En knappenål kunne falde til jorden med et brag i den propfyldte biograf. Der var så varmt og lummert at jeg måtte tage mine sko af og sætte mig på kanten af sædet. Da jeg kiggede rundt observerede jeg at alle andre sad på samme måde som jeg.Filmen var så ubegribelig at man på en måde ikke var til stede, men jeg kan nok ikke forklare hvordan. På en eller anden måde kan jeg stadig ikke forme de rigtige ord til Inception, eller beskrivelser. Jeg tror ikke at oplelsen ville være den samme, hvis ikke jeg så den i biografen, for en oplevelse det var det. Alle brikker passer sammen i Inception, selvom man fumler forvirret med sine tanker samtidig med de smukke billeder der bliver smidt i hovedet på en. Den er så velovervejet og -arbejdet som, man ikke vidste var, muligt, Det er den bedste film jeg længe har set.
En spændende film med fede sammensætninger af slowmotion og speed i kampscenderne. Effekterne er flotte og filmen lever op til ens forventninger, hvis man altså forventer at se en fantastisk fed, lang og inspirerende (super)heltefilm. Historien holder helt til slut, jeg synes at filmen står fint alene og at der ikke behøver at komme en efterkommer; men det ville selvfølgelig være fedt hvid der gjorde. Malin Arkerman, som normalt plejer at være lettere elendig, gør faktisk et (overrraskende) fantastik job som den unge watchman Laurie Jupiter/Silk Spectre II og fortjener et stort aplaus. Det er en film der burde ses i biografen med god lyd og et stort billede, som jeg ville sætte på en top 5 over superheltefilm.
Slumdog Millionair er en spændende historie der lever op til dens forventninger og ros. Det er en film der får dig til at krumme tæer af excitement og heppe på hovedpersonen, Jamil Melik spillet af Dev Patel (som gør et udmærket arbejde), hele vejen igennem. Der er ikek så meget mere at skrive siden det er en film der skal ses og ikke læses om!
Jeg tror at det ville blive alt for svært at anmelde en film som denne. Der er slet ikke nok positive ord i filmverden til at få det helt rigtigt ud. Det er ubeskriveligt perfekt skuespil fra 2 af verdens bedste skuespillere (Kate Winslet og Leonardo DiCaprio). Jeg tvivler at det ville være svært at sætte sig ind i deres forhold selvom man ingen erfaring har med sådanne livsbegreber, da skuespillet er så medrivende og ægte som det er. Revolutionary Road er en forfærdelig, hjerteknusende og realistisk historie der får én til at bide tænderne sammen til det sidste og som ikke slipper sindet længe efter den er set. Det er et storartet mesterværk som fortjener at stå på en hylde i hvert et hjem.
Confessions of a Shopaholic er helt klart en film du skal se med de veninder/(homoseksuelle)venner der har det mest smittende grin, og som har nemt ved at fremkalde det. Det gør både filmen og selskabet sjovere. Hvis du er ligeglad med at shoppe, hader at se og høre på klodsede og underlige mennesker og forventer at se en uforudsigelig film, er Shopaholic nok ikke noget for dig. Men kan du relatere til at have et forhold til dit kreditkort istedet for en mand, kan du nok godt få et godt grin og muligvis lære noget af Rebecca Bloomwoods opførelse. Isla Fisher gør et godt stykke arbejde som hovedrollen og passer perfekt til en film som dette. Altså Confessions of a Shopaholic er en morsom og sød film der passer perfekt til en lørdag aften (tilfældigvis uden planer), tøsesnak og Ben and Jerry's is.