Jeg synes filmens største problem er, at den mangler livsglæde. Det er det som var så fantastisk ved den første. Det hele føles ret deprimerende i denne 2'er. Ikke engang den unge Donnas liv, som man jo har forestillet sig har været total flipper vildt og bare fun fun fun. Jeg synes alt vi ser fra hendes ungdom er nærmest deprimerende. Og så mangler de at gå ordentlig i dybden med hendes ulykke og historie - vi får aldrig de rigtige følelser, vi får bare begivenhederne remset op alt for hurtigt og uden fordybelse. Det er sgu ærgerligt. Men sangene er jo altid gode.
Et fantastisk værk, hvor man sidder ude på kanten af sædet - tør ikke trækkevejret af bare spænding, og af frygt for ikke at få det hele med. Det er enormt interessant og dygtigt arbejde med lyd, som virkelig skaber det mest fantastisk oplevelser inde i hoved på hver af os. Nervepirrende fra start til slut. Fantastisk spillet af Jakob Cedergren, og en ualmindelig flot debut af Gustav Möller!
Det er en rigtig fin film. Den dog hverken nær så nyskabende eller uhyggelig som dens rygte siger. Den bliver måske lidt for syrret til sidst. Men rigtig fin, og interessant.
Deadpool holder uden tvivl stadig! Humoren er stadig fed, og jeg elsker den måde der bliver leget med mediet og fortællerstemmen. Jeg synes dog ikke filmen kan nå den første, som selvfølgelig har stor af sin kvalitet i at være "den første" og derfor noget helt nyt og overraskende anderledes.
Af at være endnu en film i rækken af film som hylder amerikanerne og deres militær, så er den ikke så slem som de kan være. Det er okay underholdende undervejs, karaktererne er ligeledes fine nok. Men filmen er klart alt for lang.
Det er lidt som om den ikke kan finde sin stemning. Skal den være sjov eller alvorlig? Fair nok at være begge, men i dette tilfælde så bliver forsøget på at være meget alvorlig lidt mærkelig i den komiske verden og de over-skøre karakterer. Hong Chau spiller en interessant karakter, men det er som om filmen vil have det skal være humoristisk at hendes engelske ikke er så godt - det som om hun bliver gjort grin med af filmen, indtil vi til sidst skal tage hende meget alvorligt. Jeg synes ikke det er vellykket. Jeg sad med en dårlig smag meget af tiden, hvor publikum grinede over hendes udtaler og sætninger... jeg har svært ved at se hvorfor det er sjovt. Så der har filmen lidt af et problem - hvor vil den hen? Den var dog mindre fjollet og mere alvorlig end man kunne forvente, og ideen er jo interessant nok kan man sige. Den var bestemt anderledes end forventet.
Det er godt nok en langtrukken omgang, hvor ca halvdelen af filmen kunne være klippet ud. Derudover så er der noget dårligt skuespil over Ben Kingsley, som virker som om han bare læser manus op. Historien er ellers interessant nok i sig selv.
En rigtig fin film, men et dejligt roligt tempo. Pånær til sidst selvfølgelig, men jeg havde frygtet den ville gå mere amok og blive mere dramatisk, og derfor var det ret positivt. Jeg kan virkelig godt lide plottet, og det er virkelig interessant dilemma og menneskelig historie. Det ville have været mere interessant med udelukkende fokus på karaktererne og deres følelser og konflikt - og så droppe al den action.
En utrolig sød og kærlig film, om at ønske sig et andet sted hen. Jeg blev meget rørt flere gange i filmen, og jeg synes at Moana er en enormt hjertekær karakter, som man både kan se sig selv i og samtidig ikke kan andet end at elske. Fantastisk at se en film, som kan fortælle en god og interessant historie uden at skulle have et kærlighedsplot. En lille negativ ting, som nok blot er et symptom af nutidens forbrugere: filmens billedside havde enormt travlt hele tiden, og der var ikke tid til at dvæle bare et par sekunder ved et billede. Det var ærgerligt, for det er nogle virkelig flotte billeder.
