dem. Det lykkes ikke helt. Brie Larson er en glimrende skuespiller, men hun spiller rollen alt for overfladisk og endimensionelt - stort set uden at vise følelser af nogen art. Ærgerligt - for der var masser af muligheder for at starte filmen anderledes og vise hendes kamp for at udleve drømmen som tomboy - med nederlag og sejre. Istedet startes filmen på et tidspunkt hvor både vi og hovedpersonen ikke aner hvad der er sket. Oprindelseshistorier kan være ret tunge, og bliver sjældent de bedste i serier - fordi de både skal vise tilblivelseshistorie, og gerne et opgør mod en fjende. Mystikken i starten gjorde det bare endnu sværere, og unødvendigt tungt. Kvaliteten er dog den sædvanlige høje hos Marvel, og tomlen op for at gøre Samuel L. Jackson - 20-25 år yngre. Jeg giver muligvis filmen en stjerne mere end den fortjener, fordi jeg er stor seriefan - men stram op Marvel. Filmen boostede ikke Avengers Endgame, desværre.
Jeg har ikke set filmen, men burde en top 10 film hos anmelderne ikke være anmeldt af mere end en for at figurere? Det kan selvfølgelig godt være at den er så god - men en 2. plads burde have lidt flere fædre og mødre.
Både gennem skuespil og stemning fisker man efter vores følelser - og når det så toppes med Lady Gagas sang, så løber tårerne for alvor. Jeg tror ikke jeg så et ansigt som var uberørt bagefter. Det kan måske synes temmeligt kalkuleret, men det virker i den grad efter hensigten.
Jeg tog mig i at være ved at falde i søvn et par gange. Effekterne kan ikke bære en hel film, og hvis man ikke har nogen hovedpersoner man føler for så er det svært at holde af en film.
Glem det faktum at kvinder har sex med kvinder, for det hele drejer sig om magt og afmagt. Enten har du det, eller også har du det slet ikke. De to kvinder som bejler til dronningen bevæger sig begge på en knivsæg af intriger og magtbegær - fra herredømme til underkastelse på et splitsekund. Historien kunne lige så godt have være skrevet om helt andre - og det kunne lige så godt have været mænd og mænd - eller mænd og kvinder. Absurditeten og de skæve vinkler gør filmen til noget helt særligt. Men pas på, du skal kunne se igennem vanviddet, det er ikke nødvendigvis en film for alle.
Jeg havde forberedt mig på en oplevelse i stil med Slumdog Milionaire - hvor man kom hele følelses registeret igennem, og hvor der i den grad blev appeleret til tårekanalerne. Det skete underligt nok ikke i Kapernaum, for mig - men som mine stjerner antyder så synes jeg at det er en fremragende film. Grunden til at man ikke bliver rørt er nok den at man suges ind i håbløsheden i filmen. Jeg følte at jeg var med Zain hele vejen lige fra hans beskedne soveleje (sammen med alle søskende) til hans oprør, som bare fører til flere oplevelser fra samfundets absolutte bund. Man forstår Zain, når han anklager sine forældre for at fortsætte med at skabe live midt i al håbløsheden.
#Kinotur. Tak til Kino for en rigtig god oplevelse. Ja, formlen er velkendt - vi har set det mange gange før. Men stemningen og skuespillet løfter filmen til et højere niveau. Hvem skulle tro at Peter Farrelly var i stand til det? Viggo Mortensen har taget 20 kilo på til rollen, for at kunne virke som en troværdig, evigt spisende italiener - og den normalt kølige skuespiller tilfører masser af kolorit og charme, som kunne skaffe ham en fortjent Oscar (selvom det ville være en overraskelse). Også Mahershala Ali brillierer med et præcist portræt af den sofistikerede sorte mand, som i virkeligheden ikke passer nogen steder. Men det er samspillet, stemningen og de smukke landskaber som gør det til en af mine nye ynglingsfilm - og afgjort en som skal stå i samlingen og ses flere gange. Pyt med at det til dels er kalkuleret, for jeg slugte historien råt - det hjælper altid når en historie er baseret på en virkelig fortælling. Gå ind og se den - og gå glad ud af biografen, bagefter.
Steve McQueen farver sin skildring med racespørgsmål, hvor de typiske heist film springer over. Faktisk fylder selve kuppet kun ganske lidt og at det er alt det der står på spil imellem som vægtes højest. Det er måske årsagen til at anmelderne er så uenige om antallet af stjerner - fra 2 til 6 af slagsen er ganske usædvanligt. Men dramaet holder, bortset enkelte lige lovligt langstragte passager som virkede lidt trættende - og når der så endelig er action på, så er det virkelig højdramatisk og man føler kvindernes abnorme puls da kuppet tager nogle uventede drejninger. Ikke blandt de bedste heist film, men absolut seværdigt.
