Jeg var heldig at se filmen Nowhere Speciel til en forpremiere i går aftes og det er en helt fantastisk film. Den følelse jeg havde efter at have set den franske film De Urørlige til en særvisning for mange år siden lang tid før den blev virkelig populær var den samme som jeg havde igår aftes, da jeg forlod biografen. Nowhere Special gør ikke brug af humor som De Urørlige og Livet er Smukt, men den er mindst lige så god og smuk og rørende historie.
Endnu een gang var jeg heldig at blive inviteret til en #kinotur forpremiere. Det er altid en fornøjelse, da jeg deltager med et åbent sind og kun læser lidt om filmen på forhånd og ellers hellere vil lade mig overraske. Jeg får mulighed for at se nogle film, som måske ellers ikke ville være øverst på min liste. Igår så jeg den franske film De Særlige af instruktørerne bag den helt fantastiske film De Urørlige. Filmen er baseret på en virkelig historie om 2 ildsjæle, der hjælper børn og unge med diagnoser eller andre svære problematikker, som ellers er opgivet af de traditionelle behandlingstilbud. Og de gør derfor en kæmpe forskel for den enkelte og ikke mindst de dybt ulykkelige og frustrede familier. Filmen rørte mig bare ikke rigtig og jeg er ellers lidt af en tudeprinsesse og bliver normalt nemt meget rørt. Men jeg syntes faktisk, at den blev en smule langtrukken. Jeg tror også at jeg fandt det lidt usansynligt, at disse unge med skulle få det bedre i de lettere kaotiske omgivelser og umiddelbart manglende ro og struktur. Min datter på 16 år var dog meget begejstret både over filmen og musikken.
Jeg var heldig at blive inviteret på #kinotur den 8. januar 2019 til en visning af Skammerens Datter 2 : Slangens Gave sammen med min datter på 15 år. Vi har begge set den første film og min datter har også læst den første bog og vi havde store forventninger til 2'eren, da vi var meget begejstret for den første film. Inden filmen var vi heldige at få besøg i salen af filmens instruktør Ask Hasselbach. Desværre var vi lidt skuffet over 2'eren. Det er på ingen måde endårlig film og stadig filmet i utrolig imponerende omgivelser og smuk natur, hvilket jeg var meget begejstret for i den første film og i genren generelt. Først og fremmest savnede jeg Peter Plauborg som Drakan, som han spillede helt fantastisk i den første film. Ask Hasselbach havde beskrevet Nicolas Bro's rolle som ond - vi syntes på ingen måde han virkede troværdig ond - nærmere lidt komisk. Og selvom jeg syntes at historien var god, så blev jeg på ingen måde rørt eller fanget af far - datter forholdet mellem Dina og sortemesteren Sezuan spillet af Dejan Cukic Jeg vil give den 3 stjerner ud af 6
Har i dag været inde til forpremiere på Emoji filmen med dansk tale med mine 2 børn på 12 år ( dreng ) og 13 år ( pige ) Filmen syntes vi alle tre var jævnt kedelig, men ligesom da jeg så Zootropolis og lå flad af grin over scenen på motorkontoret og Flash, så var jeg vild med Birthe Neumann der lagde stemme til tja-emojien Tina Tja Det var klart filmens højdepunkter, når Tina Tja var med - særligt da de er i Paris via Instagram
Jeg var heldig og blive inviteret med på #kinotur af kino.dk til forpremiere på det danske politiske drama #Idealisten. Historien handler om et amerikansk B-52 bombefly, der styrter ned i Grønland nær den amerikanske militærbase Thule Air Base i 1968. Flyet havde fire brintbomber ombord. De danske myndigheder samarbejder med de amerikanske myndigheder, så sagen bliver skrinlagt med det samme og sandheden om flyets last og de store sundhedsmæssige farer for personalet på Thule Air Base skjules for den danske befolkning, indtil journalisten Poul Brink for nys om sagen 20 år senere og begynder at grave i sagen. Poul Brinks vedholdenhed og flotte journalistiske arbejde giver ham Cavling-prisen og sikrer de tidligere Thule-arbejdere en beskeden erstatning. Filmen skifter mellem drama og dokumentarisk materiale og jeg tror at det er dette konstante skift som gør, at jeg aldrig for alvor bliver revet med af historien. Jeg vil give filmen 3 ud af 6 stjerner.
Jeg har i mange år været en stor fan af Superkatten Zorba, så jeg håber at denne fortolkning af Pinnocchio kan leve op til den.
Har lige set Kvinden i Buret og jeg synes, at den var virkelig god og spændende. Jeg er een rigtig chicken og jeg var ikke skræmt på noget tidspunkt. Jeg har ikke læst nogle af bøgerne, så kan ikke udtale om filmen kan leve op til bøgerne. Minder mig meget om tv-serien Forbrydelsen, men den var jeg også trofast seer af i samtlige foreløbig 3 sæsoner
Har set traileren og den ser vildt spændende ud. Der er langt mellem danske thrillere a la fordumstiders Nattevagten, så skal klart se den enten på onsdag, hvis jeg er heldig eller når den får almindelig premiere.
Jeg var idag med mine 2 børn på 6 og 7 år i biografen og se den nye Smølferne-film og den var overraskende underholdende. Jeg grinede højlydt adskillige gange under filmen og i forhold til traileren havde jeg egentlig ikke forventet det. Dejligt at blive positivt overrasket.
Har lige set Rio i 3D og den er flot, sjov og med dejlig musik og 3D effekten er helt i top. Det er den bedste 3D film jeg har set. Havde mine børn på 6 og 7½ år med og den lille blev lidt ked af det, da Blue er ved at blive kvalt. Men ellers var den rigtig rigtig god.
Jeg er ikke nogen hard core filmnørd og jeg kan se at de to tidligere anmeldere nok har noget mere styr på hvilke film de 3 hovedrolleindehavere tidligere har medvirket i, men jeg var inde og se filmen igår aftes til Tøsetorsdag i Cinemaxx i København. Det var første gang jeg deltog i arrangementet Tøsetorsdag og det var et superhyggeligt og godt arrangement, men filmen var ikke een jeg nødvendigvis vil anbefale andre at gå i biografen og se. Den kan godt vente til den kommer på dvd eller tv for den sags skyld. Den var da meget sjov, men jeg sad ikke og slog mig på lårene af grin, så jeg bemærkede mest at Patrick Wilson er lidt lækker.
Jeg var inde og se Bølle-Bob-filmen med mine to børn på 5 og 6½ år og min veninde og hendes 2 børn på 4 og 8½ år igår søndag og jeg må give mange af anmelderne ret. Den hører ikke til blandt de bedste børnefilm jeg har set - og det er en del efterhånden. Jeg synes at skuespillerne spillede jævn eller dårligt og den virkede lidt amatøragtig. Men børnene synes den var god - specielt nynner de musikken, som de godt kendte i forvejen fra den gamle film.
Har været inde og se den til forpremiere med min datter på 6 år og min søn på 4½ år og de hyggede sig og det gjorde vi voksne også, selvom der i starten med lagkagerne var lidt for meget " fald på halen-komedie " over den. Men den blev bedre og jeg var også ret vild med Onkel Anders og så Pers lærerinde. Jeg synes personligt at den er langt bedre end de amerikanske animerede film vi har set på det seneste.