Overvældende overraskende positivt. En mega badass film, med en super fed historie, enormt elskværdige karakterer. Og en mega sympatisk og dejlig og ikke mindst badass Wonder Woman! Respekt hele vejen. En stor overraskelse.
Alt eller Intet er en hyggelig film, som ikke bringer noget nyt på bordet, og som jeg nok ikke ville orke at se endnu en gang. Men musikken og skuespillet trækker den op på et mere positivt plan. Plottet er tilgengæld meget forudsigeligt og intersigende. Sød var den dog, på trods af den også var ret kedelig, og den på ingen måde får en til at føle med karakterne eller forstå dem i dybden.
Filmen mangler simpelthen sjæl. En sjæl i karaktererne, som er kolde og intetsigende, og en sjæl i fortællingen som er forudsigelig, kedelig og uinspirerende. Det er ærgerligt, for det er et spændende og flot univers der bliver bygget op i filmen, og jeg føler det har stort potentiale. Visuelt er filmen fantastisk, og det er som om alle penge og arbejde er blevet lagt her, og så har de droppet at udarbejde en ordentlig fortælling.
Joachim Trier kan noget helt specielt i skildringen af mennesket indre. Hans film virker så virkelige og menneskelige, og han kan få skuespillerne helt ned på jorden så man er i tvivl om de faktisk spiller skuespil. Louder Than Bombs bliver bare desværre en smule kedeligere og lang til sidst. Men jeg er så forelsket i Joachim Triers stil og skildring af mennesker.
Hold da op en gang rod. Jeg sidder og krymper mig flere gange over hvor kikset og akavet det er. Uh, der er bare noget der er gået helt skævt her. Når man skal bygge sådan et helt univers, med mærkelige udseende væsner, folk der skøjter på luft og andre skøre ting - så skal man fandme sørge for det hviler og tror på sig selv. Det formår ihvertfald ikke at få MIG overtalt til at synes det er fedt. Jeg er ikke helt sikker på hvor den går galt - er det manus? Nogle af replikkerne er virkelig hæslige, men så på den anden side, ikke helt gale, hvis de bare var leveret på en anden måde af skuespillerne... er det instruktionen? Det tror jeg sgu lidt... Der er ihvertfald noget ved fortællingen som total rammer forbi, når det kommer til at overbevise os om dets virkelighed. For jeg vil sige, så langt ude er det ikke, at jeg ikke ville kunne købe det. Hvis det var fortalt ordentlig, så ville jeg faktisk synes det var et fedt univers. For detaljerne og ideerne er der. Det er sgu da en fed ide, det med at nogle mere intelligente væsner bruger andre planeter til at "vokse" væsner, som de så kan "høste" og bruge råstofferne til at leve længe. Hold da op, der er da masser af potentiale i det. Men det fungerer på ikke... Ikke én af skuespillerne kan jeg tage seriøst, på trods af de er dygtige alle sammen. Der er bare noget der er gået helt skævt her. Det ærgerligt.
Filmen er overraskende god til at skille sig ud, fra de mange ligende film. Jeg havde forventet at få noget lidt halvtamt, klichéfyldt og uinspirerende. Men jeg synes faktisk den kom med noget anderledes og mere seriøst i sin stil. Karakterne, dialogerne og dilemmaerne var på nogle punkter mere dybe og naturlige end man har set i de fleste andre ungdoms-fantasy. Det er ikke historien der er original, for det er den laaangt fra - her oplever man intet nyt. Men skuespillet og manuskriptet er mere veludført end forventet. Og humoren er faktisk på et ret godt niveau. Og så synes jeg sydstat-settingen og sproget er vildt befriende! Jeg følte mig godt engageret og godt underholdt. Castet spiller også en rolle, og de har fået trukket nogle virkelig dygtige skuespillere med. Og så gør Alden Ehrenreich det virkelig godt, han er enormt charmende. Det lover godt for Han Solo-solofilmen.