Længe før han var i spil som instruktør - primært på grund af han flotte arbejde i Star Trek. Desværre må jeg erkende at han har skuffet mig - mest som producent. Jeg synes der har været alt for stor leflen for publikum, uden at lave en god historie. I min bog er kapitel 7 og 8 klart de dårligste i serien. Alt for mange gentagelser, ingen skræmmende skurk og en hovedperson som helt urealistisk har voldsomme kræfter uden træning. Mine forventninger til sidste del er lave, jeg har svært ved at se hvad det store drama skal være når kamp mellem hovedperson og skurk virker så ligegyldig.
Men, men. Jeg savnede et pusterum - præcist som i første del er der skruet op for action, uden mulighed for at fordybe sig i de enkelte figurer. På mange måder er det som at være der selv som tilskuer - uden en fortællerstemme til at forklare hvad der er på spil. Det er bestemt ikke pædagogisk - og publikum må være de voksne, tidligere Harry Potter tilhængere. Nye seere, eller børn har ikke en chance for der gives ingen forklaring. Den manglende personkarakteristik er blevet nævnt fra mange, og man savner at blive draget helt med så man for alvor føler noget for skuespillerne. Faktisk er det de mange fabeldyr som scorer flest points. Når det er sagt, så keder man sig ikke. Det er fejende flot - og universet er second to none. Men man skal være fuldt fokuseret hele filmen igennem for at have en nogenlunde oversigt over hvad det hele går ud på. Jeg savner den udviklingshistorie Harry Potter gennemgik, som hjalp os som tilskuere. Johnny Depp som Grindewald imponerer ikke, selvom referencerne og udseendet peger imod en Hitlerfigur - men dog positivt at han ikke portrætteres som ensidigt ond. For vi mugglere er jo ikke ensidigt gode - hvilket understreges i billeder fra 2. verdenskrig. Var du glad for 1. del, så bliver du ikke skuffet - det er mere af det samme og visuelt er det en ruchebanetur af de helt store. 4 stjerner ud af 6
Man er sjældent skuffet, når Tom Cruise optræder i Mission Impossible universet. Og denne gang er ingen undtagelse, det er virkelig "over the top - nonstop action". Det eneste jeg savnede var den normale "umulige mission" - en spektakulær scene som er planlagt, og umulig at gennemføre. Og jeg savnede stilen, med en "high fashion" scene som er set i andre fra serien. Men samlet set var jeg bestemt ikke skuffet - holdet bag 007 har fået noget at tænke over. Det bliver vanskeligt at overgå den "live" følelse af at være med hvor det sker - og hatten af for Cruise, som laver de fleste stunts selv. Flot af en mand som lige er fyldt 56 år! Fed, fed underholdning som jeg glæder mig til at gense allerede.
Faktisk var jeg så positivt overrasket over at se en 2'er som levede op til ophavet at jeg var tæt på at give 5 stjerner - men det ville alligevel have været lidt for meget. 4½ er dækkende. Det er længe siden jeg har set et eventyr, som er så oplagt - jeg sammenligner næsten med Indiana Jones. Afgjort en film som fortjener et gensyn, og som helt lever op til originalen. Smart træk at opdatere til et digitalt medie...
Man krummer tæer over den åbentlyse og urimelige behandling af Paddington - men charmeres stadig over hans forunderlige evne til at se muligheder. Sjældent har fanger set så ømme ud, som i denne lyserøde udgave.
Jo da, det falder ikke på gulvet. Men det lykkes heller ikke. Årsagen er stadig at DC - Warner, så frygtelig gerne vil være med på MCU's succesbølge. Så meget at de ikke tør vente på at samle heltene. Underligt nok - for de har jo hele opskriften på succes. Lav en orign histore for hver helt, så vi lærer dem at kende - så kan man samle dem mod en fælles fjende. Men allerede i den forrige BvS havde man hele tre helte samlet - og nu smider man 3 oveni, som ender med at blive underligt ligegyldige, og som ikke indbyder til selvstændige fortsættelser. Tålmodighed er en dyd som ikke findes på gangene hos Warner - og det koster i den grad. Trist.
