At se dette stykke kunst i "glorious 70mm"i Imperial, gjorde min oplevelse af filmen dynamisk, dyb og spændende. Lyden er ekstraordinær, leveret af den nu 87 årige italienske komponist Ennio Morricone, som bla. vandt en Golden Globe i år, samt endnu en gang er blevet nomineret til Academy Awards' Oscar pris, for bedste score musik i en spillefilm. Udover velkomponeret musik, ser man et sceneri sat i spil af legendariske Robert Richardson, med det film kameraet fra Panavision, som Quentin Tarantino (instruktør) planlagde fra starten, at Robert skulle filme med. Robert havde endda fundet objektiver der var lagt på hylden for over 50 år siden, som blev rekonstrueret og pudset, så de igen kunne suge lys ned på filmrullen, som i realiteten bare er en masse billeder som bliver taget, hvilket - når det afspilles ved 24 billeder per sekund - giver illusionen af film. Både musik og billede, samt resten af det ekstraordinære hold bag denne vilde film, blev guidet af den almægtige instruktør Quentin Tarantino. Han blev nomineret til sin 7. Golden Globe (har vundet 2 gange før), men fik desværre ikke mulighed for at vinde sin 3. Oscar, da han missede en nominering i år. Samuel L. Jackson som muligvis vil blive tiltalt som værende hovedrolleindehaver, evt. sammen med Walton Goggins Jr., var forbløffende i denne komedie/thriller, som gav mig lidt af et flashback til Pulp Fiction hvor Sam også er med (som birolle) og har en - efter min mening, syg-i-hovedet rolle - som passer ham perfekt. Denne slags rolle finder man også i en trejde Quentin film, Jackie Brown med - igen - Samuel L. Jackson som indehaver af rollen. Jennifer Jason Leigh, som lever sig, på alle tænkelige måder, ind i sin rolle som Daisy. Her ses en side Jennifer ikke engang vidste hun kunne konstruere, mit hjælp af make-up og et talent som også, velfortjent skaffede hende sin første Oscar nominering. - det ville ikke overraske mig hvis det også blev til en sejr for Jennifer. Alt i alt giver jeg den en 6 ud af 6 mulige. Begrundelse kan læses ovenover, men kort fortalt, fordi filmen er spændende, selvom nogle siger den er langtrukken - hvilket er fuldstændig rigtigt, hvis man ikke har lyst til at sætte sig ned og virkelig nyde et stykke kunst af en af vores tids' bedste instruktører - samt manuskriftforfattere. Jeg kedede mig ikke på ét tidspunkt, men lyttet til Ennios fantastiske musik istedet, samt så på dette spektakulære lærred, hvor en film filmet af Rob Richardson smukt lægger sig, og her ser man nøje efter det talent som alle medvirkende ejer - dynamik, sjæl og spænding. En film jeg forudser, vinder 2 Oscars. 1 til Jennifer Jason Leigh - for bedste birolle af en kvinde. 1 til Ennio Morricone - for bedste score musik i en spillefilm. 1 nominering (taber til Emmanuel Lubezki fra filmen The Revenant) - for bedste kameramand i en spillefilm.