En smuk og respektfuld gengivelse, som formår at skabe de samme følelser og den samme stemning som originalen - hvilket er enormt imponerende, og ikke noget jeg har oplevet før. Disneys live-action film plejer ikke at have denne effekt, men det formår 'Beauty and the Beast' Musikken er lige så smuk som den altid har været, og fortællingen helt på samme vis. Skuespilleren gør et godt arbejde i rollerne og som de karakterer mange af os har kendt fra barndommen. Visuelt har filmen sit største problem, da den computerskabte udgave af udyret flopper slemt. Karakteren er tydeligvis kunstig og bevægelserne ligner noget fra et computerspil, hvilket er enormt frustrerende. Det ødelægger bl.a. den enormt smukke scene, hvor udyret og skønheden danser sammen. Ellers er det en meget smuk og gennemført film visuelt.
En rigtig fin dansk film, med fokus på det psykologiske og indre. Jeg er specielt imponeret over hvordan den visuelle del, musikken og skuespillet gør at man kommer helt ind under huden på hovedpersonen. Jeg føler næsten at jeg er Janus, og mærker hvad han mærker. Den enorme fokus på sanser og det fantastiske skuespil gør det helt hypnotiserende. Der er dog nogle visse plotmæssige problemer og valg der er gjort, som jeg undrer mig enormt over. Esben Smed gør det super godt - men for mig hænger han lidt for meget fast i sin rolle fra 'Bedrag', fordi jeg har brugt så mange timer med den. Det ærgerligt.. og ikke hans skyld jo egentlig. Håber han kan komme væk fra den!
En fed action og adventure film, hvor især det visuelle er virkelig imponerende. Jeg er overrasket over hvor enormt godt kæmpeaben fungerer, og jeg har det ellers vildt svært med CGI, men det er virkelig vellykket i den her film. Der er en del ting der plotmæssigt ikke hænger sammen, men det glemmer man hurtigt og sætter sig tilbage og lader sig underholde af de kæmpe store voldlige dyr, og menneskenes kamp på den barske ø. Filmens største svaghed er klart karakterne, som ingen personlighed har og er helt flade - jeg savner nogle jeg holder af og interesserer mig for - det ville have gjort filmen mere spændende.
En meget fin lille film. Jeg gik ind til den, uden at vide noget som helst - så jeg var ret forvirret i starten. Det er klart dens visuelle stil der er dens styrke - den er lavet som blev den filmet med et håndholdt kamera tilbage i 60'erne. Det er en sjov og kreativ ide, der ligger bag historien - og enormt skør undervejs. Den blev dog en smule tung undervejs.
Plottet er meget fattigt og konfliktløst. Der sker enormt lidt, hele filmen igennem. Nøj hvor var den kedelig. Jeg har svært ved egentlig at sige hvad den handlede om - og jeg kan ikke se, at historie fortælles med et narrativ som er stort nok til en spillefilm. Der sker så lidt, og karakterne er så bærerne, at man skulle tro der var nok med plads til at skabe underlæggende spænding, dybe karakterer og intensitet. Men det gør filmen ikke! Jeg ved ikke hvad den vil. Jeg er sikker på at nogle andre - måske mænd i identitetskrise eller noget ligende - kan få noget interessant ud af filmen. Men pga den måde filmen fortælles, bliver jeg på ingen måde fanget i historie - der er ikke noget som får mig til at have lysten til at se videre (så skulle det lige være Jakob Oftebro - som desværre, sammen med alle andre, har en enormt flad og overfladisk karakter).
