Et karaktérstudie i at falde til og begynde som dyrelæge - men ikke alt som det plejer for Justine (Garance Marillier) Filmen er en del af den franske uhyggelige filmbevægelse "New French Extremity," men har også et par referencer til andre film i samme bølge. Det er Julie Ducounau debutfilm - og det er noget af debut. Seneste vandt hun gulpalmen i Cannes (Kunstfilmens oscar) for "Titane" (2021), som har dansk præmiere til november. Filmen er et mesterværk, og kan du holde ud af se filmen, er finalen det hele værd, og mere til. Det er en film som, hvis du giver den lov, er så rå og frisk, at du ikke kan lade være med at kigge, på de mange væmmelige scener i filemn.
Roy Andersons film vil ikke underholde, den istedet få dig til at tænke. "Om det uendelige" indeholder mange tablauer, der stiller spørgsmålstegn vil vores levevej og valg. Ingen af disse er tilfældige - alle med et lille, absurd komisk, glimt i øjet. Roy Anderson har taget bevidste valg med sin idé om filmen - filmen du ser er resultater af disse valg. Det er valg, som du har alt ret til at være uenige i, men uanset hvordan du ser på, er der blevet lange timers og menneskers arbejde i den færdige film. Filmen ser jeg som som et kunstværk, der skal ses og tænkes over. Ikke bare ses som var det en amerikansk blockbuster - der er filmen ikke og det bliver den ikke. I stedet vil den så meget andet. Det er film, som vi kan glæde os over eksistere både i dag, og flere år ude i fremtiden.
(Extended edition review) Since last time I watched the extended version, it's become a two-movies night deal. As the first of the trilogy, it's an excellent experience. An unsuspecting Hobbit named Frodo (Elijah Wood), are left the belongings of his uncle Bilbo (Although he might not be his uncle, but a close relative). Among these many artifacts, are a ring Bilbo got from the creature Gollum of his "There and Back again" journey. At first, Frodo has to bring it to the Elves of Rivendell. Then he musters the courage in front of a council, to complete the quest to destroy the ring in fires of Mount Doom in the land of Mordor. A fellosship of 9 i formed. two men (Aragon, Boromir), an Elf (Legolas), A Dwaft (Gimli), a Wizard (Gandalf) and four hobiits, and ventures out the lands the middel earth. "The Fellowship of the Ring" is a high fantasy story set in the land of middle earth. Most of the movie is actually shot on location in New Zealand. The movie gives to ample time, though many wide-shot to see the beautiful locations - and are reminded, how tiny the ring is. The Ring comes with great power and are corrupting some of the characters, although the bearer Frode is reasonably unscathed in the movie. The Ring is also the macguffin, and gives the characters (and the viewer) the usual fantasy theme of hope. The Elf Galadriel, whom provices Frodo with a glimpse into the furture that could be, underscores the theme. She explains, what might happen, if he doesn't succeed in his quest. A quest, to bring the Ring to Mount Doom. The story continues, in the following two movies: "the Two Towers" and "the Return of the King"
Harry Potter and the prisoner of Azkaban might be the best of the eight movies. Directed by Alfonco Cuaron, and features themes of loneliness, with meny one-shot (and stealth oners). The new characters of Mr. Weasley, Remus Lupin and Sirius Black are excellent.
Det er svært at forklarer Hanekes film, da barer en enkelt scene vil være en såkaldt "spoiler." Derfor vil denne anmelde ikke indeholde nogen information om filmens handling. Istedet vil jeg forklarer min egen oplevelse af filmen, efter jeg havde set den. Se filmen med et åbent sind, uden at have set traileren. Dette vil give dig en bedre oplevelse af den. Happy End er en tankevækkende film. Det er film, som vil engagere seeren. Derfor er mange af filmens scener til egen tolkning. Sådan er det også med karakternes handlinger og de begivenheden, som udspiller sig i filmens spilletid. Filmen vil vise, hvordan vi reagerer i pressede situationer, selvom vi forsøger at holde en fint, uspoleret ydre. Happy End inddrager også vores forbrug internet og telefon, på en hensigtsmæssig måde. Men en måde, så vi ikke undgå at være i tvivl, hvad Haneke vil med den. Hans brug af dem er bevidst og provokerende, uden af skygger for filmens historie og karakterene. Brugen af disse medier, burde gerne give seeren overvejelser som: Er vi anden person, når vi bruger internettet, end når vi ikke gør? Er vores etik og moral anderledes, når vi er på nettet? Foretager vi handlinger på nettet, som vi ellers ikke ville? Happy End er en film, som fordrer man tænker over den. Hvis seeren vil engagerer, bliver man det. Er man derimod ikke klar på en film, som er langt fra den Mainstream film, der bliver produceret i Hollywood, er dette ikke en film for dig. Filmen har en god historie, fantastisk skuespil, god klipning og brug af kamera og tvinger seeren til at tænke. Se den, inden den ikke længere går i biografen.