Ja, vi har godtnok fat i Marvels Thor - men det er i den grad en helt anden film end det 2 første mørke og lidt kedelige udgaver. Og på trods af dødsfald i familien og en tung skæbne, så er denne film langt mere i familie med Guardians of the Galaxy, og den gale humor som vi finder der. Måske er det fordi at de to verdener står overfor at smelte sammen i Infinity War, og det derfor skal virke mere logisk. Eller også har MCU accepteret at det er det de unge vil have. Summa summarum - det klær i den grad Thor, at han er mindre stiv gud - og mere menneskelig. Det er et herligt rum-eventyr, med et par overdrivelser som jeg godt kan se gennem fingrene med. God underholdning.
Også selvom han er blevet 64 år, sætter han næppe nogensinde en stunt ind for at tage tævene. Filmen er langt mere alvorlig end de typiske Chan film, hvilket faktisk klær ham ganske godt. Man får næsten ondt af Brosnans lettere anløbne politiker som intetanende kommer op imod overmagten, og ender med at få løn som fortjent. Spøjs blanding af En mand ser rødt, og en politisk thriller.
Dennis Villneuve lever i den grad op til forventningerne - ikke så meget på grund af den originale film - men mere fordi han efterhånden har skabt store forventninger til sine egne værker. Trods det så er det lidt en opgave at prøve kræfter med et så eksistentielt projekt som Blade Runner. Jeg tvivler på at Scott havde forestillet sig hvor meget mystik og gætterier den oprindelig film efterlod sig. Skal man sætte skår i glæden over den visuelle præstation fra efterfølgeren, så må det være at den ikke lader os være i tvivl om noget - efterfølgende.
Er aldrig blevet så skuffet over en film af Vaughn, nogensinde - og håber ikke det sker igen. Det er en bøvet og klodset overførsel fra engelske dyder til amerikanske bonderøve på glatis. Den har heldigvis enkelte højdepunkter, men Vaughn bør i fremtiden holde sig fra kedelige fortsættelser. Man kan bedst sammenligne med Men in Black's kedelige 2'er - og så håbe på at det kunne resultere i at man engang vil sige undskyld ved at lave en mere fortjent 3'er.
Skuffer egentlig ikke. Filmen er en rimelig actionthriller, som har ambitioner om mere - men hæver sig ikke over gennemsnittet, trods store armbevægelser.
I stil med Oceans filmene får vi et plot foræret, bare for at blive tvistede til sidst. Persongalleriet er blandt de mere farverige, og Soderbergh er næste Coen'sk i sin tilgang til replikker og handling. Absolut fin underholdning, uden at overdrive.
Listen over buddyaction filmene er efterhånden lang, og heldigvis ustoppelig - og denne ser ud til at få en efterfølger, hvilket er forståeligt nok. Jackson og Reynolds lyder som en glimrende cocktail - og det er det også, uden at den på noget tidspunkt sætter nye standarder.
Den første film i serien var glimerende, men Cars 2 var en af de sløjeste i Pixars historie. Derfor var mine forventninger ikke særligt høje. Heldigvis har Pixar opppet sig, og resultatet er en fin afslutning på serien med en opbyggelig morale.
Og absolut en bedre Cruisefilm, end den frygtelige Mummy. Ved et tilfælde havner vores hovedperson i et spil mellem narkogangstere og CIA - og på forunderlig vis lykkes det ham gentagne gange at spille spillet, for egen vindings skyld. Overdrevet og tilbagelænet stil, om de ubekymrede 70'ere og 80'ere hvor ingen spekulerede i konsekvenser - selvom de selvfølgelig er uundgåelige.
ventede jeg med at se den. Og det er ofte sådan at hvis man har lave forventninger, så bliver man sjældent helt skuffet. Visuelt er filmen glimrende, og jeg godkender at den er kompromisløs i sin stil. Dog er vores hovedperson underligt uengageret i visse dødsfald. Som fantasyfilm er den godkendt - men jeg fik ikke lyst til at se en fortsættelse. Det var karakterene ikke spændende nok til. Forventningerne burde være større når King står bag.
En gang for længe siden, var der en nyskabende og dygtig instruktør med navnet Luc Besson. Men det var dengang han lavede Nikita, Det femte element, Jeanne d'Arc og ikke mindst: Leon. I dag laver han bare mainstreamfilm - og så håber man stadig på at der vil komme et opblus, som kunne vise hvad han kunne engang. Desværre blev det heller ikke denne gang - hvor han ovenikøbet tog fat i en af mine favoritter: Linda og Vallentin. Visuelt er der ikke noget at klage over - her rammes universet faktisk glimrende. Men man bliver slet ikke forført, og handlingen rammer ikke noget interessant.