Jeg havde virkelig forventet en dårlig film: og det var så det jeg fik. Men jeg må dog alligevel erkende, at den var ikke så slem som frygtet. Det gør dog ikke, at det stadig var en forfærdelig oplevelse, som jeg ikke skal bruge mit liv på igen. Værst af alt er uden tvivl Jesse Eisenberg, hold da lige op hvor er det bare helt forkert set på alle punkter. Der er en instruktør som har haft hoved under armen. Derudover er filmens problem, at den tager sig selv så enormt seriøst.. Er du sindssyg den tager sig selv alvorligt. Og det gør det altså ret komisk og akavet.. Skal du lave en virkelig mørk og alvorlig superhelte film, så skal der virkelig arbejdes igennem - Nolan klarer det måske lige, men 'Batman v Superman' falder total ved siden af. Ups.. Filmens sidste 30 minutter er det værste, og nøj hvor blev jeg træt på det tidspunkt. Who am I kidding? Jeg blev sgu træt ret hurtigt.. Især scenerne med Eisenberg. Men det opgør der er gang i til sidst, virker så komisk på alle punkter... og uudholdeligt.. alt for langt.
De legofilm de kan bare et eller andet, som bare er enormt genialt. Historien i sig selv er selvfølgelig meget lige til, og ikke ny. Men det er udførelsen der fantastisk. Der kommer jokes på jokes, og referencer til tidligere Batman film, og den flyder bare og det er hylende morsomt. Den når aldrig heeelt op på højden med Lego the movie, især pga historien og musikken - men den har dog lige så fede, måske federe jokes! Det visuelle ved Legofilmene er jeg helt forelsket i. Det ligner stopmotion, selvom det ikke er det, og det er enormt imponerende. De små ridser og måden lyset falder på figurerne! Og alligevel virker figurerne så virkelige og menneskelige.
En enormt spændende film. Jeg var helt vild med den enormt eksperimenterende stil! Følte mig helt opslugt da jeg så den. Men den har selvfølgelig også en del mangler, især i karakterne og historien - men oplevelsen ligger et andet sted :)
Jeg har siddet i chok, i takt med at filmen blev nomineret til flere og flere priser, og vandt flere og flere priser... (så filmen for et halv år siden ca). For da jeg så filmen, havde jeg en ret flad fornemmelse. Den var hovedsageligt tre ting: Kedelig, intetsigende og langtrukken. Mit største problem er at karakterne aldrig rørte mig, og så bliver det svært at føle noget for filmen generelt. Historien er intetsigende - den er langt fra unik og den er kedelig, den fører ingen spændende steder hen. Jeg kan sagtens forstå al det folk siger, filmen udtrykker og viser - men jeg mærker det ikke selv når jeg ser filmen. Det ikke fordi det er en dårlig film, men på ingen måde fortjener den al den enorme ros og hyldest den har fået. Visnok, er filmen flot og den har nogle rigtig fine sange. Og jeg blev da også virkelig rørt en enkel gang - scenen hvor den kvindelige hovedperson er til audition og synger en enorm smuk sang.
Jeg tuder simpelthen så meget til filmens slutning. Det er bare filmarbejde - både fra manuskript, instruktør og skuespillerne når det er bedst. Det går lige i hjertet. Vejen derhen, altså til slutningen, er til tiden en smule kedelig, men det er med til at bygge op til den fantastiske afslutning, og er derfor det værd!
En rigtig fin og hyggelig film. Ian McKellen spiller overvældende godt, og hjerteskærende. Desværre synes jeg den mangler en del af den spænding og mystik der er essensen af Sherlock Holmes. Men interessant take, samt sørgelig fremstilling af en stor mand som på sine sidste år har mistet sin rolle og forståelse af sig selv..
'Underverden' kommer godt for start, men glemmer hurtigt al form for sammenhæng, karakter-troværdighed og at lukke plothuller, imens den smider omkring sig med vild action og flotte billeder. Visuelt er den virkelig fed, og der er nogle fantastiske actionscener. Til tider bliver det hele lidt for overdrevet, især til slut hvor der åbenbart skal sættes ild til alt og alle. Skuespillet er også rigtig fint. Men ingen af de positive ting, kan desværre redde oplevelsen af filmen, som bliver irriterende utroværdig.
En enormt fantastisk film, som virkelig er rørende og går ind under huden på en. Desværre er den lidt for eksplicit med informationerne, det kunne virkelig have klædt den ikke at skære alting så tydeligt ud i pap. Havde de sidste 10 minutter af filmen ikke været med, kunne jeg godt have sneget op på 6 stjerner
Sikke noget værre rod. Plottet var ikke særlig overskueligt eller sammenhængende fremført, hvilket gjorde man mistede interessen totalt. men værst af alt var de intetsigende karakterer, som sikkert havde en masse at byde på, men på ingen måde fik lov. Der manglede ordentlig uddybning og præsentation af karakterne, deres baggrund og deres personligheder. Skuespillet var også kunstigt, især leveringen af replikkerne - jeg tror dog ikke det var de ellers dygtige skuespilleres skyld. Jeg kedede mig voldsomt undervejs, og især slutningen var unødvendig lang. Filmen manglede al Star Wars charme.
Enormt rørende, nervepirrende og smuk film. Den ramte mig så dybt, og jeg sad og græd hele vejen igennem. En rigtig flot film, som behandler et vigtigt og evigt aktuelt emne om medmenneskelighed og folk i nød.
Det må være den dårligste filmatisering af en bog nogen sinden. Den er dårligere end Peter Jackson - og det siger seriøst meget. Det er egentlig bare til at grine af. Jeg er ikke en gang sur eller ked af det. Jeg ryster bare på hoved.
En rigtig god tegnefilm, kan røre en voksen (i hvert fald mig) lige så meget som et barn. Men det føler jeg ikke ‘Trolls’ kan. Den er dog uden tvivl en god gang underholdning for børnene, som sikkert også vil grine – modsat mig. Karakterne er vel tænkt som søde, men især Poppy driver mig lidt til vanvid. Forholdet mellem karakterne bliver heller ikke udforsket nok, selvom det nok er der det mest spændende ligger (sur vs hyper-happy udvikler sig og ender med at forstå hinanden?). - musikken er dog fantastisk - selvom den er oversat til dansk i den danske version, hvilket er ret sørgeligt.
Fedt og rørende indblik i verdenshistoriens største band. Et must for Beatles fans.
En nærværende, virkelig, omsluttende og smuk oplevelse af København, ungdommen og de svære tider i livet. Jeg har aldrig kunne identificere mig så meget med en film før. Den havde en enorm intensitet og samtidig virkelighed og rolighed. 'I Blodet' har en gennemført høj kvalitet, med en flot visuel stil, godt skuespil, lækkert musik og en stemning som bare suger der ind i den verden der bliver portrætteret på lærred. Filmen fortæller som sådan ikke en meget specifik historie, men fremviser en stemning, et sted i livet, en by og en tid. Meget inspirerende.
Den er som stjernen siger: elendig. Det er den tredje historiske film fra Norge jeg har set, og den er lige så forfærdelig som de resterende. Det hele er så dramatisk og teatralsk. Skuespillet gør helt ondt at se på. Historien ikke særlig interessant, og enormt dårligt udført. Det er sgu synd. Den holder nul. Ikke penge eller rejsen værd. Jeg har lidt ondt af de dygtige skuespillere, at de skal udsættes for at være med i noget så dårligt.