Måske er filmen ikke det bedste der er set, indenfor agent action genren. Plottet er en anelse søgt. Men for dælen sømmet er i bund, og Theron beviser endnu en gang at hun mestrer actionrollen til UG. Sjældent har man set så gennemført og veludført action. At det hele er pakket ind i en farverig tegneseriestil må være en smagssag. Jeg synes det lykkedes.
Atypisk kriminalungdomskomedie. En af mine favoritter fra 2017. Filmen har et kæmpe overskud af bipersoner og fantastisk timing. Læg hertil et fint musikalsk lydtæppe og glimrende bil-action. Jeg var godt underholdt.
Tom Cruise var ansat til at sælge filmen, og spiller en atypisk udgave af sig selv, med en for Tom udsædvanlig dialog. Selve filmen er desværre med så dårligt et manuskript, at kun en hård kamp af et ellers fint cast trækker det op til 3 små stjerner.
Filmen fortæller en historie om Cousteau, som jeg ikke kendte til - og som jeg godt kunne have udværet at kende. Absolut ikke udelukkende et positivt bekendskab. Heldigvis kan man stadig beundre ham for de landvindinger han gjorde for dykning og undervandsfilm.
Fine præstationer af skuespillerne. På film blev den lidt langtrukken og kunne sagtens opføres på et teater, da det meste af handlingen foregår samme sted - og her ville den måske have fungeret bedre i samspil med publikum.
Selvom originalen næppe nogensinde bliver overgået, så er denne udgave i Alien historien heldigvis knap så ambitiøs som Prometheus - hvor vi var vidne til Ridely Scott's udgave af skabelseshistorien, intet mindre. Og det er vist at tage begrebet rumgyser, lidt for vidt. Dette er et velfungerende forsøg på at binde de to verdener sammen - og det er glimrende håndværk, hele vejen. Filmens twist er desværre for nem at gennemskue, men jeg var godt underholdt hele vejen.
Hvor den første i serien var et langt sprudlende rum-eventyr. Nærmest en blanding af Star Wars møder Deadpool, så føles denne længere og mere forceret. Men man kan ikke andet end elske figurerne - og en enkelt scene trækkes til det ulideligt sjove så den næsten er det hele værd.
Hyggelig familiefilm, som absolut er både børn og voksne - alle kender historien og sangene. Det hele er fint oversat til moderne animation, med et lunt glimt i øjnene.
Søger man en tømmermandsfilm, til søndag eftermiddag så er Skull Island såmænd ikke så dårligt et valg. Det er en rimelig eventyrfilm - med de sædvanlige onde mennesker, som kun vil krig og udnyttelse - og som kommer til at betale prisen. Fine præstationer af skuespillerne og godkendt grafik.
Matthew McConaughey gør sjældent noget halvt, og heller ikke denne gang hvor han spiller fidusmager på jagt efter en god historie som kan give den helt store gevinst. Målet helliger i den grad midlet.
Yup. Filmen er absolut en kliché på bristede illusioner og Amerikas bagside. Den har også et plot man ikke ser i alle film - og slutningen er på en måde lige så kompromisløs som man kunne forvente. Skal man se den, så skal det være på grund af en særdeles solid indsats fra Matthew McConaughey - som endnu en gang beviser at han kan spille en rolle, så man tror på den. Han alene løfter filmen op fra det middelmådige.
Når man går ind til noget med lave forventninger, så skal der ikke så meget til for at man bliver tilfreds. Han Solo er for mig den største personlighed i Star Wars universet. Og det er ikke fordi at han er en "scumbag" - som altid handler for sit eget bedste. Men fordi vi ved at hans samvittighed altid vinder til sidst og bringer ham på de godes side. Det gør ham til den menneskelige helt som serien har brug for. At han så spilles af en af mine absolutte favoritter; Harrison Ford - med et glimt i øjet og en ironi, som ingen andre kan gøre på samme måde, gør det næsten urimeligt umuligt for en efterfølger at skulle løfte. Læs mere om Han Solo i min blog, her på Kino; https://www.kino.dk/blogs/2015/12/det-vidste-du-maaske-ikke-om-han-solo. På trods af at Alden Ehrenreich både er lavere og har et kraftigere ansigt, så har han en karisma som kan bære rollen - næsten. Flere gange kunne jeg se en ung Harrison Ford i præstationen, og det vidner om stor indlevelse af Alden. Der findes kun en Harrison Ford, men Alden gør det så godt at jeg kunne distancere fra det og faktisk nyde filmen. Filmen vil aldrig nå højt på min personlige liste over film i Star Wars sagaen, dertil er den simpelthen for let - men det er absolut god underholdning som får min anbefaling. Og så er der basis for en fortsættelse, med den afslutning.