Undskyld mig, men den er sgu lidt en gang Hundelort. Universet er enormt urealistisk. Det er en amerikansk film, bare sat i Danmark med dansk sprog - og det gør det hele enormt utroværdigt og overfladisk. Jeg havde så svært ved at acceptere og forstå den verden. Karakterne er også helt igennem endimensionelle, irriterende, naive og kedelige. Historien er samtidig kedelig og intetsigende. Selve præmissen kunne godt overleve til en ok film - men udførelsen og manus er bare gået helt galt
Det er ærgerligt. Det er faktisk en god historie, og et virkelig godt manuskript. Men Lone Scherfig formår på ingen måde at få det bragt til livs, den måde det fortjener. Hun formår ikke at skabe denne intensitet og ubehag, som historien forlanger og afhænger af. Historien er der, karakterne er der og de rigtige begivenheder er der - men det visuelle udtryk og instruktionen kan ikke følge med. Skuespillerne er der jo uden tvivl også - nogle af de bedste unge britiske skuespillere (og pæne må man sige). Det er jo sådan en fortælling, som Quentin Tarantino eller Stanley Kubrick ville være mestre til at få bragt ud til seerne. Og det er jo slet ikke Lone Scherfigs stil. Det virker for mig uforståeligt at give hende den her film. Manuskriptet vil jo ikke det, som hun kan give. Den måde hun arbejder med filmen, får det hele til at ende med, at man føler der mangler noget, at fortællingen er mærkelig halv. Fordi hun ikke kan sætte den rigtige stemning og intensitet.
Filmen tager fat i et virkelig vigtigt emne, og fortæller en spændende og interessant historie. Fortællingens udformning, og udtryk halter dog en smule. Filmen taler til tider ned til sit publikum og er lidt naiv, samtidig med at den behandler og fortæller en virkelig alvorlig og barsk historie. Det er en mærkelig balance, som ikke rigtig fungerer. Nogle gange tror jeg at jeg ser Busters verden, og nogen gange en voksenfilm. Filmen formår heller ikke at gå helt ind og berøre mig. Noget jeg virkelig forventer af en film som denne. Den er for poleret og romantisk... jeg ved ikke om det er fordi den prøver for meget. Men det er ærgerligt. Så har filmen også en af verdenshistoriens mest irriterende og ligegyldige fortællerstemmer, som kører som en voice over hen over filmen. STOP!! Skuespillet er til gengæld helt i top, Lars Mikkelsen og Sofie Gråbøl er fantastiske! Det samme er de to unge hovedroller! Dygtigt stykke skuespilarbejde. Og så en stor klapsalve for at filmen har GOD LYD!! Og det faktisk lyder naturligt når de taler, og ikke som om en har stået i et lydstudie og talt dårligt henover bagefter. Det sgu en fantastisk oplevelse.
En film om mors dag - i sig selv en ret kedelig ide. Filmen lever meget godt op til, hvad man kan forvente. Intetsigende, uinspirerende, kedelig og nej, den er IKKE sjov. Den her film er selve indbegrebet af hvorfor jeg ALTID siger jeg hader komedier.. fordi jeg forventer sådan en slags film her (ikke at den er sjov, som sagt). Shit det er et dårligt stykke arbejde det her... Filmen bliver drevet af sted på et meget tyndt grundlag. Historierne er så små og tynde, at de aldrig vil kunne bære en film alene. Skuespillet er kunstigt og lidt overdrevet, total uinspirerende. Musikken er forfærdelig. Jeg var ved at kværke et eller anden i starten af filmen. Baggrundsmusikken er enormt skizofren. Der var en dialog på højest to minutter, hvor musikken ændrede sig FEM gange! Shit det er altså bare dårlig musikarbejde!! Lav dog ét stykke musik som passer til hele scenen. Shit. Nej, du skal ikke tage din mor med ind og se den her film, selvom du tænker det er en sjov ide...
Virkelig elendig... det kunne være værre - det visuelle er flot... men seriøst, plottet er hjernedødt og én stor kliché. Replikker gør ondt at høre på, og det romantiske plot er til at kaste op over. Jeg vendte øjne flere gange, og kede mig voldsomt. En ret uintelligent film som på ingen måde når den charme Jurassic Park havde. Postivt: Chris Pratt
